Annual report
Page 1
Årsrapport 2025 Selskabsoplysninger Djurslands Bank, Torvet 5, 8500 Grenaa Reg.nr. 7320 CVR-nr. 40 71 38 16 LEI-kode: 5299005QIT19WQ32N972 Telefon: 8630 3055 Mail: hovedkontoret@djurslandsbank.dk Hjemmeside: djurslandsbank.dk Årsrapporten for 1. januar til 31. december 2025 er godkendt af bestyrelse og direktion 4. februar 2026.
Page 2
Overblik 2025 Resultat før skat I 329,2 mio. kr. Stigning på 0,6% i forhold til 2024 Aktiver under forvaltning I 24,8 mia. kr. Indlån ekskl. puljer steget med 14,4% på 12 måneder, heraf 2,5% i 4. kvartal Kreditformidling I 31,7 mia. kr. Udlån steget med 6,7% på 12 måneder, heraf 2,3% i 4. kvartal Lav nedskrivningsprocent J -0,2% Lave nedskrivninger de seneste år NEP-kapitalprocent K 24,8% Overdækning på 5,0 procentpoint Forventning til 2026 J 240-280 mio. kr. Resultat før skat Bankens aktiekurs pr. 31.12.25 I 912 kr. Årets afkast inkl. udbytte 68,2% Vores kunder er mennesker. Det er vi også. Vi lever i mødet. Vi har rødder på Djursland I Djurslands Bank tror vi på fællesskaber, hvor man kan være sig selv. Og på mange fællesskaber i stedet for tanken om, at vi alle er ens. Derfor er vi ikke kun en lokalbank i geografisk forstand men også i handlinger og værdier. Vi er en relationsbank. En bank, der arbejder for individet ved også at arbejde for fælles- skaberne, og en bank, der indgår i fællesskab med sine kunder. Rødderne har vi på Djursland, hvor vi også har hovedkontor. Udviklingen oplever vi i hele markedsområdet, og væksten er vigtig for os - samtidigt med at vi kærer os om det nære og om bankens trofaste kunder i hele markedsområdet. Kunder i Djurs- lands Bank er forskellige - og vi møder dem til møder, i telefonen, via mails, til onlinemøder, ude i bybilledet, i den lokale idrætsfor- ening, ved vores populære kaffebil, til VærdiPlus- arrangementer - og mange andre steder. Privatkunder I 64.962 Antallet af privatkunder er steget med 4,0% over 12 måneder Erhvervskunder I 5.536 Antallet af erhvervskunder er steget med 6,0% over 12 måneder Aktionærer I 22.556 Antallet af aktionærer er steget med 0,7% over 12 måneder Filialer J 16 Medarbejdere I 250
Page 3
Direktionens forord Brev til aktionærerne 04 Ledelsesberetning Finansielt overblik 06 Forretningsmodel og strategi 07 Regnskabsberetning 16 Risikoforhold og risikostyring 24 Samfundsansvar 28 ESG hoved- og nøgletal 30 Investor Relations 31 Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2025 34 Finanskalender 2026 34 Selskabsledelse 35 Påtegning Ledelsens påtegning 41 Den uafhængige revisors revisionspåtegning 42 Årsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse 47 Balance 48 Egenkapitalopgørelse 49 Kapitalopgørelse 50 Noter 51 Ledelse og revision Ledelse og Revision 85 Bankens afdelinger Afdelinger 87 Note 1 Hoved- og nøgletal 51 Note 2 Renteindtægter 54 Note 3 Renteudgifter 54 Note 4 Gebyr og provisionsindtægter 54 Note 5 Kursreguleringer 54 Note 6 Udgifter til personale og administration 55 Note 7 Nedskrivninger og hensættelser på tab 56 Note 8 Stadie 3 nedskrivninger 58 Note 9 Udstedte obligationer 59 Note 10 Efterstillede kapitalindskud 59 Note 11 Revisionshonorar 60 Note 12 Skat 60 Note 13 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 60 Note 14 Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser 61 Note 15 Obligationer til dagsværdi 62 Note 16 Aktier til dagsværdi 62 Note 17 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 62 Note 18 Aktiver tilknyttet puljeordninger 62 Note 19 Mellemværende med tilknyttede virksomheder m.v 62 Note 20 Investeringsejendomme 62 Note 21 Domicilejendomme 63 Note 22 Øvrige materielle aktiver 63 Note 23 Leasingtager 63 Note 24 Udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser 63 Note 25 Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser 64 Note 26 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 64 Note 27 Indlån og anden gæld 64 Note 28 Egenkapital - aktier 64 Note 29 Afledte finansielle instrumenter 65 Note 30 Eventualforpligtelser 67 Note 31 Valutaeksponering 67 Note 32 Finansielle risici og risikostyring 68 Note 33 Dagsværdi af finansielle instrumenter 72 Note 34 Renterisiko 73 Note 35 Kreditrisiko 73 Note 36 Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke er kreditforringet 76 Note 37 Udlån i overtræk fordelt på branche 77 Note 38 Følsomhed over for hver type af markedsrisiko 77 Note 39 Regnskabsmæssige skøn 78 Note 40 Nærtstående parter 79 Note 41 Valg af bestyrelsesmedlemmer 79 Note 42 Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken 79 Note 43 Anvendt regnskabspraksis 80 Indholdsfortegnelse Noteoversigt
Page 4
Kære aktionær Vi har nu regnskabsmæssigt afsluttet 2025 – et år, hvor Djurslands Bank endnu en gang har vist styrken ved at være en stærk og selvstæn- dig lokalbank, som har rødder på Djursland, hovedsæde i Grenaa og en stor kundebase i både Aarhus-området, Randers, Skanderborg, Favrskov og på Djursland. Vi vil ikke købes, vi vil ikke købe andre, og vi fortsætter som en selvstændig bank med fokus på det værditilbud, vi giver kunder og aktionærer. Vi følger naturligvis udviklingen i sektoren og de muligheder, fusioner skaber. Muligheder, som kan være til vores fordel, fordi vi kan beslutte hurtigt, handle enkelt og være tæt på vores kunder. Til at understøtte vores stærke fokus har vi her i 2025 arbejdet med at forny bankens strategi frem mod 2030, og vi vil i det kommende år arbejde intenst med at udvikle banken indenfor rammerne af Djurslands Bank - din fore- trukne – lokal og ligetil. Strategien bygger videre på vores sunde fundament og har fokus på at skabe merværdi for kunder, levere et attraktivt afkast til aktionærer og være en god arbejdsplads for vores medarbejdere. Stærk drift, høj aktivitet og kunder i fokus 2025 har været præget af en solid basisindtje- ning, lavt nedskrivningsbehov og et rekordhøjt antal nye kunder. Vi oplever stor efterspørgsel på helhedsorienteret tema-baseret rådgivning på forkant – både til private og virksomheder – og mange nye kunder kommer fortsat via anbefalinger fra vores bedste ambassadører, som er eksisterende kunder, aktionærer, samar- bejdspartnere og medarbejdere. Det er absolut den bedste dokumentation for relevansen af vores rådgivning, når vi får kunder som følge af anbefalinger. På kreditformidlingsområdet har aktiviteten været høj, særligt via Totalkredit, og i marts måned passerede vi en flot milepæl med real- kreditlån i Totalkredit for 20 mia. kr. og ultimo 2025 har vi cirka 22 mia. kr. Det er virkeligt flot og et stærkt bevis for, at vi som boligbank med 250 boligfans har stort fokus på at hjælpe vores kunder med deres boligdrømme. Udlånet i banken er desuden steget 7%. Boligmarkedet er fortsat interessant både på Djursland og i Aarhus, og vores kunder har en god kreditbonitet. Dansk økonomi står relativt stærkt, og det afspejler sig i kundernes øko- nomi og i den solide kvalitet af vores udlånspor- tefølje. Selvom der samfundsøkonomisk og geopolitisk er udfordringer og stor usikkerhed, så er der generelt en lav ledighed, stigende lønninger og faldende inflation. Sammen med afgifts- og skattelettelser giver det realind- komstfremgang i de fleste indkomstgrupper. Bedste image i Midtjylland Det er en del af kulturen i Djurslands Bank at være en god og stolt ambassadør, og det er en del af bankens værdier at give en god og ordentlig kvalitetsrådgivning og service. Derfor er vi også meget glade for det flotte skulder- klap, som vi fik i efteråret 2025 i en undersø- gelse blandt danske bankkunder (FinansWatch Insights 2025). Her blev Djurslands Bank kåret som den bank med det bedste image i region Midtjylland, og det er ikke bare en placering - det er et stærkt signal om, at vores værdier og indsats gør en forskel for kunderne, hvilket jeg er meget stolt over. Vi sikrede os samtidig en landsdækkende før- steplads på parameteret “Har god rådgivning”. Det viser, at vi leverer rådgivning af høj kvalitet og holder, hvad vi lover. Anerkendelser som disse er et bevis for vær- dien af det arbejde, vi lægger i at skabe gode Brev til aktionærerne 4
Page 5
oplevelser for vores nuværende kunder og tiltrække nye. Resultaterne skabes lokalt af engagerede med- arbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi og gode oplevelser for kunderne. Det er sådan, vi er, og det er sådan, vi vil fortsætte med at være. Vi vil være den foretrukne bank, der er nærværende, lokal, ligetil og i øjenhøjde. Efterspørgsel efter robuste produkter Når vi snakker med vores kunder, så ser vi en stigende efterspørgsel efter robuste produkter, og vi gør meget ud af rådgivningen overfor den enkelte kunde; hvad enten det drejer sig om placering af indlån eller måske investering via BankInvest-løsninger, pensionsoptimering via Letpension eller skadesforsikring via Privatsik- ring. Vores prioritet er at være på forkant med den enkelte kundes behov - hver dag. Vi ønsker også en stærk aktiekultur. Vores inve- stor- og udbyttepolitik har til formål at skabe et attraktivt og bæredygtigt afkast over tid, og vi kommenterer i årsrapportens investorafsnit på aktieudvikling, udbytte, likviditet, samt annulle- ring af aktier og medarbejderaktieprogram. Vi prioriterer en balanceret kapitalallokering, der både understøtter investeringer i banken og udlodning til vores ejere. Når vi kigger på investeringsmuligheder og aktiemarkedet, så har vi helt generelt set positive vinde i 2025. Det blev et godt år for bankens investeringsløsninger, hvor f.eks. puljeordningen KontoInvest og de balancerede Optimafonde har været gode for investorerne. Med afkast mellem 3,2 og 8,4 procent er disse BankInvest-produkter blandt de bedste i marke- det på tværs af risikospektret. For vores egen Djurslands Bank aktie så vi en markant kursstigning på cirka 63 procent plus udbyttet på 30 kr. pr. aktie. Det er utroligt glædeligt for bankens aktionærer og et flot skulderklap, at investorerne viser så stor en tillid til bankens aktie og til bankens fremtidige indtjeningsmuligheder. På Københavns Fondsbørs rykkede vi i 2025 fra SmallCap til MidCap-segmentet, hvilket afspejler den markante stigning i bankens markedsværdi og fortsatte vækst. Oprykningen understøttes af stærke finansielle resultater, det rekordhøje kundeindtag og en solid kapital- position, som har øget investorernes interesse for banken. I begyndelsen af 2026 opnåede banken en markedsværdi på 2,5 mia. kr., hvilket yderligere understreger denne udvikling. Opgraderingen sender et stærkt signal til ban- kens investorer og kunder. Vækst er ikke et mål i sig selv, men for en bank er en vis størrelse nødvendig. Det hænger blandt andet sammen med de mange og meget omfattende regule- ringer, som vi er underlagt. Det er simpelthen vigtigt at have en solid kapital i ryggen for overhovedet at kunne drive bank. Vi kigger ind i et spændende 2026 Der er ingen tvivl om, at vi oplever øget konkur- rence i vores markedsområde; i særdeleshed på erhvervsområdet og blandt større midlertidige projekt-finansieringer, men samtidig får vi også mange nye kunder ind, hvilket spreder vores risiko. Vi står stærkt, fordi vi kan levere løsnin- ger, der virker i hverdagen. Det fortsætter vi med i 2026. Igen i år inviterer vi også til både store og små arrangementer. Generalforsamling og aktionær- møde bliver afholdt i Grenaa i marts måned, og hen over foråret inviterer vi igen til en kunde- dag i Aarhus og mange andre aktiviteter. Hos os er mødet med vores kunder helt centralt – og det mener vi bogstaveligt. Vi lever i mødet – vi vil møde dig i øjenhøjde og skabe gode oplevelser sammen. Tak for tilliden i 2025 og på gensyn i 2026. Venlig hilsen Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Administrerende direktør, CEO Brev til aktionærerne 5
Page 6
Ledelsesberetning Finansielt overblik 2025 Resultatopgørelsesposter 2025 2024 2023 2022 2021 Netto renteindtægter 370.409 396.627 395.945 246.214 199.491 Netto rente- og gebyrindtægter 676.715 632.798 616.695 497.193 403.541 Driftsudgifter ¹ 375.433 349.856 324.411 295.826 275.539 Resultat før nedskrivninger, kursreguleringer og skat 301.665 283.745 292.936 202.746 128.521 Kursreguleringer 9.104 37.968 39.401 -41.784 -754 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender -16.833 -4.881 18.799 1.189 -14.648 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 1.603 747 992 996 936 Resultat før skat 329.205 327.341 314.529 160.769 143.351 Årets resultat 249.841 247.243 239.376 129.942 116.085 ¹ Udgifter til personale og administration, af- og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter. Udvalgte balanceposter 2025 2024 2023 2022 2021 Udlån 5.798.711 5.436.092 4.792.495 4.678.829 4.195.401 Indlån 10.802.882 9.443.566 8.653.249 7.906.663 7.414.828 Indlån i puljeordninger 3.612.637 3.200.678 2.606.004 2.328.340 2.582.872 Egenkapital 1.920.200 1.773.369 1.611.440 1.398.992 1.291.251 Aktiver i alt 16.982.220 15.052.006 13.359.785 12.148.114 11.708.057 Garantier mv. 2.533.878 1.886.529 2.142.421 2.047.921 3.284.633 ¹ Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital. ² Netto rente- og gebyrindtægter, andre driftsindtægter/omkostninger til personale og administration, af- og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter. Der henvises i øvrigt til det fulde sæt af hoved- og nøgletal i note 1. Udvalgte nøgletal 2025 2024 2023 2022 2021 Kernekapitalprocent % 21,0 21,4 21,8 22,9 19,2 Kapitalprocent % 22,2 22,9 24,1 25,5 20,1 NEP-kapitalprocent % 24,8 25,5 25,3 27,0 21,4 Solvensbehov % 10,2 9,6 9,8 9,6 9,3 Egenkapitalforrentning før skat p.a. ¹ % 17,9 19,3 20,9 12,0 11,6 Indtjening pr. omkostningskrone ² 1,92 1,95 1,92 1,54 1,55 Liquidity Coverage Ratio (LCR) % 404,5 452,3 491,7 414,7 357,2 Årets nedskrivningsprocent % -0,2 -0,1 0,2 0,0 -0,2 Udlån i forhold til egenkapital 3,0 3,1 3,0 3,3 3,2 Børskurs/indre værdi pr. aktie 1,26 0,85 0,74 0,68 0,70 Børskurs pr. aktie kr. 912 560 446 352 336 Udbytte pr. aktie kr. 20,0 30,0 30,0 10,0 8,5 Resultat før skat pr. aktie (á 10 kr.) kr. 121,9 121,2 116,5 59,5 53,1 Ledelsesberetning Finansielt overblik 2025 6
Page 7
Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi Bankens historie Djurslands Bank opstod i 1965 som en fusion af tre lokalbanker på Djursland med rødder tilbage til 1906. Bankens afdelingsnet på Djursland blev i årene fra 1985 til 1991 udvidet med afdelingerne i Hornslet, Rønde og Ebeltoft. I Aarhus-området blev den første filial åbnet i 1995 i Lystrup, og i årene frem til 2003 blev afdelingerne i Tranbjerg, Risskov, Tilst og i cen- trum af Aarhus etableret. I 2015 blev strategien med vækst via nye afdelinger genoptaget med etableringen i Løgten-Skødstrup, i Hinnerup i 2016, Randers i 2018, Skanderborg i 2022 og senest i Højbjerg i 2024. Udvidelsen af markedsområdet mod Skander- borg i 2022 var en klar strategisk beslutning, da der blev set et stort potentiale for vækst i netop dette område. På samme måde er Højbjerg-åbningen også et skridt mod en mere massiv tilstedeværelse i Aarhus. Med åbningen i Højbjerg ønsker banken at cementere, at Djurslands Bank er en markant og synlig samarbejdspartner for privatkunder, Private Banking-kunder og erhvervsvirksomheder, som ønsker en stærk lokalbank i Aarhus-området. Vi vil være byens lokale bank i Aarhus, og med den succesrige åbning og forøgede indsats rettet mod Private Banking-segmentet er team Højbjerg kommet rigtigt godt fra start. Banken har til stadighed fokus på udbygning og optimering af det samlede filialnet. Banken ønsker primært at vokse via organisk vækst i Østjylland og særligt indenfor det geografiske område, der er dækket af postnumrene 8000- 8999. Etablering af nye filialer i nye områder vil være med til at understøtte denne strategi samtidig med, at banken også løbende optime- rer og tilpasser antallet af nuværende filialer til nutidens behov. Forretningsmodel og samarbejdspartnere Djurslands Bank er en full-service rådgivnings- bank for private kunder, små og mellemstore erhvervsvirksomheder, Private Banking samt offentlige institutioner og foreninger i bankens markedsområde. Ud over rådgivning og bank- produkter tilbydes kunderne et fuldt sortiment af realkredit-, leasing-, investerings-, pensions- og forsikringsprodukter. Bankens vigtigste samarbejdspartnere på disse forretningsområder er: – Realkredit: Totalkredit og DLR Kredit – Investering: BankInvest, Sydinvest, Sparinvest og StockRate – Forsikring: Privatsikring og Erhvervssikring – Pension: Letpension og PFA – Leasing: Partner Leasing Kunder Banken rådgiver og servicerer 64.962 private kunder og 5.536 erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner, samt 1.170 foreningskunder. Banken har over de seneste år oplevet en solid vækst i antallet af kunder og kunne igen i 2025 registrere en flot kundetilgang. Dette betyder en forøget markedsandel, og særligt ses en høj vækst i og omkring Østjyllands vækstdy- namo, Aarhus, hvor også den senest åbnede filial i Højbjerg tæller godt med i statistikken. Filialen i Skanderborg, som nu har tre år på bagen, har siden starten ligeledes haft en flot kundetilgang. Djurslands Bank har en målsætning om at have helkundeforhold og har segmenteret privat- og erhvervskunderne efter forretningsom- fang og indtjening samt opbygget bankens rådgivningskoncepter i forhold til de enkelte kundesegmenter. Inden for privatkundesegmentet er Private Banking et vigtigt strategisk fokusområde. Her tilbyder banken højt specialiseret rådgivning til kunder med større formuer og mere kom- Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 7
Page 8
