Earnings release
Page 1
Copenhagen Capital A/S | Tlf: (+45) 70 27 10 60 | www.copenhagencapital.dk | Nasdaq Copenhagen: CPHCAP | CVR: 30731735 Nasdaq Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Copenhagen Capital A/S Nasdaq Copenhagen: CPHCAP-ST & CPHCAP-PREF32 Cvr.nr.: 30731735 www.copenhagencapital.dk Dato Udsteder Kontaktperson Antal sider 11. november 2024 Copenhagen Capital A/S Direktør Rasmus Greis 01 Copenhagen Capital A/S – Periodemeddelelse for 3. kvartal 2025 Copenhagen Capital A/S afgiver hermed periodemeddelelse for 3. kvartal 2025. Selskabet offentliggør ikke finansiel information som en del af periodemeddelelserne. Koncernen har i perioden eksekveret på strategiplanen ’DOUBLE 2028’ og erhvervet tre ejendomme til en samlet værdi på mere end kr. 300 mio. Arbejderne med tagboligerne på Ole Suhrs Gade 13–15 er afsluttet, og lejlighederne er udlejet. Skindergade 40 er ligeledes blevet istandsat og genudlejet. Selskabet har igangsat opdeling og istandsættelse af et boliglejemål på Rådmandsgade 45, som omdannes fra ét lejemål på 206 m² til to mindre. Arbejderne forventes afsluttet inden årets udgang. Der arbejdes på en helhedsplan for selskabets ejendomme på Heimdalsgade. Visionen er at åbne området mere op mod Superkilen. Planen omfatter bl.a. etablering af publikumsorienteret erhverv som café/bar og fitness- eller yogafaciliteter. Derudover foreligger der byggetilladelse til at opføre yderligere 500 m² bolig. Copenhagen Capital A/S fastholder forventningerne til 2025 med et resultat af primær drift mellem kr. 17,0 mio. og kr. 19,0 mio. (oprindeligt 16,0 mio. – 18,0 mio.) før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. For hele året forventes positive ejendomsværdireguleringer som følge af aktiv asset management og reguleringer af lejeniveauer. Som konsekvens af selskabets opkøb i 2025 og den fortsatte udvikling af ejendomsporteføljen hæves forventningerne til 2026 med ca. 50 %, svarende til et resultat af primær drift mellem kr. 24 mio. og kr. 27 mio. før værdireguleringer af selskabets ejendomme, regulering af gæld til markedsværdi og skat. Resultatet kan påvirkes af køb eller salg af ejendomme samt renteudviklingen. “Vi er stolte og tilfredse med de mange projekter, som er lykkedes i årets første tre kvartaler – opkøb af tre nye ejendomme, opførelse af fire tagboliger samt løbende udlejning og optimering af porteføljen. Det er lykkedes takket være en stærk indsats fra hele teamet i og omkring Copenhagen Capital A/S,” udtaler direktør Rasmus Greis og fortsætter: “Vi er klar til at tage næste skridt i ’DOUBLE 2028’ og ser frem mod et spændende 2026.” Finanskalender for 2026 • Årsregnskab 2025 – Tirsdag d. 3. marts. • Ordinær Generalforsamling – Onsdag d. 29. april • Periodemeddelelse 1. kvartal 2026 – Tirsdag d. 12. maj • Delårsrapport 1. halvår 2026 – Tirsdag d. 18. august • Periodemeddelelse 3. kvartal 2026 – Tirsdag d. 10. november Med venlig hilsen Copenhagen Capital A/S Direktør Rasmus Greis Telefon: +45 70271060 Email: rg@copenhagencapital.dk