Hej og god eftermiddag! Så vil jeg gerne på vegne af H.J. Andersen Capital byde velkommen til det her event, hvor vi skulle gerne blive lidt klogere på den aftale, der blev indgået i sidste uge mellem Scarpo og Zephyr Invest omkring Zephyr Invests overtagelse af Scarpo Concrete og også en snak omkring de videre aktiviteter i Scarpo i form af Scarpo Vibrations. Og med til at tale og gøre os klogere på det her, der har vi Bestyrelsesformand i Scarpo. Det er Jens Vittrup Villumsen, og jeg tænker, at jeg kan også tillade mig at kalde dig arbejdende Bestyrelsesformand. Jens, jeg tænker, at du har været en del med i den her proces også, så vi glæder os rigtig meget til at høre om, selvfølgelig med de frasolgte aktiviteter, men specielt også med de fortsatte aktiviteter, som jo er der, kan man sige Scarpos fremtid ligger. Inden jeg overlader ordet helt til dig Jens, så vil jeg også byde velkommen til jer, der lytter og ser med. Jeg håber, I vil stille en masse spørgsmål her til Jens. Det kan jeg se, at der allerede er nogen, der har gjort, og inden vi sender dem ind i chatten, så skal vi sørge for at få dem modereret med ind undervejs eller i hvert fald til sidst, når vi samler op. Men med det, så vil jeg sende bolden videre til dig Jens. Værsgo. Tak Rasmus og velkommen til os fra Scarpo. Tak fordi I har lyst til at lytte med. Vi plejer jo at have den her type af investor information, når vi er kommet ud med vores kvartalsregnskab. Vi trak den lige lidt denne her gang på grund af transaktionen og derfor så forsøger vi så at slå to fluer med et smæk denne her gang. Og jeg vil indledningsvis sige lidt om tredje kvartal og de første ni måneder, der er gået, men relativt hurtigt springe til selve transaktionsdelen. Og så kan I stille spørgsmål til begge dele, som det nu behager jer. Hvis vi starter med selve regnskabet for tredje kvartal, så I har en fornemmelse af, at det, hvis I ikke har fået kigget på det, så har vi fortsat den relativt stærke udvikling, som vi har set hele året. Vi slutter. Vi slutter med et kvartal, hvor vi laver et EBIT før specialposter på 10,3 millioner med en margin på 8,5% for hele koncernen. Vi vokser med næsten 19% på toplinjen, og vi vokser med over 39% på EBIT niveau år til dato. Så det er en relativ stærk vækst vi har haft i år. Selve kvartalet vokser vi knap så stærkt. Nu er vi inde i den periode, hvor vi sammenligner med et meget stærkt kvartal sidste år og med de foregående kvartaler. Så hvis vi skal sammenligne os med Q2, så vokser vi med 8,4% på toplinjen og med 12,5% på EBIT. Så vi begynder at komme ind i et lidt mere normalt vande i forhold til vækstrater. Men der er stadigvæk rimelig godt fart på kvartalet. Kvartalet var også kendetegnet ved, at vi i modsætning til tidligere på året så har vi haft et suverænt godt cashflow, og vi slutter med en nettogæld på 9,5 millioner, som er 0,2 gange vores EBITDA niveau. Så det er en meget, meget sund ratio vi ligger på. Vi har jo en målsætning at skulle ligge under to en halv i gældsratio, men vi ligger altså helt nede og roder på 0,2 nu, så det er usædvanlig stærkt. Vores ordrebog er også noget af det, som jo har båret os frem til der, hvor vi er, og den er på næsten samme niveau, som den var sidste kvartal. Vi ligger på næsten 205 millioner, og det er i forhold til, hvor vi, da vi gik ind i året, er det et fald på 3,7%. Og med de usikkerheder, der er med, hvornår ordrerne falder, lige om det er den sidste dag i måneden eller den næste dag som den første dag i næste måned, så er det her på niveau med det, vi har set. Det er et meget, meget stærkt niveau. Kigger vi ind i de to forretninger, som I kan se på højre side af sliden, så har vi på vibration. Der har vi haft en 5,5% fremgang år til dato på toplinjen. Vi har haft en meget, meget stærk lønsomhedsfremgang på over 26% og laver et resultat på 19,7 millioner bare på de første ni måneder. Kigger vi på Concrete, som jo har drevet en meget, meget stærk del af toplinjevæksten, så vokser Concrete med næsten 38% og omsætter for 195 millioner i første kvartal og har lavet et resultat på 10,8 millioner i modsætning til 7,2 sidste år. år. Så det er en fremgang på 20%. Så det er utroligt sunde indtjeningsniveauer for hele butikken, både i sammenligning med tidligere på året og også i forhold til sidste år. Så jeg har egentlig ikke tænkt mig at bevæge mig meget længere ind i det. Det handlede altså hovedbudskaberne er fortsat vækst, fortsat fremgang i lønsomhed og et suverænt godt cashflow. Lad mig hoppe ind i selve transaktionen, som jeg også mærker på spørgsmålene, der har været allerstørst interesse for. Og det jeg kan sige, er jo, at vi er utroligt tilfredse med den transaktion, som vi har gennemført. Altså, vi har grundlæggende solgt alle Scarpo Concrete aktiviteter til Zephyr Invest, og det er gjort på den måde, at Zephyr Invest har købt aktiviteterne ud af det Scarpo Concrete, som vi har i Danmark, og så har de købt aktierne i datterselskaberne. Så en kombination af en aktiehandel og en aktivhandel og enterprise value, som vi blev enige om, var 123 millioner, som svarer til en multipel på 11 gange i forhold til det EBIT, som Concrete lavede i 2022. Altså en meget sund multipel i det her marked, må man sige. Vi regner med, at vi lukker den her handel formelt set. Vi har signet på den, og vi lukker den, og closing er så i slutningen af december måned, og der ligger ikke en masse forudsætninger, som vi ikke kommer til at kunne leve op til. Der er faktisk meget, meget få