plekse økonomiske behov. Med en personlig rådgiver og adgang til specialister inden for investering, formueplanlægning og pension arbejder banken målrettet på at skabe værdi og skræddersy individuelle løsninger. Derudover har Djurslands Bank et særligt fokus på Værdiplus kunder, som typisk er privatkunder med et større forretningsom- fang, et højt aktivitetsniveau og et ønske om mere dybdegående rådgivning. Banken tilbyder her en udvidet rådgivningsoplevelse, hvor kundens samlede økonomi ses i helhed, og hvor dialog, tilgængelighed og kontinuitet er centrale elementer. Boligkunder i forskellige aldersgrupper er ligeledes et væsentligt segment, hvor banken oplever høj tilstrømning i takt med, at flere vælger lokal og personlig finansiel sparring. Djurslands Bank tilbyder rådgivning om bolig- køb, finansiering, omlægning og realkredit – alt sammen med fokus på gennemsigtighed, tryghed og en helhedsorienteret tilgang til kundens privatøkonomi. Hvad angår unge kunder har Djurslands Bank et stærkt afsæt for at løfte banken endnu et trin i de unges bevidsthed. Det gør vi med UngBank, som vi har organiseret med ban- kens unge rådgivere, som rådgiver bankens unge kunder mellem 18 og 29 år med fokus på deres behov. UngBank-rådgiverne arbejder primært ud fra filialen ved Nørreport i Aarhus og fra bankens områdekontorer i Randers, Risskov og fra hovedkontoret i Grenaa. UngBank har gode relationer til områdets uddannelsesinstitutioner og har en god vækst i antallet af nye kunder i markedsområdet. På erhvervsområdet ønsker vi at fastholde positionen som erhvervsbanken på Djursland. Vi har i tiltagende grad også fokus på at være kundernes foretrukne erhvervsbank i hele Aarhus-området og i Randers - med særligt fokus på udvalgte brancher samt indenfor SMV-segmentet. Det er vigtigt for os at kende vores erhvervs- kunder og kende deres særlige specifikke behov. Vi vil være en særligt betroet rådgiver for erhvervskunden ved at være tæt på og udfordre kunden på det finansielle område. Vi er en klassisk erhvervsbank, og uanset fokusområder vil vi være en potentiel bank for alle små og mellemstore virksomheder i hele bankens markedsområde. Vores erhvervsteam har således et stort kendskab til og dermed stærke kompetencer indenfor sundhedsområdet; f.eks. praksis- finansiering eller anden økonomisk sparring med tandlæger, læger og andre indenfor den private sundhedssektor. Vi har tilsvarende rådgivningskompetencer indenfor ejendomme, landbrug og vedva- rende energi. Vores tilgang til at have særlig viden indenfor forskellige brancher er med til at give os så stærk en position, at vi tiltrækker nye erhvervskunder til banken. Kompetencerne kommer bankens kunder til gode, og vi fort- sætter med dette målrettede fokus i 2026. Som en del af bankens nye strategi arbejder vi ligeledes målrettet mod et nyt kundeseg- ment, Horisont. Læs mere om denne indsats på side 14. Medarbejdere Djurslands Bank ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompe- tenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament for bankens yderligere udvikling. Banken arbejder systematiseret med faglig og personlig kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere. Banken har defineret jobbeskrivelser og jobprofiler, og leder/ medarbejder drøfter løbende eventuelle gaps mellem kompetencer og stillingens jobkrav. På baggrund heraf udarbejdes der personlige udviklingsplaner med henblik på at vedlige- holde og styrke den enkelte medarbejders kompetencer samt sikre, at medarbejderens ressourcer nyttiggøres bedst muligt. Banken har et samtale-koncept (SUM), som erstattede det tidligere medarbejderudvik- lingskoncept (MUS). Med SUM får alle med- arbejdere årligt tilbudt minimum fire årlige møder med deres leder efter et fast årshjul. Formålet er fortsat udvikling af den enkelte medarbejder i kraft af tæt-på-ledelse. SUM samtalerne er vigtige i forhold til at drøfte udvikling, opgaver, resultater samt trivsel og motivation hos medarbejderne. Medarbejder Møder Q/one.lnum SUM Q/two.lnum Q/four.lnum Q/three.lnum /one.lnum/colon.lnum/one.lnum/one.lnum/colon.lnum/one.lnum /one.lnum/colon.lnum/one.lnum Medarbejdere i Djurslands Bank har normalt et længerevarende ansættelsesforhold. Medarbejderomsætningen var i 2025 på 12%. Når man fratrækker opsagte og pensionerede medarbejdere opgøres medarbejderomsæt- ningen til 8,6%. Den gennemsnitlige ansættelseslængde er 9,3 år, hvilket er tilfredsstillende i forhold til ønsket om længerevarende ansættelsesforhold. Det gennemsnitlige antal medarbejdere i banken er i 2025 steget fra 229 til 240. Medarbejdertrivsel Medarbejdertrivsel er vigtigt for banken og har stor ledelsesmæssig bevågenhed. Banken er af den overbevisning, at glade medarbej- dere er forudsætningen for glade kunder, og der har igen i 2025 været stort fokus på medarbejdernes trivsel og work-life balance. Vi gennemfører undersøgelser omkring medarbejdertrivsel, og vi måler eNPS på månedlig basis. Ved udgangen af december 2025 lå eNPS på 58. Alt dette gør vi, fordi vi interesserer os for, hvordan medarbejderne trives, og fordi vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne har det godt, når de går på arbejde. Vi tror på, at en Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 8
Page 9
god trivsel i hverdagen er med til at sikre en god og fremtidssikret arbejdsplads. Der er udnævnt trivselsambassadør internt i banken, og det er blevet fulgt op året igennem med aktiviteter og nærværende oplevelser. Det giver smil på læben, når kolleger har det sjovt sammen og gerne vil hinanden. Vi vægter både teamånd og det kollegiale fællesskab på tværs af banken højt. Det kom også til udtryk i 2025 med mange gode sociale arrangementer. De enkelte afdelinger er gode til at arrangere forskellige team-arrangemen- ter lokalt, og også fra centralt hold bliver der igangsat fælles aktiviteter på tværs af banken. Aktiviteter kan både udspringe fra en enkelt afdeling, fra bankens trivselsambassadør eller fra personaleforeningen, FestInvest, som bl.a. afholder årets julefrokost. Hjemmearbejde og onlinemøder Onlinemøder mellem rådgiver og kunde er kommet for at blive – der er mange fordele og i særdeleshed også en tidsbesparelse for kun- den forbundet med dette. Det kan og vil dog aldrig erstatte det fysiske møde, for vi tror på, at det fysiske møde fortsat er meget væsentligt for en relationsbank som Djurslands Bank. Der er derfor ikke tale om, at vi ønsker at erstatte den fysiske mødeform med onlinemøder, men det er et rigtigt godt supplement og en attrak- tiv mødeform, som mange af bankens kunder er glade for. Vi har et højt aktivitetsniveau og en god dialog med kunderne, og banken fastholder således sin forretningsmodel, som handler om proak- tivt at tage fat i kunden. Vi vil være på forkant, og vi skelner ikke imellem, om møder foregår fysisk i banken eller online ved skærmen. Det vigtigste er dialogen med kunden og oprethol- delsen af relationen. Mange af bankens medarbejdere trives også godt med den fleksibilitet, som hjemmearbejde kan give, og der er i de enkelte afdelinger frihed til at være medbestemmende omkring graden og mængden af hjemmearbejde – med hensyntagen til f.eks. arbejdsopgaver. Stærkt fundament og ny strategi Djurslands Bank står på et solidt fundament som en veldrevet lokalbank med stærke vær- dier, tæt tilknytning til kunder og lokalsam- fund samt en attraktiv position i markedet. Vi er ambitiøse og ser et stort potentiale for fremtiden. Verden omkring os er præget af forandringer, og banksektoren udvikler sig løbende. Derfor præsenterer vi nu en ny strategi frem mod 2030, der bygger videre på vores DNA og kultur – med fokus på vores ambition om at være din foretrukne bank – lokal og ligetil. Strategien handler ikke om revolution men om at styrke vores evne til at levere løsninger set fra kundens perspektiv og tilpasse os kunder- nes behov nu og i fremtiden. Vi fastholder vores vision, mission og værdi- grundlag i en opdateret form og arbejder aktivt med at udnytte det momentum, vi har skabt. Målet er klart: Vi vil skabe værdi for kunder, medarbejdere, aktionærer, samarbejdspart- nere og omkringliggende samfund – og samti- dig bevare vores stærke lokale forankring. Bankens vision, mission, ambition og løfter Djurslands Banks forretningsmodel, ambition og løfter er baseret på bankens vision, mission og værdigrundlag, samt historie og geografiske placering i Østjylland. Vision Vi vil med Østjylland som markedsområde være en stærk og attraktiv finansiel samar- Som hovedsponsor for Skanderborg AGF Håndbold (SAH) bakker vi op om eksponering af ligaholdets præstationer på banen i Djurslands Bank Arena i Aarhus og på Fælleden i Skanderborg. Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 9
Page 10
bejdspartner for private og erhvervsvirksom- heder med sund fornuft i økonomien. Mission – Vi vil skabe merværdi i forhold til kunder, medarbejdere, ambassadører, aktionærer, samarbejdspartnere og samfundet. – Vi afdækker aktivt og fremadrettet vores kunders finansielle behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. – Banken udvikles ved at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads, hvor medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel danner det bærende fundament. – Banken skal være en sund forretning, der giver aktionærerne et stabilt og attraktivt afkast. – Vi vil i de samfund vi driver vores forretning i være kendte og anerkendte for at drive en ordentlig og ansvarlig virksomhed. Ambition Djurslands Bank. Din foretrukne – lokal og ligetil. Løfter – Kunder: Vi lover at være på forkant og sætter os i dit sted. Vi lover at være der for dig og vender hurtigt tilbage. Vi lover at skabe merværdi. – Medarbejdere: Vi lover tryghed, fleksibilitet, udviklingsmuligheder og god ledelse – Samarbejdspartnere: Vi lover gensidig værdiskabelse. – Aktionærer: Vi lover en selvstændig lokal bank og et attraktivt afkast – Samfund: Vi lover ordentlighed, og at vi støtter op om lokalsamfundet Bankens forretningsmodel Bankens forretningsmodel bygger på to ben. Den personlige relationsbank og den digitale bank: Den personlige relationsbank I Djurslands Bank prioriterer vi nærheds- princippet og den personlige dialog med kunderne højt. Bankens forretningsmodel er bygget op omkring ”at være på forkant”; det, som vi tidligere kaldte ”Aktiv Kunderådgivning”, hvor der er særlige krav til rådgivningens forbe- redelse, indhold og kvalitet. I 2025 afholdte bankens rådgivere 13.550 Aktiv Kunderåd- givningsmøder, og disse møder kalder vi fra 2026 "På forkant-møder". Når vi er på forkant, så mener vi, at det er os her fra banken, der uopfordret og proaktivt tager initiativ til at kontakte kunden, når vi vurderer, at der er områder i kundens økonomi, som med fordel kan sammensættes på en anden og bedre måde. Når vi rådgiver kunden, er det med udgangspunkt i kendska- bet til kunden, individuelle behov, kundens økonomi og ønsker for fremtiden. Som kunde i banken skal man være helt tryg ved, at vi hjælper med at være på forkant med de forskellige økonomiske behov, som man kan have. Vi vil ganske enkelt være Danmarks bed- ste bank til uopfordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. Bankens lokale filialer er omdrejningspunktet for den personlige og individuelle rådgivning, og vi tilpasser mødeformen til den konkrete situation og den enkelte kunde. Det er vigtigt for os hele tiden at tilpasse både rådgivningen og kontakten til kunderne i forhold til behov og ønsker. For at sikre at banken lever op til et højt rådgivningsniveau, gennemføres der løbende en spørgeskemaundersøgelse om kundernes tilfredshed med de gennemførte møder. For 2025 viser undersøgelsen for afholdte Aktiv Kunderådgivningsmøder, nu ”På forkant-mø- der”, en Net Promoter Score (NPS) på 67, hvilket er et tilfredsstillende og højt niveau. Banken gennemførte i efteråret 2025 en generel kundetilfredshedsundersøgelse udar- bejdet i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter og Dataminds. Resultatet for privatkunder viste en høj tilfredshed på 83 samt en loyalitet på 86 – på en skala fra 0-100. Djurslands Banks samlede placering på privatkundeområdet må beteg- nes som meget tilfredsstillende, og vi opnår en placering som 6. bedst placeret ud af 15 deltagende lokale pengeinstitutter. Tilfredsheden hos vores erhvervskunder ligger for 2025 på 81 og loyaliteten på 83, hvilket ligesom på privatområdet er meget tilfredsstillende. Her opnår vi samlet en placering som nr. 4 ud af 11 deltagende lokale pengeinstitutter. Udover vores egne kundeundersøgelser er vi også meget stolte over resultatet i den undersøgelse blandt danske bankkunder, som FinansWatch Insights foretog i efteråret 2025. Her blev Djurslands Bank kåret som den bank med det bedste image i region Midtjylland, ligesom vi fik en landsdækkende førsteplads på spørgsmålet omkring ”Har god rådgivning”. Danske bankkunder mener, at de får den bedste rådgivning i Djurslands Bank. Det er virkeligt et flot skulderklap til vores dygtige rådgivere. For Djurslands Bank er kundetilfredshed og kundeloyalitet meget vigtige parametre og danner grundlaget for bankens fremtidige vækst og indtjening. Vi vil i 2026 fortsætte med indsatser på dette område, så vores kunder fortsætter med at være gode ambas- sadører for banken. Dét at bankens kunder anbefaler os til andre er et flot skulderklap og en anerkendelse af rådgiverne, og så er det samtidigt også med til at danne grundlaget for den vækst og udvikling, som banken ønsker. Vi tror på, at den gode kundeoplevelse er vigtigere end nogensinde før og fortsætter derfor med at have det som et meget centralt fokusområde. ”Vi lever i mødet”, siger vi – og vi mener det helt bogstaveligt. Som relations- bank er det vigtigere end nogensinde, at vi møder vores kunder, og at vi er tilgængelige. Den digitale bank Selvom Djurslands Bank er en rådgivnings- bank med nære relationer til kunderne, prioriterer banken også at stille moderne og digitale løsninger til kundernes rådighed. Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 10
Page 11
Den teknologiske udvikling har betydet, at mange af de daglige bankforretninger, som kunderne tidligere henvendte sig om, i dag håndteres døgnet rundt i bankens mobilbank og netbank. Bankkunder forventer i dag en nem og hurtig adgang til alle relevante former for digitale selvbetjeningsprodukter, og banken stiller en meget bred pallette af digitale løsninger til rådighed for bankens erhvervs- og privatkunder i form af løsninger i mobilbank, netbank samt via MobilePay, Apple Pay, Google Pay, Garmin Pay og bankens avancerede pengeautomater. Banken har outsourcet de væsentligste it-funktioner til datacentralen Bankdata, som vi er medejer af. It-driften er videreoutsourcet til JN Data. Anvendelse af teknologi og digitale løsninger vil i stigende grad få stor betydning for ban- kens konkurrencedygtighed både i forhold til kundevendte applikationer og bankens effek- tivisering af arbejdsprocesser. Hertil kommer en ikke ubetydelig og væsentlig anvendelse af it-ressourcer til at imødekomme myndigheder- nes øgede regulative krav. Bankens it-udvikling i Bankdata sker i et samarbejde med de øvrige pengeinstitutter i Bankdata, hvoraf de største er Jyske Bank, AL Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Den fælles it-udvikling i Bankdata giver banken en stærk udviklingskraft, hvilket skal være med til at sikre, at banken kan leve op til fremtidens stigende krav på it-området. Bankens investeringer og udgifter på it-områ- det er derfor også øget markant de senere år. Dels fordi kundernes it-forbrug er stigende, dels på grund af udviklingsomkostningerne som følge af de stadigt stigende regulative krav til pengeinstitutterne. Samtidigt bliver udgif- terne også større jo flere kunder, banken får. Banken har stort fokus på hele tiden at udbygge kundernes muligheder for at anvende digitale løsninger; herunder øgede muligheder for digitale rådgivnings- og selvbetjeningsløs- ninger. Mobilbank og netbank er bygget op omkring teknologi, som muliggør nye oplevel- ser til kunderne, f.eks. målrettede budskaber, boligoplysninger, værdier i alt samt øvrig selv- betjening på f.eks. boligområdet. Funktionerne i netbank og mobilbank er ens. På erhvervsområdet er samme udvikling i gang, og vi har i samarbejde med Bankdata fokus på at forbedre og udvikle mulighederne i mobilbank for erhverv, hvilket betyder, at selvbetjeningsmulighederne forventes at blive markant forbedret. Der er sket en del forbedringer i 2025, og udviklingen fortsættes i 2026. Sund virksomhedskultur I medfør af § 70a i lov om finansiel virksom- hed har bankens bestyrelse vedtaget en skriftlig politik, som sikrer og fremmer en sund virksomhedskultur. Formålet med politikken er at efterleve lovens krav samt være med til at sikre og fremme en sund virksomhedskultur i banken på følgende områder: – At forebygge at banken misbruges til hvidvask, terrorfinansiering samt anden finansiel kriminalitet samt reducere risici forbundet hermed. – At fremme høje etiske og faglige standarder. – At afspejle en passende balance mellem bankens mål for indtjening og hensynet til overholdelse af gældende regulering på alle områder. – At reducere de risici, der indebærer operationelle og omdømmemæssige risici. Djurslands Bank har nu arenaer i fire forskellige byer. Med startskuddet i Aarhus i 2023, hvor vi fik navnesponsoratet på den markante arena i Marselisborgskoven i Aarhus, har vi siden fået vores navn på arenaer i Rønde, Grenaa og i Hornslet. Med de forskellige arenaer har banken for alvor sat fokus på ønsket om at øge kendskabsgraden til banken. Banken får i de forskellige arenaer god eksponering og synlighed over- for de mange mennesker, som bruger hallerne til diverse aktiviteter, og samtidig støtter vi op om lokalområderne. Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 11
Page 12
Politikken supplerer bankens forretningsmodel samt relevante politikker, herunder bankens hvidvaskpolitik, vederlagspolitik og politik for operationelle risici. Adm. direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmels- gaard italesætter løbende politik for sund virksomhedskultur overfor hele organisationen samt behandler den i bankens bestyrelse. Den bliver ligeledes præsenteret for nye medarbejdere. Fra Strategi 2025 til en ny retning Strategien “Vækst gennem personlig og kom- petent rådgivning i en digital hverdag” har siden 2017 været et stærkt fundament for Djurslands Bank. Den har sikret vækst, styrket bankens rådgivningsmodel og understøttet udviklingen af digitale løsninger, kompetencer og bæredyg- tige initiativer. Vi har fastholdt vores kultur og værdier og samtidig tilpasset os en verden i forandring. Med en ny strategi for Djurslands Bank skal vi sikre, at vi til fulde udnytter og udbygger det store potentiale, som banken har. Vi skal udnytte, at vi har momentum og hjælpe vores kunder med gode løsninger – præcis som vi altid har gjort. Bankens øverste ledelse har brugt en del af 2025 til at genbesøge bankens strategi og har i processen inddraget både ledere og øvrige medarbejdere for at sikre den bedste mulige strategi, ejerskab, engagement og dermed sikre, at strategien kommer ud at leve i alle kroge af banken. Nu er vi klar til at tage næste skridt. Med den nye strategi “Djurslands Bank – din foretrukne, lokal og ligetil” bygger vi videre på det, der virker, men med et skærpet fokus på kundens perspektiv, fleksible løsninger og en endnu stærkere lokal forankring. Vi vil fortsat være banken, der kombinerer nærvær og kompetence med digitale muligheder - og som skaber værdi for kunder, medarbejdere og aktionærer i en dynamisk tid. I strategien arbejder vi med delprojekter, som alle har til formål at styrke kundeoplevelsen og bankens position. Vi vil vinde nogle prioriterede ”kampe”, hvor vi har defineret de vigtigste for- andringer, som vi i Djurslands Bank skal lykkes med. Vi omsætter dermed den overordnede strategi til konkret handling ud fra overskrifterne Udefra og ind, Nemt og tilgængeligt, Lokal vækst og forretningskultur og Teamet. Vi vil være Danmarks mest menneskelige arbejdsplads ved at sætte trivsel, nærværende ledelse og udvikling i centrum. Vi tror på, at glade og kompetente medarbejdere skaber den bedste rådgivning og de stærkeste relationer til kunderne. Ordentlighed Vi er en bank for kunder med sund fornuft i økonomien. Vi giver altid opdateret og kvalifi- ceret rådgivning og finder økonomisk holdbare løsninger. At være kunde i Djurslands Bank skal være ligetil, nemt og lig med økonomisk kvalitet og tryghed. Vi vil hjælpe og være til gavn. Laver vi en fejl, anerkender vi den, retter den og lærer af den. På forkant Vi vil være Danmarks bedste bank til at give vores kunder økonomisk rådgivning og uopfor- dret kontakt. Vi afdækker kundernes behov og tilbyder individuelle og fleksible løsninger. Vi afholder altid planlagte og forberedte møder og giver vores kunder merværdi. Vi kalder det at være på forkant. Trivsel Vi vil være en attraktiv team-orienteret, tryg og fleksibel arbejdsplads. Vi lægger stor vægt på personlig og faglig udvikling med trivsel og samarbejde i højsædet, så vi i fællesskab skaber resultater. Vi møder udfordringer med et smil og bidrager alle til en god og positiv stemning og en nem- mere hverdag. Vi er på samme tid ambitiøse og tålmodige. Engageret Vi tager ansvar, er forudseende, vedholdende og yder en indsats, der gør en forskel. Hver enkelt medarbejder kan tage selvstændige beslutninger og give hurtige svar. Vi er initiativrige, ser mulig- heder, er løsnings- og handlingsorienterede. Vi tager hånd om hinanden, og gennem coaching og sparring har vi mod til at finde utraditionelle veje og realiserer nye mål. Lokal Vi arbejder på at blive din foretrukne – lokal og ligetil. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokaleaktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring, et frisk pust og en moderne virksomhed, der med vækst og arbejdspladser i lokalområdet er med til at udvikle det lokale fundament med udgangspunkt i relationer, partnerskaber og ambassadører. Vores værdier Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 12
Page 13
Strategiske kundegrupper I Djurslands Bank arbejder vi målrettet med at yde bedst mulig rådgivning overfor bankens strategiske kundegrupper. Med den nye strategi har vi med Horisont tilføjet et nyt segment til målgrupperne: – UngBank – For unge, af unge – Boligbank - På forkant – Horisont - Indsigt og udsyn – Private Banking - Omsorg i generationer – SMV og nicher - I medvind og modvind Med strategien Djurslands Bank – din foretrukne, lokal og ligetil bygger vi på stærke værdier og ser fremad med ambition og nærvær. For unge, af unge Banken har gennem det seneste årti haft et eks- traordinært fokus på at øge markedsandelen af unge kunder i aldersgruppen 18-29 år gennem bankens UngBank. Satsningen har særligt været en stor succes i universitetsbyen Aarhus, hvor banken har en relativt større markedsandel i UngBank end banken generelt. Aktiviteter i UngBank koncentrerer sig om at inddrage bankens unge rådgivere i fortsat at udbygge dette markedsmæssige fortrin samt at udbrede indsatserne til uddannelsesinstitutio- nerne på Djursland, i Randers og i Skanderborg. UngBank er organiseret på en måde, så de unge rådgivere har gode sparringsmuligheder og sig- ter mod større ejerskab til selv at skabe og drive aktiviteter. Vi ønsker at være tæt på unge- og studiemiljøerne i hele bankens markedsområde, hvilket fortsat skal være med til at differentiere Djurslands Bank. Djurslands Bank prioriterer højt at tage ansvar for at uddanne fremtidens bankmedarbejdere, og vi tager hvert år imod finansøkonom- og finansbachelorstuderende i praktik. Som prak- tikant i banken bliver man fra dag ét inddraget i udfordrende og udviklende arbejdsopgaver, og praktikperioden sigter mod en ansættelsesaf- tale som trainee efter endt uddannelse. På forkant Djurslands Bank har stærke kompetencer indenfor boligrådgivning; et område som har fået en tiltagende og vigtig betydning for ban- ken. Vi vil være den bank, som kunden vælger, når man står overfor et boligkøb – og overfor eksisterende kunder vil vi altid være på forkant og hjælpe med at se muligheder. Vi lover at skabe merværdi for kunden. Omsorg i generationer TEAMET LOKAL VÆKST OG FORRETNINGSKULTUR NEMT OG TILGÆNGELIGT UDEFRA OG IND RELATIONSBANK & AMBASSADØRER På forkant I medvind og modvind INDSIGT OG UDSYN For unge, af unge UngBank Boligbank HORISONT Private Banking SMV og nicher DIN FORETRUKNE - LOKAL OG LIGETIL Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 13
Page 14
Vi har de seneste par år haft en imagekam- pagne med henblik på at synliggøre bankens rolle og profil som boligløsningernes bank. Djurslands Bank er en ”boligbank”, og bankens rådgivere er nøglepersoner. Og ligesom man kan være fan af et håndboldhold, så kan man også være fan af boliger. I bedste holdånd kæmper vores rådgivere altid for kunden, og det er derfor, at vi siger, at ”Vi er 250 boligfans i Djurslands Bank” med henvisning til antallet af bankens medarbejdere. Banken har derudover specialistrådgivning indenfor pension, investering og forsikring og har decentrale specialistfunktioner. Formue- konsulenterne er specialister indenfor pension og investering og deltager på ”På forkant-mø- der”, hvis der er behov for en mere kompleks rådgivning. Det samme gør bankens speciali- ster på skadesforsikringsområdet. Indsigt og udsyn Der er mange livsfaser i en kundes økonomi – med Horisont vil vi sætte endnu mere fokus på kunden, der er 50+, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og der er både tid og overskud til at reflektere, nu hvor både livet og økonomien giver plads til at gøre noget andet. Det kan måske være refleksioner som: ”Skal vi blive boende i huset?”, ”Vi drømmer om et sommerhus – kan det lade sig gøre?” eller ”Vi drømmer om at rejse jorden rundt”. Kort sagt – det, der før virkede umuligt, er måske muligt nu. Med bankens nye strategiske kundesegment, Horisont, hjælper vi kunden med at realisere de drømme og muligheder, der gemmer sig i horisonten, og vi giver både indsigt og udsyn. Omsorg i generationer I Djurslands Bank er Private Banking rådgivning målrettet og personlig, og vi giver omsorg i generationer. Den personlige rådgivning tager udgangspunkt i kundens liv, og den faste og primære rådgiver arbejder tæt sammen med formue- og investeringsspecialister for at sikre kvalificeret rådgivning, optimal formuepleje og en strategi, der passer til den enkeltes økonomi. Private Banking er målrettet kunder med en større formue og en kompleks økonomi, og vores rådgivning omfatter hele familien. Uanset om kunden har investeringer, bolig i ind- og udland, pensionsmidler eller egen virksomhed, hjælper vi med at skabe de bedste vækstmuligheder. Vi udarbejder en formueplan sammen med kunden, så vi løbende kan optimere værdier ud fra risikoprofil, investeringshorisont og forventninger til afkast. I medvind og modvind Djurslands Bank har som erhvervsbank et stærkt og målrettet fokus på SMV-segmen- tet, som ses som bankens ”base” inden for erhverv. Banken arbejder bredt med små og mellemstore virksomheder på tværs af bran- cher og har et proaktivt fokus på at under- støtte virksomhedernes vækst og udvikling. Som lokalbank har vi sammenfaldende inte- resser med lokale erhvervsvirksomheder og vil gerne være med til at skabe trivsel, vækst og nye arbejdspladser. Erhvervskunder stiller krav om specialviden - og den har vi i Djurslands Bank med kompe- tente rådgivere i Grenaa, Risskov, Randers og Højbjerg. For at styrke rådgivningen og skabe ekstra værdi supplerer Djurslands Bank SMV-arbejdet med specialiserede nicher. Der er allerede etablerede nicher inden for landbrug, ejen- domme og sundhedssektoren, hvor rådgiverne har skarpe kompetencer indenfor de forskel- lige brancher. Med Horisont giver vi dig indsigt, der giver udsyn. Vi giver dig overblik over din økonomi, så du kan se de muligheder, der venter dig forude. Lad os sammen kigge ud over horisonten. Ledelsesberetning Forretningsmodel og strategi 14
Page 15
I Djurslands Bank elsker, dyrker, nørder, lever og ånder vi for boligområdet. Og for dig som kunde.
Page 16
Ledelsesberetning Regnskabsberetning Rekordresultat for 2025 2025 er gået betydeligt bedre end forventet ved årets begyndelse. Flere kunder, stigende volumen og høj aktivitet har medført en stigning i de samlede indtægter, ligesom bankens kunder fortsat har en god bonitet. Resultat før skat udgør 329,2 mio. kr., hvilket er en stigning på knap 2 mio. kr. i forhold til det historiske rekordår i 2024. Nationalbankens indskudsbevisrente faldt i 2025 med 100 basispunkter fra 2,6% ved årets start til 1,6% ved udgangen af året. Denne udvikling, som også påvirker forrentningen af bankens obligationsbeholdning med variabel rente, kom- bineret med hårdere konkurrence på særligt erhvervsudlån og boligudlån har medført et fald i nettorenteindtægter på 26,2 mio. kr. Effekten af førnævnte er dog modvirket af, at banken fortsat har en tilfredsstillende tilgang af nye privat- og erhvervskunder, hvilket ses i form af en udlånsvækst for året på 6,7% samt en vækst i indlån ekskl. puljer på 14,4%. Resultatet hjælpes på vej af udviklingen i ned- skrivninger og hensættelser, der i 2025 udgør en indtægt på 16,8 mio. kr. mod en indtægt på 4,9 mio. kr. i 2024. Herudover ses en stigning i udbytteindtægterne på 40,1 mio. kr. i forhold til 2024 til 68,2 mio. kr. Stigningen skyldes primært udbytte fra sektor- aktier i BI Holding og PartnerLeasing i 2025 på samlet 55,7 mio. kr. Denne udvikling medfører dog også et fald i kursreguleringerne, der i 2025 falder med 28,9 mio. kr. til 9,1 mio. kr. Det samlede resultat før skat på 329,2 mio. kr. forrenter egenkapitalen med 17,9%. Bankens bestyrelse vurderer resultatet som meget tilfredsstillende. Basisresultat Den samlede basisindtjening er steget fra 650 mio. kroner i 2024 til 667 mio. kroner i 2025, svarende til en stigning på 3%. Stigningen er drevet af en øget indtjening fra gebyrer og provisioner samt et positivt resultat fra sekto- raktier, der dog modvirkes af en nedgang i netto renteindtægter. Basisresultat stiger med 1 kr. pr. aktie til 114 kr. Resultatmålet ”Basisresultat” er et alternativt resultatmål til resultat før skat, hvor der foretages korrektion for midlertidige udsving fra udviklingen i bankens handelsbeholdning af værdipapirer, opgjort som udbytte og kursreguleringer fra egenbeholdning fratrukket sektoraktier. Netto renteindtægter Netto renteindtægter udgør 370,4 mio. kr. i 2025, hvilket er et fald på 26,2 mio. kr. i forhold til 2024. Ændringen i indtjeningen er negativt påvirket af de markante nedsættelser i rentemiljøet som følge af Nationalbankens fire Resultat før skat Mio. kr. 2025 2024 2023 2022 2021 Netto renteindtægter 370 397 396 246 199 Netto gebyrer og provisionsindtægter 238 209 205 235 193 Indtjening fra sektoraktier m.v 59 44 35 28 30 Andre driftsindtægter 0 1 1 1 1 Basisindtjening i alt 667 650 637 510 423 Udgifter til personale og administration 367 336 310 281 266 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 9 14 14 14 9 Andre driftsudgifter 0 0 1 0 0 Udgifter m.v. i alt 375 350 324 296 276 Basisresultat før nedskrivninger på udlån 292 300 312 215 147 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v 17 5 -19 -1 15 Basisresultat 309 305 293 213 162 Beholdningsresultat m.v. 19 22 20 -54 -20 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2 1 1 1 1 Resultat før skat 329 327 315 161 143 Kvartalsresultater Mio. kr. 2025 2024 Q4 Q3 Q2 Q1 Q4 Q3 Q2 Q1 Netto renteindtægter 94 94 91 91 97 98 99 102 Netto gebyrer og provisionsindtægter 63 61 56 58 53 55 48 52 Indtjening fra sektoraktier m.v 9 18 12 19 12 10 10 12 Basisindtjening i alt 167 174 159 168 162 164 158 166 Udgifter m.v. i alt 97 85 96 98 94 82 86 87 Basisresultat før nedskrivninger på udlån 69 89 63 70 68 81 72 79 Nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender m.v -2 17 -2 3 4 -4 0 4 Basisresultat efter nedskrivninger på udlån 68 106 61 74 72 78 72 83 Beholdningsresultat m.v. 9 7 0 3 -2 16 5 3 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2 0 0 0 1 0 0 0 Resultat før skat 78 113 61 76 70 94 77 86 Ledelsesberetning Regnskabsberetning 16
Page 17
gennemførte rentenedsættelser kombineret med øget konkurrence, men samtidig positivt påvirket af væksten i udlån og indlån. Poster med stigende indtjening: – Faldende renteudgifter på indlån på 56,6 mio. kr. – Faldende renteudgifter på efterstillede kapitalindskud på 4,7 mio. kr. Modsat trækker følgende poster indtjeningen ned: – Faldende renteindtægter på indestående hos Nationalbanken og kreditinstitutter på 18,1 mio. kr. – Faldende renteindtægter på udlån på 29,9 mio. kr. – Faldende renteindtægter på obligationer på 31,2 mio. kr. Gebyr- og provisionsindtægter Gebyr- og provisionsindtægter (netto) er rea- liseret med 238,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 29,5 mio. kr. eller 14,1% i forhold til 2024. Der er følgende primære årsager til stigningen: – Indtjening på boligområdet stiger 13,5 mio. kr. Det skyldes øget aktivitet med hushandler i forhold til 2024, samt en stigning i bankens portefølje af realkreditlån, som banken formidler gennem Totalkredit, med 11,4% til 21,9 mia. kr. ultimo 2025. – Indtjeningen på betalingsformidling stiger 3,0 mio. kr. primært grundet et øget antal kunder og transaktioner. – Indtjeningen på kapitalforvaltningen stiger 5,5 mio. kr., hvilket primært skyldes, at indtjeningen på porteføljen af puljeindlån stiger 4,5 mio. kr. – Gebyrer og provisioner fra kreditbehandling, forsikringsområdet, serviceydelser og garantiprovision på finansgarantier stiger 6,8 mio. kr., primært som følge af større indtjening på forsikringer og kreditbehandling. – Udbytteindtægter fra bankens aktiebeholdning udgør 68,2 mio. kr., hvilket er 40,7 mio. kr. højere end i 2024. Den samlede indtægt stammer primært fra bankens sektoraktier. Stigningen skyldes primært udbytte fra sektoraktier i PartnerLeasing i 2025 på 14,5 mio. kr. samt en stigning i udbytte fra BI Holding på 25,7 mio. kr. Netto rente- og gebyrindtægter Bankens samlede netto rente- og gebyrindtæg- ter blev i 2025 på 676,7 mio. kr., hvilket er 43,9 mio. kr. (6,9%) højere end i 2024. Driftsudgifter De samlede driftsudgifter stiger med 25,6 mio. kr. svarende til 7,3%. Stigningen skyldes primært: – Øgede personaleudgifter på 20,3 mio. kr. (10,6%), som følge af en stigning i antallet af fuldtidsansatte på 9,5 og overenskomstmæssige lønstigninger. Samtidig er der afholdt engangsbeløb til fratrædelser på 3,8 mio. kr. Omkostningsstigningen ekskl. engangsbeløb er 6,2%. – Øgede it-udgifter på 7,6 mio. kr. (8,6%) som følge af de fortsat stigende reguleringskrav og udvikling af digitale løsninger til kunder og interne arbejdsprocesser. – Øvrige udgifter stiger 2,6 mio. kr., blandt andet som følge af omkostninger til fejring af bankens 60-års jubilæum. Af årets samlede stigning på 25,6 mio. kr. vedrører 9,1 mio. kr. driften af bankens nye Netto renteindtægter Mio. kr. 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2025 2024 2023 2022 2021 370,4 396,6 395,9 246,2 199,5 Gebyr- og provisionsindtægter (netto) og udbytte Mio. kr. 350 300 250 200 150 100 50 0 2025 2024 2023 2022 2021 238,1 208,6 205,3 234,6 193,1 68,2 27,5 15,5 16,4 10,9 b Udbytte b Gebyr- og provisionsindtægter (netto) Fordeling af netto rente- og gebyrindtægter b Netto renteindtægter 54,7% b Udbytte 10,1% b Værdipapirhandel og depot 8,1% b Betalingsformidling 3,0% b Lånesagsgebyrer 13,1% b Garantiprovision 2,9% b Øvrige gebyrer og provisioner 8,1% Ledelsesberetning Regnskabsberetning 17
Page 18
afdeling i Højbjerg, som blev etableret i anden halvdel af 2024, dette svarer til 2,4 procent- point ud af den samlede stigning på 7,3%. Udgiften vedrører personale, it, markedsføring, husleje og afskrivninger. Stigningen i samlede driftsudgifter ekskl. Højbjerg og engangsbeløb er 3,7%. Bankens udgifter til afskrivninger og nedskriv- ninger på materielle aktiver udgør i alt 8,6 mio. kr., hvilket er et fald på 4,9 mio. kr. i forhold til 2024. I 2025 indeholder posten ingen nedskrivninger på bankens domicilejendomme, hvor den i 2024 udgjorde 5,3 mio. kr. Kursreguleringer Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v. udgør 9,1 mio. kr. mod 38,0 mio. kr. i 2024. Kursreguleringerne er fordelt på: – Obligationer 11,3 mio. kr. – Sektoraktier -9,2 mio. kr. – Børsnoterede aktier 0,8 mio. kr. – Valuta og finansielle instrumenter 6,1 mio. kr. Nedskrivninger og hensættelser til tab Årets nedskrivninger og hensættelser udgør en indtægt på 16,8 mio. kr. mod en indtægt på 4,9 mio. kr. i 2024, og dermed er nedskrivninger og hensættelser 11,9 mio. kr. lavere end sidste år. Banken har med baggrund i den vurderede tabsrisiko på både privat- og erhvervsengage- menter under hensyn til den geopolitiske usik- kerhed hævet det ledelsesmæssige skøn med 19,4 mio. kr. til 94,4 mio. kr. Det ledelsesmæs- sige skøn er udtryk for ledelsens vurdering af en potentiel større risiko på bankens ekspone- ringer, end de historiske data giver belæg for. Det ledelsesmæssige skøn er foretaget ud fra de potentielle risici som følge af et risikobillede præget af geopolitisk usikkerhed, herunder internationale konflikter og løbende trusler om en toldkrig. I det ledelsesmæssige skøn indgår desuden de potentielle risici vedrørende klima og krav til klimatilpasning for landbrugsseg- mentet samt et beløb til at imødegå modelusikkerheder. Bankens nedskrivninger og hensættelser i stadie 1, stadie 2 og stadie 2-svag er faldet med 3,7 mio. kr. i forhold til ultimo år 2024. Nedskrivninger og hensættelser i stadie 3 er faldet med 24,2 mio. kr. i 2025. Renteindtæg- ter på OIK-eksponeringer samt reguleringer for direkte tab og indgåede beløb på tidligere afskrevne fordringer udgør en indtægt på 8,8 mio. kr. i 2025. Ledelsesmæssigt skøn er hævet med 19,4 mio. kr. i 2025. Akkumulerede individuelle nedskrivninger og hensættelser i stadie 3 udgør 117,8 mio. kr. ultimo 2025, mens akkumulerede nedskrivnin- ger og hensættelser i stadie 1, stadie 2-normal og stadie 2-svag udgør 150,0 mio. kr. Det ledel- sesmæssige skøn indgår i nedskrivningerne i både stadie 1, stadie 2-normal, stadie 2-svag og stadie 3. Ultimo 2025 udgør bankens samlede akkumulerede nedskrivninger og hensættelser 267,7 mio. kr., hvilket udgør 3,2% af den sam- lede udlåns- og garantiportefølje. Ultimo 2024 var det tilsvarende tal 276,3 mio. kr. Rentenulstillede eksponeringer udgør ultimo 2025 9,3 mio. kr. Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder Resultatet fra bankens datterselskab Djurs-Invest ApS udgør 1,6 mio. kr. Selskabets væsentligste aktiver er ejendommen på Nordre Strandvej 73-75 i Risskov og ejendommen på Oddervej 64 i Højbjerg. Selskabets primære aktivitet er udlejning af ejendommene i Risskov og Højbjerg til banken. Årets resultat Årets resultat før skat udgør 329,2 mio. kr., hvilket er 1,9 mio. kr. højere end i 2024. Efter skat på 79,4 mio. kr. udgør årets resultat 249,8 mio. kr. Samlede driftsudgifter Mio. kr. 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2025 2024 2023 2022 2021 375,4 349,9 324,4 295,8 275,5 Kursreguleringer Mio. kr. 50 40 30 20 10 0 -10 -20 -30 -40 -50 2025 2024 2023 2022 2021 9,1 38,0 39,4 -41,8 -0,8 -14,6 Tab og nedskrivninger på debitorer Mio. kr. 25 20 15 10 5 0 -5 -10 -15 -20 2025 2024 2023 2022 2021 -16,8 -4,9 18,8 1,2 Ledelsesberetning Regnskabsberetning 18
Page 19
Årets resultat i forhold til forventningen I fondsbørsmeddelelse 3/2025 af 13. januar 2025 udmeldte banken for første gang et forventet resultat før skat for 2025, hvilket var i niveauet 230-270 mio. kr. Forventnin- gen til resultatet byggede på en faldende rentemarginal grundet rentenedsættelser fra Nationalbanken kombineret med øget konkur- rence på udlån og indlån samt lavere positive kursreguleringer. Hen over året har banken opjusteret forvent- ningerne til årets resultat før skat. Første gang med baggrund i de realiserede resultater for de første tre kvartaler 9. oktober 2025 via fondsbørsmeddelelse 52/2025, hvor banken opjusterede årets forventede resultat før skat til niveauet 285-315 mio. kr. Anden gang er med baggrund i udviklingen for 4. kvartal via fondsbørsmeddelelse nr. 2/2026 12. januar 2026, hvor banken opjusterede årets forventede resultat før skat til niveauet 328- 330 mio. kr. De væsentligste årsager til årets opjusteringer er: – højere basisindtjening som følge af et højere rentemiljø og aktivitetsniveau end forventet – bedre udvikling i bankens egenbeholdning end forventet – stærk kreditkvalitet på udlånsporteføljen, generelt gode økonomiske vilkår for vores kunder og deraf samlet en indtægt på nedskrivninger Årets resultat før skat på 329,2 mio. kr. lander dermed i midten af det forventede interval, hvilket bankens bestyrelse vurderer som meget tilfredsstillende. Forretningsomfang Bankens forretningsomfang ultimo 2025 udgør 22,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia. kr. i forhold til ultimo 2024, svarende til en stig- ning på 13,9%. Stigningen skyldes primært, at bankens udlån stiger med 0,4 mia. kr., og indlån inkl. puljer stiger med 1,8 mia. kr. Kreditformidling Den samlede kreditformidling ultimo 2025 er på 31,7 mia. kr. Udover bankens udlån pa 5,8 mia. kr. består bankens kreditformidling af realkreditlån via Totalkredit lån pa 21,9 mia. kr. og DLR Kredit lån pa 4,0 mia. kr. Det er en stigning pa 3,0 mia. kr. sammenlignet med ultimo 2024 eller 10,4%. I 4. kvartal 2025 er kreditformidlingen steget med 0,9 mia. kr. eller 2,8%. Banken oplever et stigende udlån på 6,7% sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. På privatkundeområdet er stigningen på udlån 8,9% sammenlignet med ultimo 2024. På erhvervskundeområdet er stigningen på 0,7% sammenlignet med ultimo 2024. Af de 4,2 mia. kr. i privat udlån udgør priori- tetslån 1,3 mia. kr. ultimo 2025, mod 1,2 mia. kr. ultimo 2024 svarende til en vækst på 4,4%. Aktiver under forvaltning De samlede aktiver under forvaltning udgør 24,8 mia. kr. En stigning på 3,2 mia. kr. svarende til 15%. heraf er indlån steget med 14,4% (1,4 mia. kr.) til 10,8 mia. kr. i forhold til ultimo 2024 og for 4. kvartal 2025 har stignin- gen været pa 2,5% (0,3 mia. kr.). Udover bankens indlån forvalter banken pensionsordninger via pensionsselskaber og investeringer via investeringsforeninger og individuelle værdipapirer. Forvaltningen af disse er steget med 16,4% (1,5 mia. kr.) til 10,4 mia. kr. sammenlignet med ultimo 2024. Stigningen i 4. kvartal udgør 8,1% (0,8 mia. kr.). Puljer er steget med 12,9% (0,4 mia. kr.) til 3,6 mia. kr. i forhold til ultimo 2024 og for 4. kvartal 2025 har stigningen været på 4,4% (0,2 mia. kr.). Kreditformidling ultimo kvartalet Mio. kr. 2025 2024 Q4 Q3 Q2 Q1 Q4 Q3 Q2 Q1 Udlån 5.799 5.667 5.640 5.583 5.436 5.279 4.988 4.929 Total Kredit 21.892 21.294 20.523 20.139 19.644 19.129 18.575 18.150 DLR kredit 3.972 3.849 3.774 3.629 3.590 3.547 3.513 3.376 Total 31.663 30.810 29.937 29.351 28.670 27.955 27.076 26.455 2025 2024 Q4 Q3 Q2 Q1 Q4 Q3 Q2 Q1 Privat 4.223 4.109 4.069 3.950 3.879 3.755 3.642 3.532 Erhverv 1.869 1.842 1.872 1.931 1.856 1.822 1.637 1.689 ¹ Opgjort før nedskrivninger og amortiserede gebyr. Udvikling i udlån fordelt på privat og erhverv ultimo hvert kvartal ¹ Mio. kr. Aktiver under forvaltning ultimo kvartalet Mio. kr. 2025 2024 Q4 Q3 Q2 Q1 Q4 Q3 Q2 Q1 Indlån ekskl. puljer 10.803 10.540 10.397 9.868 9.444 9.368 9.076 8.694 Indlån i puljeordninger 3.613 3.462 3.276 3.159 3.201 3.016 2.946 2.835 Pensionsselskaber 972 909 850 808 775 731 699 663 Investeringsforeninger 3.759 3.589 3.384 3.315 3.295 3.233 3.155 3.100 Individuelle værdipapirer 5.635 5.087 4.903 4.815 4.836 4.994 5.171 5.013 Total 24.782 23.587 22.810 21.965 21.551 21.342 21.047 20.305 Ledelsesberetning Regnskabsberetning 19