forudsætninger, som er lagt op fra den her handel, så det har været et grundigt stykke arbejde, der er lavet fra både køber og sælgers side. Der har gjort, at transaktionen er relativt nem at komme til slut på til sidst. Vi har så i forbindelse med, at vi sendte kvartalsregnskabet ud og meddelte denne handel, så har vi jo selvfølgelig været ude og justere vores guidance i henhold til reglerne og det, vi så har gjort, det er, og det kommer jo så også til at påvirke vores årsregnskab. Selvom vi ejer virksomheden i hele året, så kommer den til at blive placeret som en ophørende aktivitet, og det vi så aflægger et regnskab for, det er jo så den fortsatte aktivitet, som er Skako Vibration, og der guider vi så på et niveau, der hedder 20 til 24 millioner for 2023. Valuation highlights, som der står ude til højre. Jeg har nævnt multiplen på de 11 gange i forhold til de 123 millioner, som der bliver betalt for aktiviteterne og selskaberne under Skako Concrete. Vi har meldt ud, at vi forventer en ekstraordinær dividende i størrelsesordenen 116 millioner. Det betyder jo i praksis, at vi udlodder hele købssummen minus nogle transaktionsomkostninger, og det svarer til 38 kroner pr. aktie. Vi har selvfølgelig fået mange spørgsmål på hvorfor lige nu? Nogle har også spurgt hvorfor ikke tidligere? Og sådan noget kan man jo diskutere meget lang tid frem og tilbage. Historien er jo i hvert fald, at vi har taget Skako Concrete fra et meget usundt niveau til et godt niveau. Vi har nået en resultatgrad på 6,5% eller en EBIT-margen, og det er højt både i den industri, som Concrete bevæger sig i. Men det er i særdeleshed højt i forhold til den forretning, vi har drevet, fordi det er ikke mange år siden, at vi overhovedet ikke kunne tjene penge på Skako Concrete, og det er altså kommet inden for relativt få år. Vi valgte i en årrække både under ny ledelse og med en ny strategi at investere i at bygge en stærkere platform og investere i flere af de markeder, vi troede, der var vækst på. Og det viste sig at have vist sig at være rigtigt. Vi har haft og har nu en næsten all time high ordrebog, som viser, at de markeder de kan noget, og de kan stadigvæk noget, og derfor bliver der også noget til køberen at få glæde af. Man kan se langt ind i 2024, og når ordrerne skal først leveres i 2025, så der er en relativ god visibilitet på den forretning, som vi har fået ind allerede. Historisk har indtjeningsniveauerne været meget, meget svingende i Concrete. Det er jo en del af virksomheden, hvor halvdelen af forretningen er anlægssalg og halvdelen er service. Er reservedele og service, og når anlæggene er så store, som de enkelte anlæg er, så skal der ikke ret mange svingninger på i antallet af ordrer, før det kan påvirke den samlede omsætning ret betragteligt. Det er jo også en cyklisk business. Altså hele byggeindustrien er cyklisk, og det har selvfølgelig også historisk præget forretningen, og derfor har vi ligget i perioder alt for lavt. Altså, den gennemsnitlige EBIT-margen fra ni til toogtyve har ligget på minus 1,1%. Så det vi oplever i de her år, er usædvanlig godt. Skako Concrete, som bliver købt af Zephyr, bliver så en del af en portefølje af en række selskaber, som alle sammen er kendetegnet ved at være industriselskaber. Men de har også et enkelt selskab, som hedder KVM, som er i samme værdikæde, og hvor der formentlig vil være nogle synergier, man kan hente. Og det er måske også med til at forklare den multipel, som vi har været i stand til at få for det her selskab. At regnestykket ser lidt anderledes ud ovre på købersiden. Som I kan se på højre side, så i 2019, der lavede vi et EBIT på 0,7%. Vi er så havnet i sidste år på 5,5% og regner med, at vi skal havne omkring 6,5% i år. Vi har tidligere været ude og guide for Skako Concrete, at vi i 2024 skulle nå et niveau med et niveau, der hed 6% til 8%, og det har vi jo så også allerede krøbet indenfor. Og så må den nye ejer finde ud af, om det er et niveau, man kan holde, og man kan måske komme op i toppen af det niveau. Men vi har i hvert fald leveret på det, som vi havde lovet for flere år siden, og som også i et vist omfang aktiemarkedet har kvitteret for, men ikke i tilstrækkelig grad efter vores opfattelse. Den her transaktion udløser noget af den værdi, som har været skjult i aktien. Skako har jo en historik med at have været involveret i forskellige typer af markeder med forskellige typer af industrisegmenter. Selvstændige virksomheder uden ret mange synergier. Det er jo ikke noget, som så mange aktionærer synes er særlig spændende, og det har en tendens til at forplumre billedet af en aktie, og man får typisk ikke den rigtige værdi frem, og det mener vi har været meget tydeligt. Derfor, som I ved, var vi på en rejse for faktisk at sælge hele selskabet for et halvt år siden til samme køber. Det blev så aldrig til noget, og efter at have afsøgt markedet mere bredt, så kom vi frem til, at den allerbedste handel, vi kunne lave, var at sælge Concrete fra til Zephyr i stedet for at afhænde hele koncernen til en anden køber. Og man kan jo se, at nu har vi så solgt en aktivitet, som har udgjort i de sidste tolv måneder, 35% af vores EBIT niveau, og vibrationen udgør så de 65%. Men vi har fået en pris, som udgør 56% af den pris, som selskabet havde, eller koncernen var værdifastsat til på børsen, før transaktionen blev offentliggjort. Derfor har markedet så også kvitteret med det og sendt kursen op, så vi ligger i et niveau, som faktisk præcis er det niveau, som vi var