Page 20
Kunder Banken har gennem de seneste fem år haft en stor kundetilgang, som har baggrund i en høj anbefalingsgrad fra bankens nuværende kun- der, medarbejdere, netværk, partnerskaber, samt bankens lokale tilknytning via bankens filialnet. Hovedparten af bankens nye kunder angiver, at de har valgt Djurslands Bank på anbefaling fra venner, kolleger og familie. Antallet af privatkunder er 64.962 ved udgangen af 2025, hvilket er en nettotilgang på 2.449 i forhold til 2024. Antallet af erhvervskunder viser en stigning på 337 kunder til 5.536, opgjort på alle erhvervsseg- menter. Banken har særligt fokus på tilgangen af nye erhvervskunder med udlånsengagemen- ter. Den samlede kundetilgang er dermed på et tilfredsstillende niveau. Banken har generelt en god bonitet i kre- ditporteføljen som følge af en konstant og langsigtet fokusering på kreditkvaliteten samt en god og bevidst risikospredning på private kunder, private-banking kunder, erhvervsvirk- somheder og brancher. Der henvises i øvrigt til særskilt afsnit om styringen af kreditrisici samt note 35, 36 og 37 med en oversigt over kreditporteføljen. For en yderligere specifikation af nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier og uudnyt- tede faciliteter henvises til note 7. Store eksponeringer Pejlemærket for store eksponeringer i Finanstilsynets tilsynsdiamant beregnes ud fra bankens 20 største eksponeringer. Ekspone- ringen opgøres i procent af bankens egentlige kernekapital (CET1) med en grænseværdi på mindre end 175%. Bankens store eksponerin- ger udgør 68,6% pr. ultimo 2025. Alle store eksponeringer udgør enkeltvist mindre end bankens fastsatte maksimale grænse på 0,15 mia. kr. pr. eksponering. Eventualforpligtelser Bankens eventualforpligtelser (primært garan- tier vedrørende bolig) stiger med 0,6 mia. kr. til 2,5 mia. kr., svarende til en stigning på 34,3% i forhold til 2024. Det skyldes primært en øget aktivitet på boligområdet med dertil- hørende stigende omfang af tinglysnings-og konverteringsgarantier samt finansgarantier. Obligationsbeholdning Bankens obligationsbeholdning, som hoved- sageligt består af realkreditobligationer med lav renterisiko og kort løbetid, udgør 5,3 mia. kr. ultimo 2025. Bankens samlede renterisiko har i 2025 udgjort mellem 1,15% og 1,80% af bankens kernekapital efter fradrag. Ultimo året udgør renterisikoen 1,77% af kernekapitalen efter konsolidering. Kapitalgrundlag Bankens kernekapitalprocent udgør 21,0%. Kapitalgrundlaget udgør 1,7 mia. kr., og NEP-kapitalprocenten udgør 24,8% ultimo året, mod 25,5% ultimo 2024. Kapitalprocen- ten falder 0,7 procentpoint grundet stigning i risikoeksponeringer som følge af vækst i udlån og garantier samt nye kapitaldækningsregler. Den samlede stigning i risikoeksponeringerne udgør 1,2 mia. kr. med følgende fordeling: – Kreditrisikoen stiger 1,2 mia. kr. primært grundet vækst i udlån til privat- og erhvervskunder på 0,4 mia. kr. samt en stigning i garantier på 0,7 mia. kr. – Markedsrisikoen stiger 0,2 mia. kr., da obligationsbeholdningen stiger 1,4 mia. kr. Kundeudvikling - 5 års oversigt Mio. kr. Privatkunder Vækst pr. år % Erhvervskunder Vækst pr. år % 2021 55.789 2.051 4% 4.897 301 7% 2022 57.943 2.154 4% 4.878 -19 0% 2023 60.135 2.192 4% 4.936 58 1% 2024 62.513 2.378 4% 5.199 263 5% 2025 64.962 2.449 4% 5.536 337 6% Ledelsesberetning Regnskabsberetning 20
Page 21
– Operationel risiko falder 0,2 mia. kr. grundet ændret beregningsmodel jf. yderligere omtale s. 25. Udviklingen i kapitalprocenten er i tråd med bankens målsætning, politik og historik. Ban- kens eget beregnede solvensbehov er opgjort til 10,2%. NPE (non-performing exposures) reglerne indebærer, at nødlidende eksponeringer inden for en periode på maksimalt 10 år skal fradrages fuldt ud i den egentlige kernekapital. Fradraget skal enten ske som nedskrivninger på eksponeringen eller som fradrag i kerneka- pitalen. Fradraget i den egentlige kernekapital udgør 22,6 mio. kr. ultimo 2025 mod 43,1 mio. kr. ultimo 2024. NEP-kravet (krav til nedskrivningsegnede passiver) består, ud over solvensbehovet, af et rekapitaliseringsgulv og et rekapitaliseringstil- læg, hvor summen af de to sidstnævnte beteg- nes NEP-tillægget. Finanstilsynet har fastsat bankens samlede NEP-krav til 14,4% pr. 31. december 2025. Finanstilsynet genberegner og fastsætter NEP-kravet én gang årligt. Bankens samlede kapitalkrav er på i alt 19,9% mod en faktisk NEP-kapitalprocent på 24,8%. Det giver en overdækning på 5,0% svarende til ca. 389 mio. kr. Med bankens målsætning om en overdækning på 3,0%, anses den aktuelle overdækning for tilfredsstillende. For 2026 har Finanstilsynet fastsat bankens NEP-krav til 14,1%, hvilket er et fald på 0,3 procentpoint i forhold til 2025. Kapitalplanen bliver løbende revurderet i forhold til ændrede krav samt den faktiske udvikling i bankens forretningsomfang. I natur- lig forlængelse heraf udstedte banken 23. juni 2025 100 mio. kr. Senior Non-Preferred kapital (Tier 3), hvilket blev offentliggjort med fonds- børsmeddelelsen 25/2025 af 14. maj 2025. Dette skete i forlængelse af førtidig indfrielse af Senior Non-Preferred kapital (Tier3) på 75 mio. kr. i samme fondsbørsmeddelelse. Senior Non-Preferred instrumenter er en klasse af seniorgæld, der ligger umiddel- bart efter kapitalgrundlagsinstrumenterne i konkursrækkefølgen, og derved skærmer de simple kreditorer i en afviklingssituation. Instrumentet benævnes ikke-foranstillet seniorgæld (Senior Non-Preferred instru- menter) og kan ikke medregnes i kapitalpro- centen men kan alene anvendes til opfyldelse af NEP-tillægget. Banken foretager løbende vurderinger af kapitalbehovet ved hjælp af bl.a. stresstests. For yderligere oplysninger og uddybning heraf, henvises til djurslandsbank. dk/risikorapport2025, hvor den samlede rap- portering af bankens kapitalbehov fremgår. På bankens generalforsamling 18. marts 2025 fik bestyrelsen generalforsamlingens bemyndi- gelse til at optage yderligere ansvarlig kapital i form af hybrid og/eller supplerende kapital og/eller Senior Non-Preferred obligationer indenfor en ramme på op til 150 mio. kr. Bestyrelsen fik desuden bemyndigelse til at erhverve indtil 10% af bankens aktiekapital i egne aktier, til den på erhvervelsestidspunk- tet gældende børskurs +/- 10%. Herudover har bankens bestyrelse i henhold til bankens vedtægter en bemyndigelse til i perioden indtil 1. marts 2030 at udvide aktiekapitalen med indtil 27 mio. kr. til i alt 54 mio. kr. i én eller flere emissioner. Aktionærer Vi har et ønske om, at en stor del af bankens kunder også er aktionærer i banken, så kun- derne har fælles interesser med ejerne og på denne måde bakker op om en stærk lokalbank med en stærk aktiekultur. Antallet af navnenoterede aktionærer udvikler sig positivt, og ultimo 2025 har banken 22.556 aktionærer, hvoraf ca. 88% er kunder i banken. Ultimo 2024 havde banken 22.318 aktionærer. Der er tale om en vækst på 1,1% i antal aktio- nærer de seneste 12 måneder. Bankens kapitalopgørelse ultimo 2025 2024 Kernekapitalprocent 21,0% 21,4% Supplerende kapital (Tier 2) 1,3% 1,5% NEP- Seniorkapital (Tier 3) 2,5% 2,6% NEP-kapitalprocent 24,8% 25,5% Kapitalkrav inkl. internt komforttillæg Mio. kr. 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 31.12.2024 31.12.2025 01.01.2026 14,0% 14,4% 14,1% b NEP-kravet b Kapitalbevaringsbuffer b Konjunkturbuffer b Systemisk kapitalbuffer ejendomsselskaber b Internt komforttillæg 2,5% 2,5% 3,0% 0,5% 2,5% 2,5% 3,0% 0,5% 22,4% 22,9% 22,6% 2,5% 2,5% 3,0% 0,4% Bankens samlede kapitalkrav ultimo 2025 2024 NEP- krav 14,4% 14,0% Konjunkturbuffer 2,5% 2,5% Kapitalbevaringsbuffer 2,5% 2,5% Systemisk kapitalbuffer ejendomsselskaber 0,5% 0,4% Kapitalkrav 19,9% 19,4% Internt komforttillæg 3,0% 3,0% Kapitalkrav inkl. internt komforttillæg 22,9% 22,4% Ledelsesberetning Regnskabsberetning 21
Page 22
Banken har ingen aktionærer med en meddelt ejerandel på over 5% af bankens aktiekapital. Ultimo 2025 udgjorde bankens beholdning af egne aktier 52.609 stk., svarende til 48,0 mio. kr. eller 1,9% af bankens aktiekapital. Bankens bestyrelse besluttede tidligere i 2025 at iværksætte et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 35 mio. kr. med to formål. Henholds- vis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere generalforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktie- ordning. Dette sker i forlængelse af et tilsva- rende aktietilbagekøbsprogram, der startede i 2. halvår af 2024 og blev afsluttet i 2025. Den samlede ramme på 50 mio. kr. er fratrukket kapitalgrundlaget ultimo 2025. Aktietilbagekøbsprogrammet startede 1. september 2025 og vil være afsluttet senest 31. august 2026. Programmet afvikles med baggrund i den bemyndigelse, som banken fik på den ordinære generalforsamling 18. marts 2025. Programmet gennemføres i overensstemmelse med EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der tilsammen udgør ”Safe Harbour”-reguleringen. De nærmere betingelser for aktietilbagekøbs- programmet fremgår af fondsbørsmeddelelse 45/2025 af 1. september 2025. Foreslået resultatdisponering og konsolidering Årets resultat efter skat udgør 249,8 mio. kr. Bestyrelsen ønsker, at banken skal have et solidt økonomisk fundament, primært i form af egentlig kernekapital, til at kunne opfylde kapitalkrav samt en potentiel udvidelse af forretningsomfanget. Derudover er banken opmærksom på de potentielle fremtidige kapitalkrav, som Basel IV kan medføre. Med en NEP-kapitalprocent ultimo 2025 på 24,8% opfylder banken det lovgivnings- mæssige kapitalkrav for 1. januar 2026, med en overdækning på 5,0 procentpoint. Efter internt komforttillæg er overdækningen 2,0 procentpoint, hvilket naturligt indgår i ledel- sens vurderinger af forslag til kommende års aktionærudlodninger. Med baggrund i bankens udbyttepolitik vil bestyrelsen på bankens gene- ralforsamling foreslå: – At der udbetales et udbytte på 20 kr. pr. aktie (á 10 kr.), svarende til en samlet udbyttebetaling på 54,0 mio. kr., hvilket udgør 21,6% af nettooverskuddet, – At der foretages annullering af 37.746 stk. aktier i forbindelse med en kapitalnedsættelse, og – At det resterende overskud henlægges 194,2 mio. kr. til reserverne. Bankens egenkapital udgør 1.920.200 mio. kr., en stigning på 8,3%. Yderligere oplysninger fremgår af egenkapitalopgørelsen. Likviditet Banken finansierer generelt sit udlån med traditionelt indlån fra egne kunder samt egenkapital, så banken er uafhængig af større enkeltindskud og finansiering fra professio- nelle udbydere. Banken har et betydeligt indlånsoverskud på 5,0 mia. kr., som er steget 24,9% i 2025, og likviditetsopgørelserne har igennem 2025 været på et meget tilfredsstillende niveau. Banken opgør likviditetskravene på baggrund af "Liquidity Coverage Ratio" (LCR) og "Net Stable Funding Ratio" (NSFR). LCR-nøgletal- let beregnes ved at sætte pengeinstituttets likviditetsbeholdning og let realisable aktiver i forhold til pengeinstituttets betalingsforpligtel- ser de kommende 30 dage opgjort efter nær- mere regler. NSFR-nøgletallet beregnes ved at sætte tilgængelig stabil finansiering i forhold til behovet for stabil finansiering. Bankens LCR og NSFR er ultimo 2025 opgjort til henholdsvis 404,5% og 148,4% og er der- Indlånsoverskud Mio. kr. 2025 2024 Q4 Q3 Q2 Q1 Q4 Q3 Q2 Q1 Indlån 10.803 10.540 10.397 9.868 9.444 9.368 9.076 8.694 Udlån 5.799 5.667 5.640 5.583 5.436 5.279 4.988 4.929 Indlånsoverskud 5.004 4.873 4.757 4.285 4.008 4.089 4.088 3.765 Ledelsesberetning Regnskabsberetning 22
Page 23
med begge væsentlig over lovkravet på 100% samt bankens internt fastsatte minimumskrav på henholdsvis 150% og 120%. Ledelsen vurderer, at banken har en særdeles stærk likviditet og i høj grad har tilstræk- kelig likviditet til at gennemføre driften i 2026 og 2027 baseret på den nuværende likviditetsplan. For yderligere oplysninger om likviditets- styringen henvises til note 31, afsnittet "Likviditetsrisici". Forventninger til 2026 Udviklingen i den globale økonomi i 2026 vil fortsat være præget af stor usikkerhed. Banken forventer en uændret / svag positiv økonomisk udvikling hen over året, som følge af politisk usikkerhed samt et moderat faldende rentemiljø. Vores forventning er, at danskerne vil løsne lidt op for forbruget, da både inflationen og renterne er stagneret på et fornuftigt niveau der gør, at privatøkono- mien forbedres. Banken forventer en fortsat høj konkurrence og aktivitet på boligmarkedet i 2026, da potentielle køberes rådighedsbeløb vil blive forbedret. For erhvervsvirksomheder forventes investeringslysten, likviditets- og finansieringsbehovet at være på et uændret niveau. Banken vil i 2026 fortsat have fokus på tilgang af nye erhvervskunder med sund fornuft i økonomien, da banken ønsker, at erhvervs- kunderne skal udgøre en større andel af bankens samlede udlånsportefølje. Banken forventer, at den høje tilgang af kunder, som banken har oplevet i perioden 2020 til 2025, vil fortsætte i 2026. Den proaktive kunderådgivning og fortsatte kun- detilgang forventes at øge bankens samlede forretningsomfang og dermed bidrage til indtjeningen. Den korte rente forventes at ligge uændret i løbet af 2026, da det samtidig ikke forventes, at ECB og Nationalbanken vil hverken sænke eller hæve renterne i det kommende år. Banken forventer en stigning i det gen- nemsnitlige antal ansatte fra 2025 til 2026. Stigningen skal dels dække ubesatte stillinger i 2025 samt være med til at betjene den øgede kundetilgang og de øgede regulative og admi- nistrative krav til banksektoren. De samlede personaleomkostninger forventes således at stige i niveauet 3-4% grundet forventet stigning i antal ansatte samt overenskomst- mæssige lønstigninger. Banken forventer i 2026 en samlet omkostningsstigning på 5-6% inkl. de fortsat stigende it-udgifter. Resultatforventning til 2026 For 2026 forventer bankens ledelse et resultat før skat i niveauet 240 til 280 mio. kr., hvilket blev udmeldt i bankens fondsbørsmed- delelse 2/2026 af 12. januar 2026. Forventningen er behæftet med stor usikker- hed og bygger på et faldende renteniveau, som følge af øget konkurrence i sektoren i 2025 på både udlån og indlån. Tab og nedskrivninger på udlån og garantier forventes fortsat at være lavt. Det tidligere driftsførte ledelsesmæssige skøn vurderes på nuværende tidspunkt at være tilstrækkelige til at dække konsekvenserne af et risikobillede præget af geopolitisk usikkerhed, internatio- nale konflikter, samt uventede og potentielle tab som følge af de overordnede makro- økonomiske risici og deres mulige negative indvirkning på kundernes økonomi i 2026. Anvendt regnskabspraksis Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til det aflagte og reviderede årsregn- skab for 2024. Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtruffet begivenheder efter 31. december 2025, der påvirker bankens forhold væsentligt. Ledelsesberetning Regnskabsberetning 23
Page 24
Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring Risikostyring På alle de væsentligste risikoområder har bankens bestyrelse udarbejdet og fastsat politikker i hen- hold til gældende lovgivning samt Finanstilsynets regler og anvisninger herpå. I instrukserne til direktionen har bankens besty- relse fastsat rammer for risikostyringen af banken samt for rapporteringen herpå. Via den periodiske rapportering fra bankens direktion, risikoansvarlige, complianceansvarlige, hvidvaskansvarlige, bankens revisions- og risiko- udvalg samt den løbende kontrol fra Finanstilsynet har bestyrelsen fuld opmærksomhed på risikosty- ringen af banken. Bankens generelle kontrolmiljø samt risikosty- ringen af alle betydende områder evalueres og tilpasses løbende. Den samlede risikorapportering for banken frem- går af djurslandsbank.dk/risikorapport2025, hvortil der henvises. Banken har i en lang årrække haft meget stor fokus på, at udviklingen og sammensætningen af bankens balance og vækst er sket inden for de naturlige rammer, som den generelle økonomiske samfundsudvikling tilsiger. Finanstilsynets tilsynsdiamant angiver græn- seværdier for fire særlige risikoområder, som pengeinstitutter som udgangspunkt bør ligge inden for. Banken overholder ultimo 2025 samtlige grænseværdier i tilsynsdiamanten, hvilket fremgår af illustrationen på denne side. Finanstilsynets inspektion på hvidvaskområdet I december 2024 gennemførte Finanstilsynet en ordinær inspektion med fokus på bankens indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Inspektionen – som var bankens første på hvidvaskområdet - omfattede både Djurslands Bank og vores data- central, Bankdata. Det var ligeledes første gang, Finanstilsynet gennemførte en så omfattende inspektion af Bankdata, og vi har siden modtaget den endelige redegørelse. På baggrund af inspektionen har banken modtaget en række påbud, som omfatter de overordnede governance processer samt mere detaljerede processer målrettet bankens overvågning og beskrivelse af kunderne. Vi tager påbuddene til efterretning og har iværksat en række konkrete tiltag – både internt og i samarbejde med Bankdata – for at sikre, at vi lever op til gældende krav og forventninger. Det er vigtigt for os at understrege, at inspek- tionen har givet anledning til justeringer, men også bekræftet, at bankens arbejde på området generelt er af god kvalitet. Vi har fuld tillid til, at vores medarbejdere håndterer opgaven med den nødvendige omhu og ansvarlighed, og vi er godt i gang med at implementere de nødvendige forbedringer. Ordinær inspektion fra Finanstilsynet Finanstilsynet gennemførte i ugerne 20 og 23 i 2025 en ordinær inspektion i Djurslands Bank A/S som led i det løbende tilsyn med banken. Inspekti- onen omfattede en gennemgang af de væsentlig- ste risikoområder på baggrund af en risikobaseret vurdering. Inspektionen affødte påbud til banken og et tillæg til solvensbehovet, som skal ses i sammenhæng med påbuddene. Der blev ikke konstateret nye OIK-kunder og ingen nye nedskrivninger. I banken er vi allerede godt i gang med at sikre efterlevelse af påbuddene og dermed sikre, at vi fortsat står stærkt til at eksekvere og nå vores mål. Ansvarlig kapital Banken vurderer løbende det nødvendige kapi- talbehov til dækning af bankens samlede risici og dermed størrelsen af solvensbehovet og det regu- latoriske kapitalkrav under samtidig hensyntagen til en optimering af kapitalanvendelsen. I den løbende vurdering indgår alle relevante fak- torer, herunder størrelsen, typen og fordelingen af bankens kapitalgrundlag. Som redskab til styring og beregning af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehov anvendes bl.a. stresstests inde- holdende alle relevante risikoområder, ligesom Store eksponeringer < 175% Djurslands Bank: 68,6% Udlånsvækst < 20% Djurslands Bank: 6,7% Ejendomseksponering < 25% Djurslands Bank: 8,5% Likviditetspejlemærke > 100% Djurslands Bank: 405,3% Finanstilsynets tilsynsdiamant pr. 31.12.2025 Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 24