ved at sælge virksomheden til på et tidligere tidspunkt. Det repræsenterer også en værdi, som lå på cirka 90%. Så denne her øvelse har udløst noget værdi til aktionærerne. Prisen er gået op over 25%, og det har vi simpelthen ikke kunnet få frem i selskabet, selvom vi har forsøgt at fortælle gode historier om de to selskaber inde i koncernen. Så det her er endnu en gang et bevis for, at de her konglomerater har det lidt svært, når man så samtidig er i et ildekviet marked, som vi er i som Small Cap. Ja, så bliver det rigtig svært. Har selvfølgelig som konsekvens af det her, at vi har en virksomhed, som er væsentligt mere fokuseret tilbage. De to virksomheder havde meget, meget få synergier. I kan se her til venstre på billedet. De to virksomheder, deres indtjeningsniveau og deres omsætning. Hvor de sidste 12 måneder har vibrationen ligget på 11,4% i EBIT niveau, hvilket altså er meget højt. Vi er normalt guidet på på otte til ti, og Concrete har ligget på fem til 7%. Vi har ikke rigtig haft nogen synergier. De har opereret på to selvstændige platforme, og vi har næsten gjort en dyd ud af det i en årrække nu. Her simpelthen at drive dem som to forskellige selskaber, fordi vi kunne ikke finde synergierne. Så er det bedre at holde dem adskilt. Det kunne være en dag, der kom en køber, som havde lyst til at klippe dem fra hinanden, og det er det, der er sket nu, og det har været relativt enkelt at gøre. Der er selvfølgelig nogle ting, som man deler og også kommer til at fortsætte med at dele. Det kan jeg lige komme tilbage til. Det er to forskellige virksomheder i to forskellige cykler, og det har også været med til at skabe noget mangel på transparens. Nu står vi tilbage med en noget mere fokuseret virksomhed. Som sagt vi guider på de tyve til fireogtyve millioner. Og vi har nu meldt ud et vækstmål på 6-8% om året og et EBIT-niveau, som hedder 8-10%, som var den financial guidance, som vi også har holdt fast i i en årrække, og som vi også har leveret på. Så det bliver en virksomhed, som så er fokuseret på vibration. Kommer til at tale mere om, som vokser fornuftigt hurtigt. Den er ikke så cyklisk, og den arbejder med væsentligt højere marginer og relativt begrænsede eller beskedne CapEx-behov. Og den har i øjeblikket et relativt stærkt momentum fra hele den her grønne omstilling, som vi alle sammen mærker påvirker erhvervslivet på en lang, lang række områder. Jens, det kan være, jeg lige må stille et spørgsmål til den foregående slide. Også bare lige så vi forstår helt det der med synergier. Så hvis jeg ikke husker meget forkert, så har Skak eksisteret sådan omkring 60 år og startede med nogle cementblander anlæg tilbage i 63. Vibration er den så kommet ud af nogle kompetencer? Nogle teknologikompetencer man har opbygget i Concrete. Men man har fundet alternative områder til hen over årene, og derfor kan man sige, at tingene er blevet separeret på den måde. Eller kan du sådan historikken i forhold til? Det kan jeg godt. Altså, virksomheden er, som du helt rigtigt siger, fyldte 60 år her tidligere på året, og koncernen har bestået af mange forskellige virksomheder undervejs, hvor man har solgt nogle virksomheder fra. Nu er vi tilbage ved kernen. Virksomheden blev stiftet for 60 år siden af Valdemar Skak og han. Hans særlige kompetence var at udvikle vibratorer, så han lavede vibratorer i Faaborg og vibratorerne. De blev så brugt til forskellige typer af formål for typisk at sortere ting. Så det vil sige mere i retning af det, som vibration laver i dag. Men fordi man blandt andet arbejdede med hele byggeindustrien, hvor man sorterede byggematerialer, så fik man mere og mere kendskab til den del. Og så begyndte man også på et tidspunkt at udvikle andre typer produkter, heriblandt blandere, betonblandere. Og så blev det så en forretning i forretningen. Kernen var stadigvæk kom fra vibration, og i dag kan man sige, at vibration sælger nogle enkelte ting til Concrete. Men det er ikke det er jo ikke der, Concrete forretningen ligger i dag. Det ligger jo i selve anlæggene som sådan, som bygger på blandere og alt det udstyr, der er rundt om. Så man kan sige, at begge virksomheder er opstået ud af vibratoren som sådan. Men har ikke nogen synergier længere, og derfor når man sælger Concrete fra, så er det pludselig blevet hjerteblod, fordi det er en del af det, der var det oprindelige Skak, kan man sige. Men det er bare udviklet til en helt anden forretning i dag, end det var dengang, og der er ikke nogen synergier at komme efter. Godt og meget fint lige at få historikken med i hvert fald igen. Det er godt. Så kigger vi så på den fortsatte forretning, så er det jo en nichevirksomhed, som i modsætning til Concrete faktisk ikke opererer så meget direkte mod end users. Så det er mere en OEM-drevet forretning, så vi arbejder typisk sammen med andre, der leverer færdige anlæg ind i forskellige typer af industrier. Vi har en ledelse på Lionel Giro, som også har været med flere gange på de her Investor Relations-møder, som har været i Skak over 25 år, og som blev chef for vibration fra cirka seks år siden, og har til daglig domicil i Strasbourg. Hovedkontoret er i Faaborg, men vi har produktionsfaciliteter både i Faaborg, men også i San Sebastian i Spanien og så i Strasbourg i Frankrig, hvor Lionel så sidder. Ud over at være chef for hele vibrationen, så er han også chef for det segment, vi kalder Minerals, som arbejder op mod minerne. Vi har forventet en guidance på de her 20 til 24 på indeværende regnskabsår for den isolerede del. Efter vi købte Dartec i Spanien, så er vi blevet mere tydelige på den her segmentopdeling af forretningen. Det er derfor, vi kigger på de tre lande, og vi kigger på tre segmenter, som bliver drevet ud fra de tre lande. Men i virkeligheden er virkeligheden den, at vi jo har produktionsfaciliteter i alle tre lande og faktisk leverer anlæg ind til alle tre segmenter fra alle tre lande. Der er selvfølgelig forskellig fordeling på det. Men det er faktisk det, der er blevet historien. Kigger man så på vores mere legale setup efter den her transaktion er gennemført, ja, så har vi så stadigvæk et listet, altså et børsnoteret selskab, Skako A/S, som ejer et aktieselskab, der hedder Første i 24 12, som er en gammel virksomhed, som vi solgte fra, hvor der ligger et betragteligt skatteunderskud, som vi har haft glæde af i mange år. Så har vi det, der kommer til at hedde Skako Vibration Holding, som kommer til at have de forskellige vibrations enheder under sig. Vi har et selvstændigt selskab i Marokko, som leverer de her store anlæg til specielt fosfat udvinding. Vi har det franske selskab, som er et selskab, som primært leverer ud i Minerals, og så har vi Dartec i Spanien. Vi har Vibration Limited England, og så har vi Skako Vibration A/S i Danmark, og vi kan se nedenunder, hvordan fordelingen er på omsætning, både i forhold til hvilke lande vi leverer til, men også de tre segmenter. Det er klart, at der vil være forskel på, hvad det er for ting, man køber i landene. Kigger man på Spanien, så er den jo meget i stort omfang drevet af leverancer inden for recycling. Frankrig er i stort omfang inden for miner. Tyskland er i stort omfang et marked, der køber anlæg inden for hardware, altså specielt automobilindustrien, hvor vi er markedsleder på anlæg til sortering af komponenter til biler. Vi har i størrelsesordenen en tredjedel af vores forretning i dag, som er recycling, og så kan de her fordelinger godt svinge en del, hvis vi lander store anlæg, specielt inden for minerals, hvor nogle af anlæggene har betragtelige størrelser. Men det her er et nogenlunde billede af, hvordan det ser ud pt. Kigger vi sådan lidt mere skematisk på det, så har vi altså to segmenter Minerals og Hardware, som er relativt modne segmenter, og som jo ikke vokser lige så hurtigt, som recycling gør. Lønsomhedsmæssigt så er hardware vores mest lønsomme segment. Minerals er noget mindre lønsomt. Det er også noget større anlæg, som vi leverer, og der indgår ofte også en masse komponenter, som vi ikke tjener lige så meget på, som vi gør på kerneteknologierne. Recycling er så den, som klart vokser hurtigst. Minder minder om måske mere om hardware, end den minder om minerals. Og er et ungt segment i en virksomhed. Den del af virksomheden har ikke et lige så stort reservedelssalg endnu, men det kommer stille og roligt, i takt med at vores maskiner får lidt alder. Det er jo ikke nogen overraskelse, at recycling delen er selvfølgelig, og det er jo selvfølgelig grunden til, at vi er gået ind i det, at det er et segment, som rammer en mega trend. Hele den her fokus på den grønne omstilling er selvfølgelig helt afgørende i de her dage med COP 28, så kan man jo mærke, hvor meget tryk der er på det mange steder fra, og det nyder vi selvfølgelig også gavn af. Vores omsætning på det her er fordoblet, siden vi købte Dartec i 2019, så vi har kunnet mærke. Nu har det også været en mærkelig periode på grund af COVID. Men vi har kunnet mærke, at det her segment virkelig er umætteligt, så der er masser af muligheder. Markedsstørrelsen er meget stor. $157 milliarder i Europa. Det er selvfølgelig fordelt over en lang række forskellige typer af teknologier. Det er jo ikke de $157 milliarder, vi adresserer, men jeg kommer lidt tilbage til det for at give et billede af, hvor fragmenteret det er. Minerals er jo et marked, som vi nok havde troet stille og roligt skulle komme til at leve en mere hensygnende tilværelse. Men det har jo vist sig, at der er behov for mining for at skaffe forskellige typer af dele til den grønne omstilling. Så minerals er jo på en eller anden måde blevet en mere grøn industri, end det var for bare få år siden, og det kan vi så også godt mærke i forhold til efterspørgslen. Vores minerals forretning har historisk også været præget af, at vi har haft store leverancer til Marokko, og de kommer typisk med sådan en 5-6 års mellemrum, hvor vi så leverer i et par år nogle meget store anlæg, og så kommer der en periode, hvor vi mere leverer reservedele og service. Nu er vi i slutningen af sådan en fase, hvor vi har leveret reservedele og service. Nu kommer der nogle år, hvor vi forhåbentlig får nogle større ordrer, og de skal lægges i næste år på en enorm udvidelse af kapaciteten på udvinding af fosfat og behandling af fosfat, hvor vi indgår i processerne. Og det er vi selvfølgelig en af spillerne til. Vi har ikke fået ordrerne endnu, men vi satser hårdt på, at det er noget af det, der kan være med til at styrke minerals fremadrettet. Hardware, som jo i særdeleshed er komponenter til biler. Det er dog også inden for byggesektoren. Sortering af forskellige typer af byggeaffald og komponenter til byggeindustrien. Det her område er mere hårdt ramt i øjeblikket. Aktiviteten er ikke lige så stor. Det tror jeg, alle, der følger lidt med, godt kan fornemme. Bilindustrien har... Vi har selvfølgelig i mange år spurgt os selv: Hvordan ser det her segment ud i en verden, hvor der bliver lavet rigtig mange elektriske biler? Og