Page 25
banken arbejder med femårige kapitalplaner. Banken har på grund af sin størrelse ikke en rating fra et internationalt ratingbureau. For at sikre kapitalgrundlaget mod udsving i bankens løbende risici samt fremtidige konjunktursvingninger har bankens bestyrelse fastsat et eget tillæg på 3% som kapitalbuf- fer til lovgivningens samlede regulatoriske kapitalkrav. Udviklingen i bankens nødvendige kapitalbe- hov overvåges løbende og med rapportering til direktionen. Bankens kapitalbehov, kapitalberedskab og nødplaner herfor rapporteres, behandles og godkendes af bankens bestyrelse minimum hvert kvartal. Ved opgørelsen af kapitaldækningen beregnes bankens samlede risikoeksponeringer efter standardmetoden med anvendelse af den udbyggede metode til opgørelse af ekspone- ringens størrelse, efter at der er taget højde for finansielle sikkerheder. Operationel risiko opgøres efter standardmetoden, og markeds- risiko opgøres efter den enkle metode. EU-Parlamentet vedtog i 2024 en ændring af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapital- kravsdirektivet (CRD), der implementerer de sidste dele af Basel IV-standarderne i EU-lovgivningen. CRR3-reglerne fik direkte retsvirkning fra starten af 2025 og knyttes på nogle områder sammen med overgangsordninger, som sikrer en gradvis indfasning. CRR-3 reglerne har haft indflydelse på bankens kapitalforhold i 2025 ved at ændre på beregningsmodellen for kapi- talbelastningen på bestemte eksponeringer. Den samlede effekt af regelimplementeringen i 2025 har hovedsageligt haft effekt på ekspone- ringer med tilhørende ejendomssikkerheder. CRD6 får først retsvirkning for banken i 2026. Banken er opmærksom på de nye reglers indvirkning på kapitalopgørelsen, men ud fra foreløbige beregninger vurderes det, at den samlede effekt af reglerne ikke får væsentlig indflydelse på bankens kapitalforhold. Finansielle risici Finansielle risici består af bankens væsentligste risikoområder som beskrevet nedenfor. Kreditrisici Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. Bankens kreditorganisation er bygget op for at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til rådgivere og ledere i fili- alerne, så de fleste kreditbeslutninger træffes decentralt. Beføjelser til den enkelte rådgiver er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov. Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling. Herudover bevilger kreditafde- lingen de eksponeringer, der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de ekspone- ringer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen. Markedsrisici Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko. Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændringer samt generelle og individu- elle kursudsving på værdipapirer. Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation. Banken anvender udelukkende finansielle instrumenter til afdækning af risici. Likviditetsrisici Likviditetsrisici omfatter risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholdsmæssigt meget, risikoen for at ban- ken afskæres fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens likviditetsstyring sikrer, at dette ikke sker. Ud over at likviditetsberedskabet skal over- holde gældende love og regler, indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virk- somheder på det likviditetsmæssige område. For en uddybende beskrivelse af de finansielle risici og styringen af disse henvises til note 32 "Finansielle risici og risikostyring". It sikkerhed og redegørelse for dataetik Djurslands Bank tager it-sikkerhed og dataetik meget alvorligt. Vores it-sikkerhed overvåges og vurderes løbende for at sikre, at vi altid lever op til de højeste standarder. Vores væsentligste samarbejdspartner på it-området er Bankdata, hvortil hovedparten af drifts- og udviklingsaktiviteterne er outsourcet. It-driften er videreoutsourcet til JN Data. Ansvars- og arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken er klart defineret og beskrevet, og der foretages løbende evalueringer for at sikre, at Bankdata lever op til bankens it-sikkerhedspoli- tik og it-risikostyring. I bankens beredskabsplaner indgår en løbende opdatering og afprøvning af procedurer og nødplaner på it-området. Derudover ajourfø- rer vi løbende bankens sikkerhedspolitik for at sikre, at den altid er opdateret i forhold til de nyeste trusler og teknologier. Som en del af vores engagement i it-sikkerhed og dataetik har vi også taget højde for DORA (Digital Operational Resilience Act), som fastsætter retningslinjer for digital operatio- nel modstandskraft i finanssektoren. Ved at integrere DORA i vores it-strategi sikrer vi, at vi er godt rustet til at håndtere digitale trusler og udfordringer. Djurslands Bank indsamler og opbevarer store mængder kundedata, herunder personop- lysninger. Vi er meget bevidste om vores betydelige dataansvar og den tillid, vores kunder viser os ved at dele deres data. Derfor har vi vedtaget en politik for dataetik, som indeholder rammen for bankens dataetiske principper og adfærd. Banken udarbejder årligt en rapport, som beskriver vores tilgang til god dataetik og de principper, der gælder Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 25
Page 26
for, hvordan vi behandler data. Den lovpligtige rapport er tilgængelig på bankens hjemmeside under djurslandsbank.dk/ dataetik2025. Operationelle risici De operationelle risici kan opgøres som de mulige tab, banken kan påføres som følge af fejl og hændelser, der skyldes mennesker, processer, systemer eller eksterne begivenheder. Risikoen kan skyldes medarbejdernes uhensigts- mæssige adfærd, systemnedbrud, brud på politik- ker, manglende overholdelse af forretningsgange, love og regler m.m. For at minimere de operationelle risici har banken rent organisatorisk adskilt udførelsen af aktiviteterne fra kontrollen af disse. Herudover foretager bankens interne revision en løbende revision for at opnå størst mulig sikker- hed for, at politikker, forretningsgange, regler og procedurer overholdes. Banken har stor fokus på det rådgivningsmæssige ansvar overfor bankens kunder, og dermed også på det økonomiske ansvar, banken kan pådrage sig i forbindelse hermed. Denne risiko søges minimeret mest muligt med en løbende systematisk afdækning og udvik- ling af medarbejderens kompetencer på alle rådgivningsområder, herunder certificering eller kompetencetest indenfor pensions-, investerings- og boligrådgivnings-områderne. Banken anvender i størst mulig udstrækning teknisk standardiserede rådgivningsprocedurer, så der opnås størst mulig sikkerhed for afdæk- ning og rådgivning omkring alle elementer i den konkrete sag. Der rapporteres løbende til direktionen omkring igangværende og nye kundeklager, ligesom der periodisk rapporteres til bestyrelsen herom. Usikkerheder ved indregning og måling De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier. For at afdække risikoen relateret til den geopolitiske og makro- økonomiske situation, her banken indregnet et ledelsesmæssigt skøn på 94,4 mio. kr. til afdækning af usikkerheden. Endvidere knytter der sig usikkerhed til dagsværdi af ejendomme samt dagsværdi af unoterede/illikvide værdipapi- rer. Usikkerhederne anses dog for at være på et forsvarligt niveau. Der henvises til beskrivelsen af regnskabsmæssige skøn i note 39. Risikostyringsfunktion Banken har etableret en selvstændig risiko- styringsfunktion med en risikoansvarlig med reference til direktionen. Den risikoansvarliges ansvarsområde omfatter bankens risikobehæftede aktiviteter på tværs af risikoområder og organisatoriske enheder samt risici hidrørende fra outsourcede funktioner. Den risikoansvarlige er ansvarlig for, at risikosty- ringen i banken sker på betryggende vis, herun- der at der skabes et overblik over bankens risici og det samlede risikobillede. Den risikoansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse. Compliance Banken har etableret en compliancefunktion med en complianceansvarlig med reference til direktionen. Den complianceansvarliges opgave er at over- våge, rådgive og bistå ledelsen og de personer, der har ansvaret for de enkelte complianceområ- der med at sikre, at lovgivning, markedsstandar- der og interne regelsæt overholdes. Den complianceansvarlige rapporterer mindst en gang årligt til bankens bestyrelse. Databeskyttelsesforordningen (GDPR) Ansvaret for bankens overholdelse af Databe- skyttelsesforordningen (GDPR) er placeret i Direktionssekretariatet, som skal sikre, at banken har betryggende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Direktionssekretariatet skal herunder sikre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger samt udarbejde, vedligeholde og sikre efterle- velse af retningslinjer på persondataområdet. Direktionssekretariatet er ligeledes ansvarlig for håndtering af databeskyttelsesretslige spørgsmål. Rapportering til bankens bestyrelse sker mindst en gang årligt. Hvidvask og terrorfinansiering Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er en vigtig samfundsopgave, som vi tager meget alvorligt, og banken har i sin politik for sund virksomhedskultur uddybet en række vigtige forholdsregler i relation til hvidvask og terrorfinansiering. Banken støtter op om Finans Danmarks adfærdsprincipper, der har til formål at sikre en forbedret og ensartet indsats mod hvidvask og terrorfinansiering på tværs af de danske banker. Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområdet, der fastlægger bankens risikoprofil med henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Djurslands Bank ønsker en stram risikoprofil på området og ønsker ikke at medvirke til eller blive misbrugt til hvidvask, terrorfinansiering eller anden økonomisk kriminalitet. Djurslands Bank ønsker som hovedregel private kunder samt erhvervsdrivende med tilknytning til bankens markedsområde i Østjylland. For såvel privat- som erhvervskunder gælder, at banken Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 26
Page 27
har som mål at have helkundeforhold som betje- nes fra filialer i kundernes nærområde. Djurslands Bank ønsker ikke at indgå kundefor- hold med kunder, som ikke opfylder bankens hvidvaskkrav, eller som det efter lovgivning og regulering ikke er tilladt at indgå forretningsfor- bindelser med. Djurslands Bank skal til enhver tid være betrygget i kendskabet til bankens kunder og deres identitet, samt sørge for gyldig legitime- ring heraf. Derudover indhentes oplysninger om formål og beskaffenhed for kundeforholdet. I banken bestræber vi os på at fremme risikobe- vidstheden blandt bankens ledelse og medarbej- dere i relation til finansiel lovgivning generelt, herunder også økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. Djurslands Bank arbejder kontinuerligt med at videreudvikle og optimere bankens indsatser og foranstaltninger mod hvidvask og terrorfi- nansiering. Vi har fokus på øget datakvalitet og arbejder til stadighed med at forbedre kvaliteten af kundedata, da fyldestgørende kundedata er en afgørende forudsætning for, at der kan gennemføres en effektiv og sikker overvågning af kunderne og deres transaktioner. Alle medarbejdere i banken har pligt til at bidrage til at reducere risiciene ved at over- holde beskrevne retningslinjer, og især ved at være opmærksomme på og informere bankens hvidvaskafdeling om enhver usædvanlig og/eller mistænkelig aktivitet eller transaktion, de måtte støde på i deres daglige aktiviteter. For at sikre at bankens medarbejdere er kompe- tente til at identificere og handle på potentielle mistænkelige transaktioner samt mistænkelig kundeadfærd, gennemføres der med passende mellemrum uddannelse af medarbejderne, ligesom nye medarbejdere umiddelbart efter ansættelse gennemgår et e-learningsprogram på hvidvaskområdet. Uddannelsesprogram- merne er målrettet den enkelte medarbejders funktion, således at undervisningen er tilpasset de risici, som er forbundet med den pågældendes arbejdsområde. Revision Efter indstilling fra bankens revisions- og risikoud- valg og bestyrelse vælger bankens generalforsam- ling revisionen for det kommende år. På generalforsamlingen 18. marts 2025, blev PwC (PricewaterhouseCoopers) genvalgt som revisor. På grundlag af gældende lovgivning udfører den eksterne revision revisionen af banken, herunder planlægning, udførelse og rapportering til besty- relsen om det udførte arbejde. Ud over den eksterne revision har bankens besty- relse ansat en revisionschef til den interne revisi- onsafdeling. Bankens revisionschef Jørn Haagen- sen har været ansat i banken siden 1. august 2022. Jørn Haagensen er uddannet cand.merc. aud og har tidligere arbejdet som statsautoriseret revisor for både PwC og Beierholm, hvor han har fungeret som ekstern revisor for flere finansielle institutter og har indtil 2016 været certificeret af Finanstilsynet til at revidere pengeinstitutter. Bankens interne revision har i 2025 primært varetaget bankens operationelle revision. Arbejdsfordelingen mellem den eksterne og den interne revision aftales årligt. Revisionschefen rapporterer minimum halvårligt til bestyrelsen. I forbindelse med revision af årsregnskabet gen- nemgår revisionen over for bankens bestyrelse revisionsprotokollaterne samt fremlægger deres samlede vurdering af banken. Bankens revisions- og risikoudvalg består af følgende fire af bestyrelsen udpegede udvalgsmedlemmer. – Klaus Skovsen (formand) – Ejner Søby – Jesper Schousen – Morten Svenningsen Revisions- og risikoudvalgets opgaver er fast- lagt i et kommissorium og indeholder blandt andet overvågningen af regnskabsaflæggelsen, de interne kontrolsystemer, den interne og eksterne revision, bankens risikostyringssyste- mer, revisionen af årsregnskabet samt revisors uafhængighed. Ledelsesberetning Risikoforhold og risikostyring 27
Page 28
Ledelsesberetning Samfundsansvar Rapportering om samfundsansvar For information om samfundsansvar henvises til den lovpligtige rapport Samfundsansvar 2025, som er udarbejdet i henhold til Regn- skabsbekendtgørelsen §155. Se rapporten her: djurslandsbank.dk/ samfundsansvar2025. Bankens politik for samfundsansvar Djurslands Bank har fem værdier, som sammen med bankens miljøpolitik danner fundamentet i bankens løbende arbejde med samfundsansvar: – Ordentlighed – På forkant – Trivsel – Engageret – Lokal Værdierne danner tilsammen det værdigrund- lag, som bankens ledelse og medarbejdere forventes at lægge til grund for deres daglige arbejde og beslutninger. Måden, som det kom- mer til udtryk på, er beskrevet i samfunds- rapporten og skal ses i sammenhæng med de væsentlige interessentområder, bankens samfundsansvar primært retter sig mod: – Kunder – Medarbejdere – Lokalsamfundet – Miljø og klima – Samfundsmæssig compliance Det er bankens holdning, at det største bidrag til samfundsansvar skabes, når kerneforret- ningen stemmer overens med samfundets generelle interesser og forventninger til en ordentlig og redelig adfærd. Samfundsansva- ret bliver herved en integreret del af bankens daglige handlinger. Banken bakker desuden op om Folketingets indsatser og bestræbelser på at sætte men- neskerettigheder og klimapåvirkninger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Som lokalbank har vi dog et udpræget lokalt sigte og har derfor ikke specifikke politikker på de to områder. Vi følger anbefalingerne I Djurslands Bank støtter vi op om Global Compacts principper, som bl.a. sætter en fælles etisk og praktisk ramme for virk- somhedsansvar. Det samme gør mange af vores samarbejdspartnere. Banken arbejder desuden fortsat ud fra de 20 anbefalinger til, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til en endnu mere bæredygtig udvikling af sam- fundet. Dette sker i samarbejde med Lokale Pengeinstitutter (LOPI). FN’s verdensmål Djurslands Bank har prioriteret fire af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling, som vi ønsker at bidrage særligt til, da de passer naturligt til vores forretning: – Sundhed og trivsel (FN’s verdensmål 3) – Kvalitetsuddannelse (FN’s verdensmål 4) – Bæredygtige byer og lokalsamfund (FN’s verdensmål 11) – Klimaindsats (FN’s verdensmål 13) Vi fokuserer på relevante delmål og stræber som en naturlig del af bankens udvikling på at optimere indenfor forskellige områder. Djurslands Bank ønsker kontinuerligt at understøtte bæredygtige initiativer, som har sigte på en grøn udvikling. Dette sker på årlig vis via implementering af produkter/ koncepter fra banken eller samarbejdspart- nere, initiativer, der medvirker til at reducere bankens eget CO2-aftryk samt via initiativer der understøtter bankens fokus på de fire valgte verdensmål. Kunder Vi vil være Danmarks bedste bank til uop- fordret at give vores kunder økonomisk rådgivning. I Djurslands Bank har vi derfor til stadighed fokus på den enkelte kunde og den- nes økonomi i forhold til de ting, der rører sig i markedet. Vores tilgang til hver enkelt kunde er at være på forkant i forhold til den enkeltes økonomi, og det er omdrejningspunktet for vores kundekontakt. Medarbejdere Trivsel er et centralt nøgleord i vores tilgang til medarbejderne. Vi vil være en attraktiv team-orienteret, tryg og fleksibel arbejds- plads, og vi lægger stor vægt på personlig og faglig udvikling med trivsel og samarbejde i højsædet, så vi i fællesskab skaber resultater. Lokalsamfundet Vi arbejder på at blive din foretrukne – lokal og ligetil. Vi er aktive i lokalsamfundet og støtter synligt lokale aktiviteter og foreninger. Vi er utraditionelle i vores markedsføring og søsætter bl.a. attraktive konkurrencer til vores følgere på sociale medier. Vi udbyder også arrangementer, seminarer og webinarer med relevans for forskellige målgrupper og tror på, at dét at give lidt ekstra giver positiv opmærk- somhed omkring banken. Vi er lokalbanken i Østjylland, og vi vil med vækst og arbejdspladser i lokalområdet være med til at udvikle det lokale fundament med udgangspunkt i relationer, partnerskaber og ambassadører. Vi sponserer fortsat mange forskellige foreninger og vil med vores støtte og dermed ”hjertepenge” vise, at vi anerken- der det frivillige foreningsarbejde, som er til glæde for os alle sammen. Miljø og klima Af bankens miljøpolitik fremgår blandt andet, at banken ønsker at efterleve og understøtte udviklingen i den danske miljøpolitiske lovgiv- ning. Som virksomhed gennemføres politikken primært inden for områderne energi, teknik og bygninger ved løbende at agere med den hensigt at anvende løsninger, hvor vi bruger så få naturgivne ressourcer som muligt på den mest miljøvenlige måde. Samfundsmæssig compliance Djurslands Bank er sammen med øvrige danske pengeinstitutter med til at bekæmpe terrorisme og hvidvask. Banken har vedtaget en politik for risikostyring på hvidvaskområ- det, der fastlægger bankens risikoprofil med Ledelsesberetning Samfundsansvar 28
Page 29