hvor mange komponenter er der brug for? Og der kan man konstatere, at der er ikke brug for lige så mange komponenter. Men der er brug for mange biler stadigvæk, så derfor bliver der også investeret i de anlæg, der skal sørge for at håndtere de her komponenter. Så vi er stadigvæk rimelig positive over for det her segment, men det er klart, at det er et mere modent segment, og vi henter også fornuftige marginer ud af det. Så jeg vil ikke sige, at vi malker det, fordi vi forsøger at følge med, så godt vi kan i udviklingen i det omfang, der er behov for det. Men det er et modent segment, som heldigvis kommer til at leve mange år endnu, og som vi har en fantastisk position i. Hvis vi dykker ned i recycling, som jo er noget af det mere interessante, så har vi, som jeg nævnte, fordoblet vores salg på Scacco Tech siden vi købte det. Det er stadigvæk sådan, at en enormt stor del af vores omsætning er spansk omsætning. I Spanien har man fuld fart på investeringer på det her område, og vi har, fordi selskabet er spansk og har spansk ledelse, selvfølgelig et særdeles godt netværk der, og det har vi selvfølgelig forsøgt at udnytte så godt vi kan. Men hvis man kigger på vores ordrebog, så kan vi konstatere, at på de mange tilbud vi giver på anlæg i øjeblikket, så er 40% af dem uden for Spanien, og det er et tal, som vi selvfølgelig er enormt fokuseret på. For det var en af rationalerne ved at købe Dartech, at det ikke bare i sig selv var en virksomhed, som kunne sælge i Spanien, men at vi også kunne ved hjælp af Scacco netværket trække teknologierne ud i Europa. Og det kan vi se. Det virker. Ledelsen er enormt aktive rundt omkring i Europa på at deltage i alt, hvad der rører sig, der vedrører affaldssortering af forskellig art og finde ud af, hvad er det for løsninger, man i de forskellige lande rent faktisk gerne vil have. I kan se Spanien udgør på pie chart nedenunder kun 8% af det europæiske recycling marked, så der er masser at komme efter. Men på højre side kan I også se, at jo, der er enormt pres fra regeringerne alle steder. Man vil gerne en masse på recycling. Man kan så også sige, at man griber det an enormt forskelligt fra land til land, og derfor er det ikke bare at rykke ind med en plug and play løsning. Man er nødt til at forholde sig til, hvordan ser affaldet ud, og hvordan ser affald, der skal sorteres ud? Hvordan ser det ud i Polen eller i Tyskland eller i Østrig i forhold til det, vi måske er vant til fra Danmark eller fra Spanien for den sags skyld? Og så lave nogle løsninger, der så fungerer for dem. Væksttallene er ikke til at tage fejl af. Som I kan se både på kommunalt niveau, men også generelt. Det er meget, meget betragtelige vækstrater, og på nuværende tidspunkt kan jeg bare sige, at vi er ikke specielt aktive på USA, fordi det er ikke et område, man fokuserer lige så meget på, som man gør på Europa. Så vi bruger vores kræfter her. Men der ligger nogle muligheder i USA også længere fremme, som når de begynder at fokusere på det her, som åbner op for nogle investeringer i affaldssortering. Der skal vi selvfølgelig være der. Der er selvfølgelig også masser af investeringer inden for den private sektor i forhold til at drive recycling på alle mulige ledder og kanter, som er med til at understøtte den vækst, vi mærker. Og så selvfølgelig ikke mindst forbrugerne. Der er alle vil det her jo gerne, og man har af en eller anden grund jo havnet i meget, meget forskellige løsninger rundt omkring i Europa. I Danmark der står vi og sorterer alting selv. Mange andre steder i Europa er man gået direkte til anvendelse af teknologierne, så man sorterer ikke så meget. Det foregår andre steder, hvor man sætter teknologierne ind, som så alligevel splitter plast og glas, og hvad ved jeg. Papir og så videre. Metal. Så det er meget forskelligt, hvordan man gør det. Men vi har jo efterhånden prøvet at lave løsninger til så mange kunder, så der er rigtig mange ting, vi kan finde ud af i dag, som vi ikke kunne for bare få år siden. Og her er et billede, som på en måde prøver at vise de mange forskellige udfordringer, vi møder, når vi skal sortere og bygge løsninger for vores kunder. Så det her er et tænkt eksempel på en industriel recycling proces, hvor der foregår meget forskellige typer af sortering. Der bliver altså i Scacco, som vi skriver på højre side. Der kan vi lave løsninger, hvor vi kan sortere på størrelser på densitet. Vi kan vaske og rengøre materialer, som er blevet sorteret, for at de kan blive genanvendt. Man kan levere det på forskellige måder, afhængigt af hvordan modtagerne skal have det, hvordan de skal arbejde videre med det. Derfra hvor det er blevet sorteret. Nogle steder leverer vi det i bulk. Andre steder bliver det sorteret. Som I kan se på de her konverter belts, så bruger vi vibration til at sprede materialerne meget, meget præcist over et bånd, hvorefter det indgår i en eller anden form for behandling. Det kan være, at det er en magnet, som trækker metallet ud. Det kan også være en optisk sorter, som går ned og fjerner alle glasstykker, som er grønne eller hvide, fordi de skal indgå i en type af recycling. Men for at de her andre teknologier kan fungere, så kræver det, at vi har sorteret materialet enormt præcist. Heldigvis for os, så er anvendelse og udvikling af vibratorer ikke trivielt. At lave nogle, der fungerer så præcist, at man kan tage materialet videre i en behandlingsproces. Det kræver, at man har gjort det her mange gange. Vores kunder forventer jo en præcision, som er... Jeg vil ikke sige, at det er 100%, men så er det 98% præcist det, der kommer ud i den anden ende. Det bliver jo testet. Så vi bygger jo anlæg, hvor vi tester, at man kan smide affald i, og så kommer det ud i den anden ende og er blevet sorteret med en meget, meget høj præcision. Hvis vi ikke kan det, så fungerer anlæggene ikke. Så det er vores raison d'être. Det skal vi. Det skal vi kunne. Det er jo så det, vi heldigvis har succes med i dag. Bare kort omkring køberen. Zephyr er for os en fantastisk køber. De har de lange briller på i forhold til ejerskabet af Scacco Concrete, og virksomheden kommer til at fortsætte med at bo i Faaborg. Arbejdspladserne bliver i Faaborg, og så kommer man selvfølgelig til at arbejde med de synergier, der måtte være på samarbejdet med KVM. Men for os har det været vigtigt, at det er en køber, som gerne fortsætter med at drive virksomheden i Faaborg og fastholde de arbejdspladser. Og det er jo de medarbejdere, som bliver solgt over nu, som jo har skabt den succes, der har gjort, at vi som aktionærer alle sammen kan få glæde af det. Så det skylder vi dem også, at vi har skabt en arbejdsplads fremadrettet, som er sikker. Og det er noget af det, som Zephyr gør. De har de lange briller på og udvikler deres forretning tålmodigt, og det føler vi os virkelig, virkelig tilfredse og glade for, at det kunne lade sig gøre med lige præcis dem som købere. Og det tror jeg var det sidste billede i præsentationen. Rasmus. Helt korrekt, Jens. Tusind tak for gennemgangen her. Jeg synes, vi skal kaste os over nogle spørgsmål med det samme, så vi kan nå flest muligt af dem inden for tidsrammen. Der kom et spørgsmål indledningsvist omkring det her med aktietilbagekøb. Vedkommende pointerer det her med, at I har den her bemyndigelse, og hvorfor I ikke vælger det frem for at udbetale det som et udbytte. Vedkommende ser hellere, at I understøtter, kan man sige, de aktionærer, der ønsker at forlade Scarco sammen med Concrete og så samtidig også. Hvad kan man sige? Handle aktierne op til et andet niveau. Men kunne du lige sætte lidt ord på det, Jens? Hvorfor udbyttevejen I går her? Ja, jeg er godt opmærksom på, at der er flere aktionærer, som har spurgt, om det undervejs, at vi ikke har udnyttet den bemyndigelse. Nu har vi så valgt at udlodde undervejs de senere år ret solidt, og det er også det, vi kommer til at gøre nu. Altså, vurderingen er den, at udlodninger på en så illikvide aktie som Scarco. Undskyld, opkøb og tilbagekøb af egne aktier ville betyde, at vi reducerer likviditeten endnu mere. Det har vi ikke noget ønske om. Den er relativt begrænset i forvejen, og et aktietilbagekøb i den her størrelsesorden nu i forbindelse med salget. Det er så store penge, så det ville jo skabe en ret absurd situation at gå ud og begynde at købe aktier op til DKK 123 millioner eller DKK 116 millioner. Så det ville skabe en lidt kunstig udvikling, tror jeg på aktien, så jeg tror, det her er den bedste måde. Nu har vi skabt noget aktionærværdi ved at sælge det fra og fået den aktieværdi frem og kan lave en substantiel udlodning. Og hvad skal jeg sige? Om man har fået dem ud? Det burde være den samme effekt skattemæssigt, om man gør det på den ene eller på den anden måde. Men vi mener, at det her er mere. Det er den rigtige måde at gøre det på. Vi har også et mandat til at kunne udlodde de her penge hurtigt. Vi skal ikke forbi en generalforsamling, så derfor kommer det her formentlig allerede til at kunne ske i februar, når revisoren lige har kigget på balancen. At der kan gennemføres en udlodning, så det håber vi kommer til at ske allerede i februar. Meget fint. Og jeg bladrer lige lidt i slidesene her. Jeg tænker, at vi lige går hen på den her med, kan man sige, det her markedspotentiale inden for recycling? Der er dels en, der spørger, og det er også i relation, kan man sige, til det her provenu, som vi får ind fra Scarpo Concrete, som vi så har til hensigt at udbetale. Og der er en, der spørger, om man eventuelt skulle beholde noget af det for netop at have nogle midler at tage fat i, kan man sige, det her voksende marked og samtidig også i relation til det. Bliver der også spurgt lidt omkring, hvor stor en andel af det her marked er det, I potentielt kan komme i betragtning til de her $157 milliarder? Altså i forhold til det første spørgsmål, jamen så udlodder vi jo, som det er meldt ud, stort set hele baduljen til aktionærerne. Det kommer ikke til at begrænse os i forhold til at kunne købe virksomheder op, hvis det var det, vi ville gøre inden for recycling. Altså, vi har stadigvæk en uudnyttet gældskapacitet, og vi genererer et ret fornuftigt cashflow i den forretning, som vi sælger fra. Så det vil vi kunne. Vi har igennem længere tid kigget på, hvad kunne et næste træk være? Nu har vi indtil videre valgt at investere i at være til stede på markederne. Altså have folk derude, investere i folk, som lærer noget omkring recycling og være til stede ude på markederne. Det er ikke helt. I kunne se den viste, eller vi snakkede lidt om, hvor i værdikæden er det, vi ligger? Og det er klart, vi kan sortere affald på visse måder, og så sidder der mange derude, der laver andre løsninger baseret på en teknologi. Tag for eksempel dem, der sorterer ved hjælp af optiske robotter og dem, der laver sådan noget. De er afhængige af os, og derfor samarbejder vi, når vi leverer anlæg til vores kunder. Og så kan man jo i princippet trække en parallel til andre typer af teknologier, hvor vi samarbejder med