henblik på effektiv forebyggelse, begrænsning og styring af risici for hvidvask og finansiering af terrorisme. Herudover bakker vi op om overholdelse af menneskerettigheder og om at sætte antikorruption og bestikkelse højt på dagsordenen; dog har vi ikke særskilte politikker på områderne. Økonomisk samfundsbidrag – 64,1 mio. kr. i selskabsskat (22%) – 11,6 mio. kr. i samfundsbidrag ¹ – 25,7 mio. kr. i lønsumsafgift (15%) – 0,3 mio. kr. i ejendomsskat – I alt 101,7 mio. kr. (103,9 mio. kr. i 2024) ¹ Fra skatteåret 2024 øges bankens beskatning, som følge af en forøgelse af den finansielle sektors medfinansiering af "Arne pensionen" via samfundsbidrag. Hertil kommer betaling af energiafgifter, øvrige afgifter og moms. For året 2025 kan skattebetalingen fra bankens ansatte opgøres til 56,5 mio. kr. Målsætning mod 2030 Ud over at vi hjælper vores kunder med at finansiere energirigtige løsninger, så vil vi også reducere CO2e-udledningen fra bankens egen drift. Målet er, senest i 2030, at opnå en reduk- tion af CO2e-udledningen på 70% i forhold til 2019, opgjort i henhold til scope 1 og 2 (jv. nøgletal på næste side). Scope 1: I 2019 var udledningen på 40 tons, og i 2025 lå vi på 22, hvilket svarer til en reduktion i perioden på 45%. I 2030 er målet en udledning på max. 12 tons. Scope 2: I 2019 var udledningen på 164 tons, og i 2025 på 39, hvilket svarer til en reduktion i perioden på 76%. I 2030 er målet en udled- ning på max. 49 tons. Vi er i mål og fortsætter arbejdet. Ledelsesberetning Samfundsansvar 29
Page 30
Djurslands Bank har valgt at inkludere ESG hoved- og nøgletal i såvel årsrapport som rap- port om samfundsansvar. ESG er en forkortelse for Environment, Social og Governance og er dermed bankens nøgletal for miljø & klima, sociale forhold og selskabsledelse. For yderligere information om indhold, opsæt- ning og beregning af nøgletal henviser vi til rapporten ”ESG hoved- og nøgletal i årsrappor- ten”, som er udgivet i juni 2019 af Finansforenin- gen/ CFA Society Denmark, Danske Revisorer og Nasdag Copenhagen. Environment - miljødata Enhed 2025 2024 2023 2022 2021 CO₂e, scope 1 Tons 21 26 27 33 30 CO₂e, scope 2 Tons 32 61 62 149 168 Energiforbrug GJ 5.177 5.065 5.108 5.115 5.866 Vandforbrug m³ 1.310 1.055 1.203 1.051 1.090 Social - sociale data Enhed 2025 2024 2023 2022 2021 Fuldtidsarbejdsstyrke ¹ FTE 240 229 221 209 203 Kønsdiversitet % 51 50 54 56 57 Kønsdiversitet for øvrige ledelseslag % 12 21 26 22 22 Lønforskel mellem køn Gange 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 Medarbejderomsætningshastighed % 12 10 7 11 11 Sygefravær Dage/FTE 4,7 7,6 6,0 7,9 5,5 Fastholdelse af kunder % 96 96 97 97 96 ¹ Gennemsnitligt antal ansatte henover året fra bankens normeringsmodel (afrundet til hele tal). Governance - ledelsesdata Enhed 2025 2024 2023 2022 2021 Bestyrelsens kønsdiversitet % 33 33 33 33 33 Tilstedeværelse på bestyrelsesmøder % 92 93 96 96 98 Lønforskel mellem CEO og medarbejdere Gange 5,4 5,2 5,0 5,0 5,0 Ledelsesberetning ESG hoved- og nøgletal Ledelsesberetning ESG hoved- og nøgletal 30
Page 31
Ledelsesberetning Investor Relations Djurslands Bank ønsker generelt størst mulig åbenhed om banken og arbejder derfor løbende på at udbygge informationsniveauet, så alle væsentlige oplysninger om banken offentliggøres på en systematisk, retvisende og fyldestgørende måde. Målet med det valgte informationsniveau er: – At øge kendskabet generelt til Djurslands Bank hos aktiemarkedets interessenter. – At en aktie i Djurslands Bank værdifastsættes så korrekt som muligt. – At give investorerne et optimalt beslutningsgrundlag ved investeringsbeslutninger om aktier i Djurslands Bank. Foruden bankens finansielle rapportering, fondsbørsmeddelelser og oplysninger på bankens hjemmeside under ”Investorinformation”, foregår kommunikationen med aktiemarkedsinteressen- ter via: – Generalforsamlinger og aktionærmøder i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten, hvor aktionærerne har mulighed for at tilkendegive holdninger, interesser og synspunkter i relation til banken. – Nyhedsbreve til bankens VærdiPlus- kunder og erhvervskunder. – Aktionærerne vælger et repræsentantskab på op til 50 medlemmer, som systematisk mødes med bankens direktion og bestyrelse. – Banken besvarer desuden alle henvendelser fra aktiemarkedets interessenter. – Bankens ledelse stiller sig i videst muligt omfang til rådighed for præsentation af banken ved investormøder, investorgrupper eller enkeltstående aktionærer. Kommunikationen til investorer og analytikere m.v. varetages af bankens direktion og gives via NASDAQ Copenhagen, bankens hjemmeside, eventuelt i dagspressen samt ved en generel åben dialog med interessenterne. Djurslands Bank aktien Bankens aktie er noteret på NASDAQ Copen- hagen under ISIN koden DK0060136273, hvor aktien indtil udgangen af 2024 indgik i Small Cap-segmentet. Pr. 1. januar 2025 er aktien ryk- ket op i MidCap-segmentet. Bankens aktiekapital er på 27 mio. kr. fordelt på 2.700.000 aktier med en stykstørrelse på 10 kroner. Ultimo 2025 ejer banken egne aktier for 48,0 mio. kr. Banken har indgået en market-maker aftale for handel med bankens aktier med AL Sydbank. Bankens bestyrelse besluttede tidligere i 2025 at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram på op til 35 mio. kr. med to formål. Henholdsvis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere generalforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktieordning. Den samlede ramme på 50 mio. kr. er godkendt af Finanstilsynet. Aktietilbagekøbsprogrammet startede 1. septem- ber 2025 og vil være afsluttet senest 31. august 2026. Programmet afvikles med baggrund i den bemyndigelse, som banken fik på den ordinære generalforsamling 18. marts 2025. Programmet blev igangsat 1. september 2025, og gennemfø- res i overensstemmelse med EU-Kommissionens forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 og EU-Kommissionens delegerede forordning nr. 2016/1052 af 8. marts 2016, der tilsammen udgør ”Safe Harbour”-reguleringen. De nærmere betingelser for aktietilbagekøbs- programmet fremgår af fondsbørsmeddelelse 45/2025 af 1. september 2025. Djurslands Bank aktien er steget fra kurs 560 ultimo 2024 til kurs 912 ultimo 2025, svarende til en stigning på 63%. Markedsværdien er således steget fra 1.512 mio. kr. ultimo 2024 til 2.462 mio. kr. ultimo 2025. Aktionærer Banken ejes af 22.556 navnenoterede aktionærer, 04.01 2021 31.12 2021 31.12 2022 31.12 2023 31.12 2024 31.12 2025 b Djurslands Bank b OMX Copenhagen Banks PI b OMX C25 Djurslands Bank aktien - indekseret kursudvikling seneste 5 år 440 390 340 290 240 190 140 90 40 Aktieoverblik 2025 2024 2023 2022 2021 Aktiekapital (mio. kr.) 27,0 27,0 27,0 27,0 27,0 Børskurs ultimo året (kr.) 912 560 446 352 336 Markedsværdi (mio. kr.) 2.462 1.512 1.204 950 907 Årets resultat pr. aktie à 10 kr. (kr.) 92,5 91,6 88,7 48,1 43,0 Indre værdi pr. aktie à 10 kr. (kr.) 725 661 599 520 480 Børskurs/indre værdi pr. aktie (kr.) 1,26 0,85 0,74 0,68 0,70 Ledelsesberetning Investor Relations 31
Page 32
hvoraf ingen aktionærer har anmeldt at eje over 5% af aktiekapitalen. Et af bankens overordnede mål er, at bankens aktionærer skal sikres et langsigtet og attraktivt afkast af investeringen i banken. Bankens ledelse vil realisere det mål ved at udvikle banken i en fortsat dialog med bankens primære interessenter: – Aktionærer – Kunder – Medarbejdere – Samarbejdspartnere – Lokalsamfundet 99% af bankens aktionærer er bosiddende i Danmark, mens 97% af kapitalen hører hjemme i Danmark. Et meget markant flertal af bankens aktionærer besluttede på generalforsamlingen i 1990 at indføre ejerbegrænsninger i bankens vedtægter i form af et ejerloft på 10% af aktiekapitalen. Den direkte baggrund herfor var to andre pengeinsti- tutters relativt store aktiebesiddelser i banken og dermed risikoen for en dominerende indflydelse på bankens udvikling. Forslag til vedtægtsændringer kan stilles af bankens aktionærer og behandles på den årlige generalforsamling. Vedtagelse sker i henhold til bankens vedtægter, som er tilgængelige på bankens hjemmeside. Ifølge bankens vedtægter gælder følgende stem- meretsbegrænsninger på generalforsamlingen: – 1-50 aktier giver 1 stemme – 51-100 aktier giver 2 stemmer – 101-200 aktier giver 3 stemmer – 201-400 aktier giver 4 stemmer – 401-800 aktier giver 5 stemmer – 801 aktier eller flere giver 6 stemmer Ingen aktionærer kan afgive mere end i alt seks stemmer på egne vegne. Bankens ledelse er fortsat af den opfattelse, at vedtægternes ejer- og stemmeretsbegrænsninger er det bedste fundament for at realisere bankens vision samt de overordnede mål for banken. Godkendelse af vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kan i henhold til §11 i ban- kens vedtægter ikke vedtages, medmindre mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede, stemme- berettigede aktiekapital stemmer for. Såfremt ændringen til vedtægterne foreslås af andre end bestyrelsen og repræsentantskabet, kan den ikke vedtages, medmindre der på generalforsamlingen er repræsenteret mindst 9/10 af aktiekapitalen. Blanke stemmer medregnes ikke til afgivne stemmer. Kapitalstruktur og kapitalmålsætning Bankens ledelse forholder sig løbende til bankens kapitalstruktur. For at sikre banken størst mulig uafhængighed og finansiel styrke ønsker bestyrelsen, at banken er velkapitaliseret i forhold til bankens strategiske målsætninger samt til de kendte fremtidige regu- latoriske krav og under hensyntagen til effekten af en fremtidig lavkonjunktur. I den løbende vurdering af bankens kapitalmål- sætning indgår: – At bankens ledelse har besluttet en egen fastsat kapitalbuffer, så banken til enhver tid har en passende forsigtig afstand til de regulatoriske kapitalkrav og på denne måde sikrer kapitalgrundlaget mod udsving i de risici banken løbende påtager sig samt fremtidige konjunktursvingninger. Bankens ledelse har p.t. fastlagt denne kapitalbuffer til 3 procentpoint. – At bankens regulatoriske kapitalkrav fastsættes efter de kendte fremtidige krav inklusiv fremtidigt fuldt indfasede buffere, således der er tale om en langsigtet og kontinuerlig Aktiefordeling Antal navnenoterede aktionærer Samlet aktiebesiddelse (stk.) % 0-99 18.653 657.680 24,4 100-999 3.682 819.951 30,4 1000-9.999 202 419.107 15,5 10.000-19.999 6 70.498 2,6 20.000 ≤ 12 660.000 24,4 Egne aktier 1 52.609 1,9 Ikke navnenoterede aktier 20.155 0,7 I alt 22.556 2.700.000 100,0 Ledelsesberetning Investor Relations 32
Page 33
udvikling i bankens kapitalgrundlag i forhold til de kommende krav. – At bankens ledelse p.t. har fastlagt et langsigtet kapitalmål for bankens egentlige kernekapital i niveauet 20-22%. – At bankens ledelse p.t. har fastlagt et langsigtet kapitalmål for NEP- kapital i niveauet 23-27%. Udbyttepolitik Ud fra en aktuel vurdering af bankens kapital- grundlag og –målsætning, er det bankens mål at udlodde af det årlige nettooverskud i form af udbytte og/eller aktietilbagekøb. Udlodning enten som aktietilbagekøb eller kontant udlodning tilstræbes at udgøre minimum 30% af det årlige resultat efter skat, der overstiger en forrentning på 6% af primo egenkapitalen. Med baggrund i bankens udbyttepolitik og henset til de fremtidige øgede kapitalkrav, vil bestyrelsen på bankens generalforsamling foreslå: – At der udbetales et udbytte på 20 kr. pr. aktie svarende til en samlet udbyttebetaling på 54,0 mio. kr., hvilket udgør 22,4% af nettooverskuddet og svarer til 40,2% af det resterende overskud efter fratrukket 6% forrentning af primo egenkapitalen. – At det resterende overskud henlægges 194,2 mio. kr. til reserverne. – At der foretages annullering af 37.746 stk. aktier i forbindelse med en kapitalnedsættelse, således antallet af aktier i banken reduceres fra 2.700.000 stk. til 2.662.254 stk., hvilket gør at 32,7 kr. pr. aktie er udbytte- udloddet eller aktietilbagekøbt med henblik på annullering svarende til 61,6% af det resterende overskud efter fratrukket 6% forrentning af primo egenkapitalen. Der er i 2025 foretaget aktietilbagekøb på 53.310 stk. aktier til en købspris på i alt 37,7 mio. kr. Bankens udbytte for regnskabsårene 2021-2025 Bankens udbytte 2025 2024 2023 2022 2021 Udbytte pr. aktie 20,0 30,0 30,0 10,0 8,5 % af nettooverskud 22,4 32,8 33,8 21,5 19,8 Bankens udbytte 2025 2024 2023 2022 2021 Udbytte pr. aktie 20,0 30,0 30,0 10,0 8,5 Udbytteudlodning i % af nettooverskud 21,6 32,8 33,8 20,8 19,8 Annullering af aktier, stk. aktier 37.746 0,0 0,0 0,0 0,0 Annullering af aktier købspris, mio. kr. 26,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Annullering af aktier ultimo kurs mio. kr. 34,4 0,0 0,0 0,0 0,0 Udlodning og annulering, % af nettooverskud, efter 6% af egenkapital primo 61,6 53,8 52,1 51,5 50,2 Udlodning og annullering, pr. aktie til ultimo kurs 32,7 30,0 30,0 10,0 8,5 Ledelsesberetning Investor Relations 33
Page 34
06-01-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 1 13-01-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 2 13-01-2025 Djurslands Bank opjusterer forventningen til resultatet for 2024 og melder ud om forventningen til 2025 20-01-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 3 27-01-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 4 03-02-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 5 05-02-2025 Årsrapport 2024 for Djurslands Bank 10-02-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 6 17-02-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 7 18-02-2025 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 24-02-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 8 03-03-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 9 10-03-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 10 17-03-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 11 18-03-2025 Vedtægter for Djurslands Bank 18-03-2025 Resultat af ordinær generalforsamling 24-03-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 12 31-03-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 13 07-04-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 14 14-04-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 15 22-04-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 16 28-04-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 17 05-05-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 18 12-05-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 19 14-05-2025 Djurslands Bank udsteder og førtidsindfrier Senior Non-Preferred kapital 14-05-2025 1. kvartalsrapport 2025 for Djurslands Bank 19-05-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 20 26-05-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 21 28-05-2025 Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S 02-06-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 22 10-06-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 23 16-06-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 24 23-06-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 25 Ledelsesberetning Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2025 og Finanskalender 2026 30-06-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 26 07-07-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 27 14-07-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 28 21-07-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 29 28-07-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 30 04-08-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 31 11-08-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 32 15-08-2025 Halvårsrapport 2025 18-08-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 33 25-08-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 34 29-08-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank er afsluttet - transaktioner i uge 35 01-09-2025 Aktietilbagekøbsprogram 01-09-2025 Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S 08-09-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank - transaktioner i uge 36 15-09-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 37 22-09-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 38 29-09-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 39 06-10-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 40 09-10-2025 Djurslands Bank opjusterer forventningerne til 2025 13-10-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 41 20-10-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 42 27-10-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 43 03-11-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 44 07-11-2025 1-3. kvartalsrapport 2025 for Djurslands Bank 10-11-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 45 17-11-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 46 24-11-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 47 27-11-2025 Finanskalender 2026 for Djurslands Bank A/S 01-12-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 48 01-12-2025 Indberetningspligtiges transaktioner med Djurslands Bank A/S 08-12-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 49 15-12-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 50 22-12-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 51 29-12-2025 Aktietilbagekøb i Djurslands Bank – transaktioner i uge 52 04-02-2026 Årsrapport for 2025 17-03-2026 Ordinær generalforsamling ¹ 22-05-2026 Kvartalsrapport for 1. kvartal 2026 21-08-2026 Halvårsrapport for 1. halvår 2026 06-11-2026 Kvartalsrapport for 1. – 3. kvartal 2026 ¹ Jævnfør vedtægternes §7 stk. 2 skal forslag fra aktionærerne være indleveret skriftligt til bestyrelsen senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, svarende til den 2. februar 2026, for at komme til behandling på generalforsamlingen. Fondsbørsmeddelelser 2025 Finanskalender 2026 Ledelsesberetning Fondsbørsmeddelelser udsendt i 2025 og Finanskalender 2026 34
Page 35
Ledelsesberetning Selskabsledelse God selskabsledelse i Djurslands Bank Djurslands Banks bestyrelse og direktion har fokus på optimering af bankens ledelsesmæssige struktur med henblik på at skabe en tilfredsstil- lende udvikling for banken. Bankens opbygning og ledelsesmæssige struktur er bygget på grundlag af en række regler bl.a. i henhold til Lov om finansiel virksomhed, selskabsloven, kapitalmarkedsloven, markedsmis- brugsforordningen og NASDAQ Copenhagens regler for udstedere af aktier, bankens vedtægter, anbefalinger for god selskabsledelse samt Finans Danmarks ledelseskodeks. Hertil kommer en løbende udvikling gennem implementering af best practice fra andre finan- sielle virksomheder og sparring med eksterne konsulenter mv. Banken har fastlagt en politik for sund virksom- hedskultur, hvilket også er et element i bankens selskabsledelse. Anbefalinger for god selskabsledelse Bestyrelsen og direktionen i Djurslands Bank anser god selskabsledelse for at være en grundlæggende forudsætning for at opretholde et godt forhold til bankens kunder, aktionærer, medarbejdere, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. Bankens ledelse bakker derfor op om arbejdet med at fremme god selskabsledelse og har valgt at følge langt hovedparten af anbefalingerne fra Komiteen for god selskabsledelse samt Ledelses- kodeks fra Finans Danmark. Bankens komplette stillingtagen til anbefa- lingerne kan findes i den lovpligtige rapport om god selskabsledelse på djurslandsbank.dk/ godselskabsledelse2025. Repræsentantskab Repræsentantskabet består af indtil 50 medlemmer, hvor bankens bestyrelse tilstræ- ber den bredest mulige erhvervsmæssige og områdevise repræsentation inden for bankens markedsområde. Djurslands Bank afdækker løbende repræsentant- skabsmedlemmernes kompetencer for at have overblik over, hvilke kompetencer man søger inden for potentielle kandidaters uddannel- sesmæssige, erhvervsmæssige og personlige erfaring. Ved valg af repræsentantskabsmedlem- mer skal der endvidere sikres egnede kandidater til bestyrelsen. Medlemmerne vælges af generalforsamlingen for en 3-årig periode. Genvalg kan finde sted, dog skal medlemmet fratræde ved valgperiodens udløb, når medlemmet er fyldt 67 år. Repræsentantskabet vælger hvert år selv sin for- mand og næstformand blandt sine medlemmer. Der afholdes årligt tre ordinære møder i repræ- sentantskabet. Herudover afholdes der, med udgangspunkt i bankens områdeorganisering, uformelle netværksmøder med deltagelse af repræsentantskabets medlemmer og den lokale områdeledelse. På bankens generalforsamling 18. marts 2025 blev der valgt tre nye medlemmer til bankens repræsentantskab: – Bygningsansvarlig, Niels Ole Birk, Allingåbro – Selvstændig, Finn Damgaard, Skanderborg – COO og partner, Helene Lindholm, Hinnerup På det efterfølgende repræsentantskabsmøde blev gårdejer Niels Ejnar Rytter, Allelev, genvalgt som formand, og indehaver og ejendomsmægler Mikael Lykke Sørensen, Ebeltoft, blev genvalgt som næstformand. Sammensætningen af repræsentantskabet og bestyrelsen fremgår af side 85-86 i årsrapporten. Bestyrelsen Bankens bestyrelse består af seks medlemmer valgt af bankens repræsentantskab. Herudover vælger bankens medarbejdere tre medlemmer for en fireårig periode. De seks aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for en toårig periode således, at tre er på Ledelsesberetning Selskabsledelse 35