dem, der producerer dem for at kunne levere et færdigt anlæg. Opkøb uanset hvilken vej vi vender os i forhold til nogle af de konkrete sorteringsteknologier, ville reducere vores muligheder i markedet, fordi så ville vi blive en konkurrent til mange af vores kunder, så det har vi ikke. Den vej har vi indtil videre valgt ikke at gå. Vi vil hellere gøre mere af det, vi gør. Og en af måder er jo selvfølgelig at være til stede på flere markeder. Det har været vores strategi indtil nu i forhold til at investere i vækst, og det kan vi sagtens finansiere. Med hensyn til hvor stor en del af de 156 millioner milliarder vi adresserer, så har jeg ikke svaret på spørgsmålet. Mange af de her tal er relativt grove, når vi får dem fra Eurostat. Og det man skal huske, er, at vores teknologi fungerer i princippet på tværs af rigtig, rigtig mange typer af recycling. Afhængig af hvilke teknologier vores partnere sætter op, så begrænsningen ligger ikke så meget der. Der kan være nogle, der kan være nogle forhold i forhold til visse typer af specielt våde materialer, som hvor man bruger kemiske processer og andet, kan godt være lidt vanskeligt for os at være en del af. Men generelt så er vi inden for sortering af alt lige fra elektroniske komponenter til glas, metal, vådt og tørt affald og papir og metal. Altså i alle mulige retninger. Så det er en meget stor del af det, vi kan adressere, hvis vi ellers har partnere, som arbejder op imod det. Jeg har ikke et tal på, præcis hvor stor en andel det er. Men det er så stort et tal, så jeg tror, der er rigeligt for os at tage af. Og så lidt et spørgsmål i forhold til det her med markedet. Hvem er det, som der er jeres største konkurrenter derude? Har du nogle navne på nogen, Jens, som I møder derude? Altså primært hvad hedder det? Primært tyske konkurrenter og dem, som vi forbinder med. Der findes også. Altså, i næsten hvert land findes der en konkurrent af en eller anden art, som mener, at de kan lave det her. For vibration som sådan er noget, man kan bestille på nettet og få leveret fra Kina. Men vibratorer, der kan det, vi kan, dem er der. Dem er der ikke så mange af. Dem jeg vover at påstå, at man ikke kan bestille på nettet. Så vi møder nogen, der mener, at de kan. Men vi oplever også, at vi kommer ind i projekter, hvor nogle andre har fejlet, fordi man simpelthen ikke kan lave det med den præcision, vi gør. Dem vi møder, der kan finde ud af det. Det er typisk tyske konkurrenter. Vi har en markedsandel i Spanien, som er omkring 70% på det, vi laver. Der er andre konkurrenter i Spanien, men vi har efterhånden taget de fleste markedsandele, vi kan tage dernede. Der findes også nogle enkelte italienske konkurrenter. Dem har vi ikke så svært ved at slås med. Det ender jo selvfølgelig så ofte med, som det gør for danske virksomheder. Er kunderne villige til at betale for det, de får? Hvis det er nogen, der ikke er villig til at betale for kvalitet, så skal vi ikke være med, fordi det, vi laver, det er ikke det billigste, men det er godt. Super! Og så lidt spørgsmål, der måske kan være lidt svære at svare på, men som du måske kan knytte en lille kommentar til. Der er nogen, der spørger om det her med: Er målet her at sælge eller afnotere Scarpa Vibrations? Altså er det her et første skridt i det, som jo egentlig var ved at ske tilbage i januar-februar tidligere i år, hvor I var ved at sælge alle driftsaktiviteterne? Det er jo et af de her spørgsmål, som jeg jo selvfølgelig ikke kan svare på. Hvis det var, vi havde besluttet, at vi ville, så skulle jeg have meldt det ud. Men jeg kan sige 100% ærligt, at vi har ikke truffet en beslutning om, at vi skal afnotere den sidste del. Det har vi ikke. Vi besluttede os i den her proces, hvor vi ikke solgte det hele, men valgte at sælge det her. Det betyder så også, at den resterende del, den udvikler vi på og drifter videre i et nyt setup. Med selvfølgelig en mere fokuseret ledelse og en mere fokuseret virksomhed. Det er en meget. Det er ikke så stor en dansk virksomhed længere, kan man sige. Fordi vi fokuserer primært på alle mulige andre markeder og har faciliteter mange andre steder end i Danmark. Så det er en virksomhed, vi vil arbejde videre på. Men I kan nok regne ud, at den måde vi tænker på, det er, hvordan fanden får vi den bedste værdi frem til aktionærerne i virksomheden? Hvis vi kan få markedet til at forstå, at nu er det en recycling virksomhed, som skal handles på højere multipler, for det gør de. De her virksomheder handles til daglig på multipler, som er væsentligt højere end det, vi har handlet på. Det skal vi kunne se ske. Hvis det ikke sker, så må bestyrelsen jo tage en snak om, hvordan fanden får vi så de værdier frem til aktionærerne, som vi har gjort her. Godt. Og noget af det, du sagde, det kunne egentlig give mig klude lidt til det næste. Det er det her med, at du sagde jamen det er jo sådan set ikke en dansk virksomhed mere. Altså, man kan sige, I bibeholder et hovedkontor i Faaborg, men man kan sige, at du har en fransk direktør i Strasbourg, og du har en af dine vækstaktiviteter nede i Spanien. Du kunne vel også godt have lagt dit hovedsæde dernede? Ja, nu er vi børsnoteret i Danmark, så vi er registreret her. Jeg tror ikke, vi tænker så meget over det i dagligdagen. Lionel han driver sin ledelse på tværs af landene, og de mødes jo mange forskellige steder, og jeg og bestyrelsen er også aktiv andre steder end i Danmark i forbindelse med virksomheden, så vi tænker det jo ikke på den måde. Men det er klart, at det kommer til at kunne mærkes anderledes nu, hvor vi ikke har Concrete og alle de medarbejdere, som tidligere var en del af os i Faaborg. Men alle kommer til at bo fortsat sammen. Altså, vi har lavet en aftale med de nye ejere af Concrete, at de kommer til at fortsætte i en periode med at bo i samme bygning og leje i samme bygning. Og så deler vi nogle andre typer af services i huset på IT og finans og sådan noget. Indtil der er visse dele af det, der selvfølgelig på et eller andet tidspunkt kommer til at blive separeret. Det vil være meget naturligt. De har deres eget setup at rygrad og læne sig tilbage på, men det går der noget tid med. Godt. Og nu vi er på den her slide, så nævnte du da også det her med aktieselskabet af 1.4 2012. Der var nogle skatteaktiver i det, og der er dels et spørgsmål, der kører på. Jamen, er der nogle af de her skatteaktiver, der kan ride videre med til Skarpe Concrete i forbindelse med den udskilning? Og kan du sætte lidt beløb på, hvad der er af skatteaktiver tilbage heri? Altså det skatteaktiv, der ligger i dataselskabet. Det beholder vi, og det kommer vi til at have glæde af i mange år fremover. Jeg tror, at skatteaktivet er på DKK 120 millioner eller sådan noget lignende, så der er lang vej endnu. Det ved jeg ikke. Jeg vil ikke lige holde mig op på beløbet, men det er noget i den størrelsesorden. Godt. Og så var der lidt omkring også jeres target. Der i Vibration har du det her 10% target, men som vi også så på sliden her, så ligger du jo sådan set og handler over det i øjeblikket. Kommer der nogle nye targets på der på et tidspunkt? Ja, det kunne man godt. Det kunne man godt forestille sig, at det her er jo selvfølgelig. Vi er sådan lidt early days i forhold til, hvor meget vi kan sige omkring, hvordan den nye forretning kommer til at adskille sig. Altså den nye vibration i forhold til vibrationen hidtil. Vi har en intensiv strategiproces kørende lige nu, der kommer til at køre i Q1, og der kommer vi også til at kigge på, om vi skal udstikke nogle nye financial ambitions, der rækker længere frem, og i givet fald, hvad de skal være. For det er rigtigt, hvad du siger, Rasmus. Vi har ligget og performet væsentligt bedre end 8 til 10% i år på vibration, og det ville jo være drømmen, hvis vi kunne melde ud, at vores ambition var at ligge på minimum 10% eller måske højere. Så vi skal lige. Vi skal lige have lov til at arbejde det færdigt. Der er det ved det, at hvis vi vokser meget i recycling, den har en lidt lavere EBIT-margen, så den udvander lidt den gennemsnitlige for de tre segmenter. Så vi skal lige være sikre på, at vi får det til at stå snorlige. Men noget af det, man godt kan forvente af os, det er, at transparensen ned i segmenterne og dataene om segmenterne kommer til at øge fremadrettet. For nu er det den virksomhed, vi har tilbage, så for aktionærerne kan vi åbne det mere op og gøre det mere synligt. Også lige bare sådan helt 100% for at forstå din guidance. Nu guider du de her 20 til 24 millioner på vibration, altså den tilbagevendende. Men vi ser, at du har faktisk allerede lavet 19,7 efter de tre første kvartaler, så skal vi kigge lidt ind i en lille nedgang her i Q4, fordi vi er enige om, at hvis du har nogle ekstraordinære poster, så må du tage dem under din EBIT line. Er det ikke sådan? Jo, transaktionsomkostninger kommer der. Ja, altså hvad hedder det? Det kan godt være, at vi kommer til at havne i den helt øvre del af intervallet. Det kan man godt. Det kan da godt være. Men det er jo sådan, at hvis vi ved, at vi kommer til at passere det, så kommer vi selvfølgelig til at melde det ud. Men lige nu, så har vi fastholdt det, som ligger i den seneste forecast, som vi har lavet. Godt. Og hvis vi kigger på det, så er det jo faktisk i jeres præsentation. Jeg tror også du nævner det her på en af slides, og nu skal jeg lige se, at det er jo et højvækstområde, det her vibration. Men det er jo faktisk Concrete, der har leveret i de seneste år, hvis vi kigger vækstmæssigt. Jeg er med på indtjeningen er højere på grund af dens beskaffenhed, forretningen i vibration. Men Concrete har jo faktisk leveret den her vækst. Men er det noget af det, som I så kan give fuld fokus nu på vibration siden og levere? Ja. Ja, den vækst du ser i Concrete, det er jo ikke et udtryk for, at det marked vokser med den hastighed. Altså, vi har taget markedsandele i høj grad og har været i stand til at bygge en meget, meget solid pipeline og kunne eksekvere på den og dermed vores revenue. Vi har kunnet tage revenuen ind. Markedet vokser ikke med den hastighed. Når vi siger, at vi vokser med den her størrelsesorden, så er det jo fordi vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige noget mere begavet om det. Vi vil rigtig gerne kunne sige, at vi vokser hurtigere, og recycling vokser betragteligt hurtigere eller noget hurtigere end det her. Jeg vil da håbe, at vi kan. Vi kommer tilbage på et tidspunkt og siger noget der, der er lidt mere aggressivt end det her. Men det er for tidligt at gøre det nu. Det er et meget gennemsnitligt tal på, hvordan de segmenter gennemsnitligt vokser på tværs af dem. Godt. Meget fint. Jens, jeg tror simpelthen, vi kom igennem alle spørgsmål her. Vi kommer også til at gå lidt over tid, men det var super spændende emne det her og dejligt med en masse spørgsmål fra jer, der lyttede og så med. Så tusind tak for det og tak til dig Jens og Skafu for at stille op i dag også. Så vil jeg takke alle jer, der har været med. Ja, tusind tak.