Page 36
valg hvert år. Der henvises til note 41. Antallet af bestyrelsesmedlemmer vurderes løbende. Det er bestyrelsens vurdering, at det nuværende antal er passende for ledelsen af banken. I bankens vedtægter er fastsat en alders- grænse på 67 år for valg til repræsentantska- bet og dermed også for valg til bestyrelsen. På repræsentantskabsmødet afholdt 18. marts 2025 blev Merete Hoe, Klaus Skovsen og Ejner Søby genvalgt for endnu en toårig periode i bestyrelsen. På første bestyrelsesmøde efter generalfor- samlingen konstituerede bestyrelsen sig med Ejner Søby som formand og Mikael Lykke Sørensen som næstformand. Bestyrelsens opgaver og ansvar, samt for- delingen af samme mellem bestyrelsen og direktionen, er fastsat i en instruks udfærdiget efter lovgivningens regler samt Finanstilsynets krav og vejledninger på området. Der afholdes bestyrelsesmøde med to til fem ugers mellemrum og i øvrigt så ofte, der er behov herfor. I 2025 er der afholdt 19 besty- relsesmøder herunder et strategimøde. 12 af bestyrelsesmøderne er afholdt som fysiske møder og seks som onlinemøde. Bestyrelsen har herudover mulighed for at afholde bestyrelsesmøderne som digitale bestyrelsesmøder, primært til afklaring af enkeltsager, der ikke kan afvente det kom- mende bestyrelsesmøde. Der er i 2025 afholdt et digitalt bestyrelsesmøde. Bestyrelsesmedlemmernes mødedeltagelse og fravær fremgår af bankens redegørelse om god selskabsledelse samt Ledelseskodeks fra Finans Danmark. Bestyrelsen foretager efter en nærmere fastlagt proces en evaluering af bestyrelsens kompetencer set i forhold til bankens forret- ningsmodel og samlede risici med henblik på at afdække og opfylde evt. kompetencegab. Bestyrelsens repræsentantskabsvalgte medlemmer anses samlet set for uafhængige i henhold til vejledningen for god selskabsle- delse. Ejner Søby og Mikael Lykke Sørensen opfylder dog ikke uafhængighedskravet, da de har været medlemmer af bestyrelsen siden henholdsvis marts 2009 og marts 2008 og dermed i mere end 12 år. Revisions- og risikoudvalg Bestyrelsen har nedsat et samlet revisions- og risikoudvalg bestående af fire bestyrelses- medlemmer. Formand for udvalget er Klaus Skovsen, og øvrige udvalgsmedlemmer er Morten Svenningsen, Ejner Søby og Jesper Schousen. Udvalget overvåger de regnskabs- og revisi- onsmæssige forhold og rapporteringer samt bankens risikoprofil og risikostrategi herunder implementeringen heraf i bankens organisa- tion. Udvalget sikrer tillige, at den samlede bestyrelse modtager relevante materialer og konklusioner fra udvalgets arbejde. Udvalget afholder ordinært fire møder årligt. Nominerings- og aflønningsudvalg Bestyrelsen har nedsat et nominerings- og aflønningsudvalg, der vurderer bestyrelsens kompetencer, mangfoldighed og sammen- sætning samt de fremtidige krav hertil. Tillige forestår udvalget det forberedende og kontrollerende arbejde i forbindelse med ban- kens vederlagspolitik. Udvalgets formand er Ejner Søby og udvalget består af den samlede bestyrelse. Der afholdes ordinært tre møder om året. Nærmere oplysninger om de to udvalg samt udvalgenes opgaver fremgår af bankens hjem- meside på djurslandsbank.dk/udvalg. Direktion Bankens direktion består af adm. direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard. Vederlagspolitik og vederlagsrapport Formålet med bankens vederlagspolitik er, at principperne for tildeling af løn fremmer en sund og effektiv risikostyring af banken. Poli- tikken er udarbejdet på grundlag af gældende lovgivning for området. Vederlagspolitikken for bestyrelsen og direk- tionen samt øvrige ansatte er fastlagt således, at aflønning sker med et fast honorar og uden incitamentsafhængige løndele. Vedr. bestyrelsens honorar indstiller repræ- sentantskabet til generalforsamlingens god- kendelse, og repræsentantskabets honorar besluttes af generalforsamlingen. Bestyrelsen beslutter direktionens aflønning. Bankens vederlagspolitik besluttes af bestyrel- sen og godkendes endeligt på bankens gene- ralforsamling. Vederlagspolitikken er senest godkendt 18. marts 2025 og fremlægges igen til godkendelse på bankens generalforsamling ved større ændringer. Nærmere oplysninger om bankens vederlags- politik fremgår af bankens hjemmeside på djurslandsbank.dk/vederlagspolitik2025. Årets honorar til bankens ledelse fremgår af bankens vederlagsrapport for 2025 på djurs- landsbank.dk/vederlagsrapport2025. Mangfoldighed i bestyrelsen Banken har en politik for mangfoldighed i bestyrelsen. Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsudvalg vurderer løbende behovet for at foretage ændringer i politikken. Politikken fastlægger, at bestyrelsen ønskes sammensat, således der er en forskellighed i bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og baggrunde, herunder en mangfoldighed i relation til blandt andet faglighed, erhvervser- faring, køn, alder. Det slås endvidere fast, at der ved rekruttering af kandidater til hvervet som bestyrelsesmed- lem skal være fokus på sikring af, at kandi- daterne, sammenholdt med de nuværende bestyrelsesmedlemmer, netop har forskellige kompetencer, baggrunde, viden og ressour- cer, således de kollektivt vurderet modsvarer de nødvendige kompetencer i forhold til bankens forretningsmodel m.v. I 2. kvartal fratrådte Helle Bærentsen sin stilling i banken for at gå på pension og udtrådte i den forbindelse af bestyrelsen som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. I overensstemmelse med gældende regler og valgprocedure indtrådte erhvervschef Jesper Schousen 14. maj 2025 som nyt medarbej- dervalgt bestyrelsesmedlem. Jesper Schousen har hidtil fungeret som 1. suppleant og vil varetage posten i resten af valgperioden. Bestyrelsen og bestyrelsens nomineringsud- valg har i forbindelse med den gennemførte årlige evalueringsproces således vurderet på efterlevelsen af den vedtagne politik for mangfoldighed i bestyrelsen, og konklusionen på denne vurdering var, at politikken efter- leves. Som det fremgår ovenfor, sker dette blandt andet ved, at der i rekrutteringen af kandidater til hvervet som bestyrelsesmedlem, men også som repræsentantskabsmedlem, Ledelsesberetning Selskabsledelse 36
Page 37
fokuseres på kriterierne i den opstillede politik. At der også fokuseres på kriterierne i mangfoldig- hedspolitikken ved rekrutteringen af kandidater til hvervet som repræsentantskabsmedlem hænger sammen med, at repræsentantskabet primært vælger medlemmerne til bankens bestyrelse blandt repræsentantskabets medlemmer. På regnskabsaflæggelsestidspunktet er alle seks ud af de seks repræsentantskabsvalgte bestyrel- sesmedlemmer således valgt blandt repræsen- tantskabets medlemmer. Politik og måltal for det underrepræsenterede køn i ledelsesorganer Banken er i løbet af 2025 blevet omfattet af lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber – også kaldet kønsbalanceloven. Bestyrelsen Pr. balancedagen består bankens øverste ledel- sesorgan af i alt 6 generalforsamlingsvalgte med- lemmer, hvoraf 2 medlemmer, svarende til 33,3 %, er af det underrepræsenterede køn. Banken vurderer, at målet om ligelig kønsfordeling blandt de generalforsamlingsvalgte medlemmer dermed er opfyldt, jf. kønsbalanceloven. Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet efter en samlet vurdering af såvel kompetencer som mangfoldighed. Den fortsatte opfyldelse af måltallet vil således være afhængig af, hvorvidt køn, kompetencer og øvrig mangfoldighed kan matches i forbindelse med nyvalg til bestyrelsen og de i repræsentantskabets repræsenterede kompetencer. Bestyrelsen omfatter herudover 3 medarbejder- valgte medlemmer, hvoraf 0 medlemmer, sva- rende til 0 %, er af det underrepræsenterede køn. Banken har derfor pr. balancedagen ikke opnået ligelig kønsfordeling blandt de medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan. I overensstemmelse med kønsbalanceloven har banken som mål at opnå en ligelig kønsfordeling i det øverste ledelsesorgan. Målet er opfyldt for så vidt angår de generalforsamlingsvalgte medlem- mer, men endnu ikke opfyldt for de medarbejder- valgte medlemmer. Banken vil i kommende valgperioder arbejde for at fremme en mere ligelig kønsfordeling blandt medarbejdervalgte medlemmer i det øverste ledelsesorgan med henblik på at opfylde målet fremadrettet. Direktionen Bankens direktion består pr. balancedagen af en direktør. Repræsentantskabet Da bankens øverste ledelsesorgan, bestyrelsen, vælges af og fra bankens generalforsamlingsvalgte repræsentantskab, har banken gennem de senere år haft øget fokus på at øge antallet af poten- tielle kvindelige bestyrelseskandidater i bankens repræsentantskab. Andelen af kvindelige repræsentantskabsmedlem- mer er øget fra 16% i 2015 til 34% i 2025. Målet for andelen af kvindelige repræsentantskabsmed- lemmer er fastsat til 34% inden udgangen af 2025 og 40% inden udgangen af 2030. Øvrige ledelsesniveauer i banken Bestyrelsen har vedtaget måltal og politik for andelen af det underrepræsenterede køn i ledelsen. Politik Af politikken fremgår, at banken ønsker en åben og fordomsfri kultur, hvor den enkelte medarbej- der kan udnytte sine kompetencer bedst muligt uanset køn. Banken ansætter ledere under den præmis, at den bedst egnede altid ansættes/ udnævnes uanset køn. Under disse overordnede forudsætninger ønsker banken at fokusere på at fremme en passende ligelig fordeling af mænd og kvinder i ledelsen ved: – Gennem løbende udviklingssamtaler at afdække karriereønsker og kompetencer samt planlægge de konkrete og personlige udviklingsaktiviteter for at Ledelsesberetning Selskabsledelse 37
Page 38
¹ Erhvervsstyrelsens vejledende oversigt over ligelig kønsfordeling (40/60 pct.) realisere medarbejdernes mål. – At fremme det underrepræsenterede køns motivation for at udvise interesse og søge ledige lederstillinger i banken – Der vil for det underrepræsenterede køns medarbejdere være ekstra fokus på området ”Hvilke udfordringer ønsker du i fremtiden?” i den årlige udviklingssamtale. Der opfordres til at kontakte bankens HR-afdeling for strukturerede karriereplaner. – At afdelingslederen, med henblik på at fremme det underrepræsenterede køn i bankens ledelsesniveauer, udarbejder årlige evalueringer af medarbejdere i forhold til ledelsestalenter m.v. – At bankens HR-afdeling, for at fremme det underrepræsenterede køns motivation for at søge ledige lederstillinger i banken, vil have dette område som et særskilt emne i afdelingens Proaktive Plan. Måltal for det underrepræsenterede køn i bankens øvrige ledelsesniveauer Banken har fastsat målsætningen for andelen af det underrepræsenterede køn i bankens to øverste ledelseslag til 30% ved udgangen af 2025 og 40% inden udgangen af 2030. Andelen af det underrepræsenterede køn (kvin- der) i bankens to øverste ledelseslag udgør for nærværende tre ud af 25, svarende til 12%. Bankens delmål på 30% i 2025 er dermed ikke opnået. For at opnå målprocenten i 2030 på 40% vil det kræve en nettotilgang på syv repræ- sentanter for det underrepræsenterede køn. Banken anser dette for værende realistisk. Bestyrelsen 2025 2024 Samlet antal medlemmer 6 6 Underrepræsenteret køn i pct. 33 33 Måltal i pct. ¹ 33 33 Årstal for opfyldelse af måltal 2018 2018 Medarbejdervalgte medlemmer 3 - Underrepræsenteret køn i pct. 0 - Måltal i pct 33 - Årstal for opfyldelse - - Direktionen, antal 1 1 Øvrige ledelsesniveauer Samlet antal medlemmer 25 27 Underrepræsenteret køn i pct. 12 30 Måltal i pct. 30 30 Årstal for opfyldelse af måltal - 2024 Ejner Søby, født i 1966 - Formand for bestyrelsen siden 2021 - Medlem af bestyrelsen siden 2009, på valg i 2027 - Formand for Nominerings- og aflønningsudvalget - Medlem af Revisions- og risikoudvalget - Anses ikke for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse (se side 36) Profession - Vice President, Treasury & Risk, Danish Crown Uddannelse - HA, HD(F), Ejendomsmægler - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Øvrige ledelseshverv - Bestyrelsesmedlem i Anpartsselskabet af 5.1.2024 Særlige kompetencer - Finansiel uddannelse i pengeinstitut samt teoretisk videregående uddannelse. - Daglig ansvarlig for finansområdet i Danish Crown Sigurd Bohlbro Simmelsgaard, født i 1970 - Medlem af direktionen siden 2023 Profession - Adm. direktør, CEO, Djurslands Bank Uddannelse - HD i regnskab og finansiering, HHS - Master i ledelse, FU - CBA, AVT-BusinessSchool/Harvard - Executive board Programme, SEI/Insead Øvrige ledelseshverv - Næstformand i Bankinvest Holding A/S - Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest ApS - Bestyrelsesmedlem i Foreningen Bankdata - Bestyrelsesmedlem i PartnerLeasing Holding A/S og PartnerLeasing A/S Formand for bestyrelsenDirektion Ledelsesberetning Selskabsledelse 38
Page 39
Mikael Lykke Sørensen, født i 1963 - Næstformand for bestyrelsen siden 2021 - Medlem af bestyrelsen siden 2008, på valg i 2026 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget - Anses ikke for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse (se side 36) Profession - Indehaver og ejendomsmægler, Nybolig Jeppesen & Sørensen Uddannelse - Finansiel uddannelse med erfaring som investerings- og erhvervsrådgiver, ejendomsmægler, MDE - Lederuddannelse via Nykredit Mægler - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Øvrige ledelseshverv - Direktør i Djurs-Invest ApS Særlige kompetencer - Ledelse og strategiudvikling - Stor erfaring som virksomhedsleder og –indehaver - Ejendomshandel - Investering - Kredit Merete Hoe, født i 1965 - Medlem af bestyrelsen siden 2018, på valg i 2027 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget - Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse Profession - Director of Global Diagnostic Center, BEUMER Group A/S Uddannelse - Ingeniør - Diplomleder - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Øvrige ledelseshverv - Bestyrelsesformand for Djurs-Invest ApS Særlige kompetencer - Ledelse og strategiudvikling - Senior projektleder af IT projekter - Specialist i IT og digitalisering, herunder digitale strategier og platforme Bestyrelsen Peter Kejser, født i 1975 - Medlem af bestyrelsen siden 2020, på valg i 2026 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget - Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse Profession - Indehaver og direktør af Sølvbakkegård Uddannelse - Landmand med grønt diplom - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Øvrige ledelseshverv - Bestyrelsesmedlem i Djurs-Invest ApS Særlige kompetencer - Virksomhedsledelse indenfor landbrug - Speciale indenfor svineavl Klaus Skovsen, født i 1972 - Medlem af bestyrelsen siden 2021, på valg i 2027 - Formand for Revisions- og risikoudvalget siden 2021 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget - Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse Profession - Direktør, TJA II Invest ApS Uddannelse - Statsautoriseret revisor, cand. merc. aud., HD(R) og teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Øvrige ledelseshverv - Bestyrelsesformand i Vulkan Group ApS (og underliggende datterselskaber, Vulkan Dæk A/S, Dækpartner A/S og Viborg Direct A/S) - Bestyrelsesformand i Henrik Bruun Jensen Holding A/S (og underliggende datterselskaber, Sport 24 A/S, Sport24 KBH A/S og HSHOP A/S) - Bestyrelsesmedlem i Bjerringbro-Silkeborg Håndbold A/S. - Bestyrelsesmedlem i Tytex A/S. Særlige kompetencer - Ledelse og strategiudvikling - Revision- og regnskabsmæssige forhold - Investeringer, herunder virksomhedskøb/-salg - Bred indsigt i finansielle virksomheder (tidligere certificeret af Finanstilsynet til revision af finansielle virksomheder) Ledelsesberetning Selskabsledelse 39
Page 40
Morten Svenningsen, født i 1981 - Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2018, på valg i 2026 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget Profession - Finanschef, Djurslands Bank Uddannelse - Finansiel uddannelse - HD Finansiering - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Særlige kompetencer - Investering Jesper Schousen, født i 1968 - Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2025, på valg i 2026 - Medlem af Revisions- og risikoudvalg - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget Profession - Erhvervschef, Djurslands Bank Uddannelse - Finansiel uddannelse - HD-O Strategi og ledelse - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Særlige kompetencer - Rådgivning erhvervskunder Bente Østergaard Høg, født i 1965 - Medlem af bestyrelsen siden 2016, på valg i 2026 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget - Anses for uafhængig medlem jf. anbefaling for God selskabsledelse Profession - Vice President, Research & Development, Vestas Wind Systems A/S Uddannelse - Bachelor i sprog - HD (O) - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Særlige kompetencer - Ledelse og strategiudvikling - Leverandørkvalitet og –udvikling herunder bæredygtighed - Stor erfaring med international compliance og risikostyring i Vestas Anders Tækker Rasmussen, født i 1972 - Medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen siden 2017, på valg i 2026 - Medlem af Nominerings- og aflønningsudvalget Profession - Landbrugschef, Djurslands Bank Uddannelse - Jordbrugsteknolog med speciale i økonomi/regnskab - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via Finansforbundet - Teoretisk bestyrelsesuddannelse via banken Øvrige ledelseshverv - Bestyrelsesformand, Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole Særlige kompetencer - Erhvervs- og landbrugsrådgivning Bestyrelsen Ledelsesberetning Selskabsledelse 40
Page 41
Påtegning Ledelsens påtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2025 for Djurslands Bank A/S. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder Lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelse om finan- sielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025, samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikker- hedsfaktorer, som banken kan påvirkes af. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet DJUR-2025-12-31-da.xhtml, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Grenaa, 4. februar 2026 Direktion Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Administrerende direktør, CEO Bestyrelse Ejner Søby Formand Mikael Lykke Sørensen Næstformand Peter Kejser Klaus Skovsen Bente Østergaard Høg Merete Hoe Morten Svenningsen Medarbejdervalgt Jesper Schousen Medarbejdervalgt Anders Tækker Rasmussen Medarbejdervalgt Påtegning Ledelsens påtegning 41
Page 42
Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2025 samt af resultatet af bankens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vores konklusion er konsistent med vores revi- sionsprotokollat til revisions- og risikoudvalget og bestyrelsen. Hvad har vi revideret Djurslands Bank A/S’ årsregnskab for regn- skabsåret 1. januar - 31. december 2025 omfatter resultat- og totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, kapitalopgø- relse og noter, herunder anvendt regnskabs- praksis (”regnskabet”). Grundlag for konklusion Vi udførte vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision (ISA) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark. Vores ansvar ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåteg- ningens afsnit Revisors ansvar for revisionen af regnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Uafhængighed Vi er uafhængige af banken i overensstem- melse med International Ethics Standards Board for Accountants’ internationale ret- ningslinjer for revisorers etiske adfærd (IESBA Code) gældende ved revision af regnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden, og de yderligere etiske krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øvrige etiske forpligtelser i overensstemmelse med disse krav og IESBA Code. Efter vores bedste overbevisning er der ikke udført forbudte ikke-revisionsydelser som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EU) nr. 537/2014. Valg Vi blev første gang valgt som revisor for Djurslands Bank A/S den 11. marts 2020 for regnskabsåret 2020. Vi er genvalgt ved general- forsamlingsbeslutning i en samlet sammen- hængende opgaveperiode på seks år frem til og med regnskabsåret 2025. Til aktionærerne i Djurslands Bank A/S Revisionspåtegning på årsregnskabet Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 42
Page 43
Centrale forhold ved revisionen Centrale forhold ved revisionen er de forhold, der efter vores faglige vurdering var mest betydelige ved vores revision af regnskabet for 2025. Disse forhold blev behand- let som led i vores revision af regnskabet som helhed og udformningen af vores konklusion herom. Vi afgiver ikke nogen særskilt konklusion om disse forhold. Nedskrivninger på udlån Udlån måles til amortiseret kostpris med fra- drag af nedskrivninger. Nedskrivninger på udlån er ledelsens bedste skøn over de forventede tab på udlån pr. balancedagen. Der henvises til den detaljerede beskrivelse heraf i note 43 ”Anvendt regnskabs- praksis” i regnskabet. Som følge af den geopolitiske og makroøko- nomiske situation med risiko for økonomisk afmatning har ledelsen indregnet et betydeligt tillæg til nedskrivningerne på udlån i form af et regnskabsmæssigt skøn (“ledelsesmæssigt skøn”). Konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske situation for bankens kunder er i væsentligt omfang uafklarede, hvorfor der er en forøget skønsmæssig usikkerhed om opgørelsen af nedskrivningsbehovet. Nedskrivninger på udlån er et centralt fokusom- råde, fordi det regnskabsmæssige skøn i sin natur er komplekst og påvirket af subjektivitet og dermed forbundet med høj grad af skøns- mæssig usikkerhed. Følgende områder er centrale for opgørelse af nedskrivninger på udlån: – Fastlæggelse af kreditklassifikation. – De modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder ledelsens fastlæggelse af modelvariable tilpasset bankens udlånsportefølje. – Bankens forretningsgange for at sikre fuldstændigheden i registrering af udlån, der er kreditforringede (stadie 3) eller med betydelig stigning i kreditrisikoen (stadie 2), herunder svage 2 udlån. – Væsentligste forudsætninger og skøn anvendt af ledelsen i nedskrivningsberegningerne, herunder principper for vurdering af forskellige udfald af kundens økonomiske situation (scenarier) samt for vurdering af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, som indgår i nedskrivningsberegningerne. – Ledelsens vurdering af forventede kredittab pr. statusdagen som følge af mulige ændringer af forhold, og som ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger (ledelsesmæssigt skøn), herunder især konsekvenserne af den geopolitiske og makroøkonomiske situation for bankens kunder. Der henvises til regnskabets note 7, 8, 14, 32, 33, 35, 36, 37 og 39, hvor forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån er beskrevet. Centralt forhold ved revisionen Hvordan vi har behandlet det centrale forhold ved revisionen Vi gennemgik og vurderede de nedskrivninger, der er indregnet i resultatopgørelsen i 2025 og i balancen 31. december 2025. Vi udførte risikovurderingshandlinger med henblik på at opnå en forståelse af it-systemer, forretningsgange og relevante kontroller vedrø- rende opgørelse af nedskrivninger på udlån. For kontrollerne vurderede vi, om de var designet og implementeret til effektivt at adressere risikoen for væsentlig fejlinformation. For udvalgte kon- troller, som vi planlagde at basere os på, testede vi, om de var udført på konsistent basis. Vi vurderede den anvendte nedskrivningsmodel udarbejdet af datacentralen Bankdata og brugen heraf, herunder arbejdsfordelingen mellem Bankdata og banken. Vi vurderede og testede bankens opgørelse af modelbaserede nedskrivninger i stadie 1 og 2, herunder vurderede vi ledelsens fastlæggelse og tilpasning af modelvariable til egne forhold. Vi gennemgik og vurderede bankens validering af de metoder, som anvendes for opgørelse af forventede kredittab, samt de tilrettelagte forretningsgange, der er etableret for at sikre, at kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån identificeres og registreres rettidigt. Vi vurderede og testede de af banken anvendte principper for fastlæggelse af nedskrivnings- scenarier samt for måling af sikkerhedsværdier på bl.a. ejendomme, der indgår i nedskrivnings- beregninger på kreditforringede udlån og udlån med betydelige svaghedstegn (svage stadie 2 udlån). For en stikprøve af kreditforringede udlån i stadie 3 og svage stadie 2 udlån testede vi nedskrivningsberegningerne og anvendte data til underliggende dokumentation. For en stikprøve af øvrige udlån foretog vi vores egen vurdering af stadie og kreditklassifikation. Dette omfattede en stikprøve målrettet større udlån samt udlån med generelt forøgede risici. Vi gennemgik og udfordrede de væsentlige forudsætninger, som ligger til grund for det ledelsesmæssige skøn over forventede kredittab, der ikke indgår i de modelberegnede eller individuelt vurderede nedskrivninger ud fra vores kendskab til porteføljen, branchen og de aktuelle konjunkturer. Vi havde herunder særlig fokus på bankens opgørelse af de ledelsesmæssige skøn til afdækning af forventede kredittab som følge af den geopolitiske og makroøkonomiske situation. Vi vurderede, om de forhold, der kan påvirke nedskrivninger på udlån, var passende oplyst. Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 43
Page 44
Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 44 Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen. Vores konklusion om regnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtrykker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen. I tilknytning til vores revision af regnskabet er det vores ansvar at læse ledelsesberetningen og i den forbindelse overveje, om ledel- sesberetningen er væsentligt inkonsistent med regnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation. Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede oplysninger i henhold til lov om finansiel virksomhed. Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i lov om finansiel virksomhed. Vi har ikke fundet væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen. Ledelsens ansvar for regnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et regnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virk- somhed. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved udarbejdelsen af regnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere bankens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold ved- rørende fortsat drift, hvor dette er relevant; samt at udarbejde regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at likvidere banken, indstille driften eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette. Revisors ansvar for revisionen af regnskabet Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gæl- dende i Danmark, altid vil afdække væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinforma- tioner kan opstå som følge af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomi- ske beslutninger, som brugerne træffer på grundlag af regnskabet. Som led i en revision, der udføres i overens- stemmelse med ISA og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, foretager vi faglige vurderinger og opretholder professionel skepsis under revisionen. Herudover: – Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshandlinger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlinformation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, dokumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kontrol. – Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af bankens interne kontrol. – Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er passende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som ledelsen har udarbejdet, er rimelige. – Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af regnskabet på grundlag af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det opnåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller forhold, der kan skabe betydelig tvivl om bankens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisionspåtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådanne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores revisionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at banken ikke længere kan fortsætte driften. – Tager vi stilling til den samlede præsentation, struktur og indhold af regnskabet, herunder noteoplysningerne, samt om regnskabet afspejler de underliggende transaktioner og begivenheder på en sådan måde, at der gives et retvisende billede heraf. – Planlægger og udfører vi revisionen for at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de konsoliderede finansielle oplysninger for virksomhederne eller forretningsenhederne som grundlag for at udforme en konklusion om årsregnskabet. Vi er ansvarlige for at lede, føre tilsyn med og gennemgå det udførte revisionsarbejde. Vi er eneansvarlige for vores revisionskonklusion. Vi kommunikerer med den øverste ledelse om blandt andet det planlagte omfang og den tidsmæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer, herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under revisionen. Vi afgiver også en udtalelse til den øverste ledelse om, at vi har opfyldt relevante etiske krav vedrørende uafhængighed, og oplyser den om alle relationer og andre forhold, der med rimelighed kan tænkes at påvirke vores uafhængighed, og hvor dette er relevant, anvendte sikkerhedsforanstaltninger eller handlinger foretaget for at eliminere trusler. Med udgangspunkt i de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse, fastslår vi, hvilke forhold der var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode og dermed er centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores revisionspåtegning, medmindre lov eller øvrig regulering udelukker, at forholdet offentliggøres.
Page 45
Erklæring om overholdelse af ESEF-forordningen Som et led i revisionen af regnskabet for Djurslands Bank A/S har vi udført handlinger med henblik på at udtrykke en konklusion om, hvorvidt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2025, med filnavnet DJUR-2025-12-31-da.xhtml, er udarbejdet i overensstemmelse med EU-Kommissionens delegerede forordning 2019/815 om det fælles elektroniske rapporteringsformat (ESEF-for- ordningen), som indeholder krav til udarbej- delse af en årsrapport i XHTML-format. Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en årsrapport, som overholder ESEF-forordnin- gen, herunder udarbejdelsen af en årsrapport i XHTML-format. Vores ansvar er, baseret på det opnåede bevis, at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsrapporten i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-for- ordningen, og at udtrykke en konklusion. Hand- lingerne omfatter kontrol af, om årsrapporten er udarbejdet i XHTML-format. Det er vores opfattelse, at årsrapporten for Djurslands Bank A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2025, med filnavnet DJUR-2025-12-31-da.xhtml, i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med ESEF-forordningen. Herning, den 4. februar 2026 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 3377 1231 Carsten Jensen Statsautoriseret revisor mne10954 Daniel Mogensen Statsautoriseret revisor mne45831 Påtegning Den uafhængige revisors revisionspåtegning 45
Page 47
Årsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse (1.000 kr) Note Resultatopgørelse 2025 2024 2 Renteindtægter 441.373 522.345 3 Renteudgifter 70.964 125.718 Netto renteindtægter 370.409 396.627 Udbytte af aktier m.v. 68.210 27.549 4 Gebyrer og provisionsindtægter 266.025 232.866 Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 27.929 24.244 Netto rente- og gebyrindtægter 676.715 632.798 5 Kursreguleringer 9.104 37.968 Andre driftsindtægter 383 803 6 Udgifter til personale og administration 366.663 335.883 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 8.644 13.528 Andre driftsudgifter 126 445 7 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v -16.833 -4.881 17 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 1.603 747 Resultat før skat 329.205 327.341 12 Skat 79.364 80.098 Periodens resultat 249.841 247.243 Totalindkomstopgørelse 2025 2024 Årets resultat jf. resultatopgørelsen 249.841 247.243 Ejendomsopskrivninger 300 -775 Anden totalindkomst efter skat 300 -775 Årets totalindkomst 250.141 246.468 Forslag til resultatdisponering 2025 2024 Henlagt til opskrivningshenlæggelser 300 -775 Henlagt til lovpligtig reserve 1.603 747 Henlagt til udbytte for regnskabsåret 54.000 81.000 Henlagt til overført overskud 194.238 165.496 I alt anvendt 250.141 246.468 Årsregnskab 47
Page 48
Balance (1.000 kr) Note Aktiver 2025 2024 Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 1.546.781 1.746.080 13 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 55.675 153.244 14 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 5.798.711 5.436.092 15 Obligationer til dagsværdi 5.260.432 3.818.900 16 Aktier m.v. 375.682 379.409 17 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 53.939 42.336 18 Aktiver tilknyttet puljeordninger 3.612.637 3.200.678 Grunde og bygninger, i alt 78.028 68.944 20 - Investeringsejendomme 1.927 1.927 21 - Domicilejendomme 61.959 62.561 23 - Domicilejendomme (Leasing) 14.142 4.456 22 Øvrige materielle aktiver 12.025 15.172 Aktuelle skatteaktiver 4.338 0 24, 25 Udskudte skatteaktiver 9.270 8.979 Andre aktiver 165.080 173.291 Periodeafgrænsningsposter 9.623 8.881 Aktiver i alt 16.982.220 15.052.006 Note Passiver 2025 2024 26 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 201 93 27 Indlån og anden gæld 10.802.882 9.443.566 Indlån i puljeordninger 3.612.637 3.200.678 9 Udstedte obligationer til amortiseret kostpris 199.387 174.283 Aktuelle skatteforpligtelser 0 3.809 Andre passiver 326.876 337.270 Periodeafgrænsningsposter 5.966 5.218 Gæld i alt 14.947.949 13.164.917 7 Hensættelser til tab på garantier 10.826 10.357 7 Andre hensatte forpligtelser 3.592 3.911 Hensatte forpligtelser i alt 14.418 14.267 10 Efterstillede kapitalindskud 99.653 99.453 Efterstillede kapitalindskud i alt 99.653 99.453 28 Aktiekapital 27.000 27.000 Opskrivningshenlæggelser 10.139 9.839 Lovpligtige reserver 2.939 1.336 Overført overskud 1.826.121 1.654.193 Foreslået udbytte 54.000 81.000 Egenkapital i alt 1.920.200 1.773.369 Passiver i alt 16.982.220 15.052.006 Årsregnskab Årsregnskab 48
Page 49
Egenkapitalopgørelse (1.000 kr) Egenkapital primo 2024 Aktiekapital Opskrivnings- henlæggelser ¹ Lovpligtige reserver ² Foreslået udbytte Overført overskud Total Egenkapital 01.01.2024 27.000 10.614 589 81.000 1.492.237 1.611.440 Køb og salg af egne aktier, netto -8.180 -8.180 Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)³ 4.641 4.641 Udloddet udbytte -81.000 -81.000 Anden totalindkomst -775 -775 Årets resultat 747 81.000 165.496 247.243 Egenkapital 31.12.2024 27.000 9.839 1.336 81.000 1.654.193 1.773.369 Køb og salg af egne aktier, netto -35.786 -35.786 Øvrige egenkapitalposteringer (medarbejderaktier)³ 13.476 13.476 Udloddet udbytte -81.000 -81.000 Anden totalindkomst 300 300 Årets resultat 1.603 54.000 194.238 249.841 Egenkapital 31.12.2025 27.000 10.139 2.939 54.000 1.826.121 1.920.200 Aktiekapital Antal aktier 2.700.000 a nom. 10 kr. Egne aktier 2025 2024 Antal egne aktier (stk.) 52.609 17.881 Børskurs (kr.) 912 560 Børsværdi udgør (t.kr.) 47.979 10.013 Andel af egne aktier (%) 1,9 0,7 Aktionærer Banken har ingen aktionærer med en meddelt aktieandel over 5%. ¹ Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivninger på domicilejendomme. ² Lovpligtige reserver vedrører opskrivningshenlæggelser på bankens datterselskab. ³ I forlængelse af tidligere aktietilbagekøbsprogram igangsatte Djurslands Bank 1. september 2025 et aktietilbagekøbsprogram henblik på nedsættelse af aktiekapital i banken med op til 25 mio.kr., samt etablering af medarbejderaktieordning med op til 10 mio. kr. Tilbagekøbsprogrammet løber frem til 31. august 2026. Tilbagekøbsprogrammet gennemføres i henhold til Safe-Harbour reguleringen. I 2025 er der tilbagekøbt 53.310 aktier med en samlet transaktionsværdi på 37,7 mio. kr. I samme periode udgør den samlede værdi af medarbejderaktieordningen 13,5 mio. kr. Der er i perioden ikke foretaget nogen nedsættelse af aktiekapitalen. Årsregnskab Årsregnskab 49
Page 50
Kapitalopgørelse (1.000 kr) Risikoeksponering 2025 2024 Kreditrisiko 6.202.539 4.995.826 Markedsrisiko 801.338 633.060 Operationel risiko 850.558 1.048.952 Samlet risikoeksponering 7.854.435 6.677.838 Kapitalsammensætning 2025 2024 Egenkapital 1.920.200 1.773.369 Heraf foreslået udbytte -54.000 -81.000 Aktiverede udskudte skatteaktiver -9.870 -8.979 Fradrag for handelsramme på egne aktier -50.000 -40.000 Aktuel udnyttelse af handelsramme på egne aktier 47.979 10.013 Fradrag for tilstrækkelig dækning af misligholdte eksponeringer (NPE) -22.647 -43.116 Andre fradrag -23.116 -15.204 Ikke væsentlige kapitalandele i den finansielle sektor -161.518 -168.064 Egentlig kernekapital (CET 1) 1.647.028 1.427.019 Kernekapital (Tier 1) 1.647.028 1.427.019 Supplerende kapital (Tier 2) 99.653 99.453 Kapitalgrundlag 1.746.681 1.526.472 Senior Non-Preferred kapital (Tier 3) 199.387 174.278 NEP-kapitalgrundlag 1.946.068 1.700.750 Kapitalnøgletal 2025 2024 Egentlig kernekapitalprocent 21,0% 21,4% Kernekapitalprocent 21,0% 21,4% Kapitalprocent 22,2% 22,9% NEP-kapitalprocent 24,8% 25,5% Årsregnskab Årsregnskab 50
Page 51
Noter (1.000 kr) Resultatopgørelse 2025 2024 2023 2022 2021 Netto renteindtægter 370.409 396.627 395.945 246.214 199.491 Netto rente- og gebyrindtægter 676.715 632.798 616.695 497.193 403.541 Kursreguleringer 9.104 37.968 39.401 -41.784 -754 Driftsudgifter 375.433 349.856 324.411 295.826 275.539 Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender -16.833 -4.881 18.799 1.189 -14.648 Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder 1.603 747 992 996 936 Årets resultat før skat 329.205 327.341 314.529 160.769 143.351 Årets resultat 249.841 247.243 239.376 129.942 116.085 1. Hoved- og nøgletal Balance 2025 2024 2023 2022 2021 Aktiver Kassebeholdninger og tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 1.602.456 1.899.324 1.645.946 1.389.071 1.266.789 Udlån 5.798.711 5.436.092 4.792.495 4.678.829 4.195.401 Obligationer og aktier mv. 5.636.114 4.198.309 3.997.110 3.499.850 3.403.954 Aktiver tilknyttet puljeordninger 3.612.637 3.200.678 2.606.004 2.328.341 2.582.872 Øvrige aktiver 332.302 317.604 318.230 252.023 259.041 Aktiver i alt 16.982.220 15.052.006 13.359.785 12.148.114 11.708.057 Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 201 93 0 0 1.709 Indlån og anden gæld 10.802.882 9.443.566 8.653.249 7.906.663 7.414.828 Indlån i puljeordninger 3.612.637 3.200.678 2.606.004 2.328.340 2.582.872 Øvrige gældsforpligtelser 546.647 534.847 339.928 365.255 367.686 Efterstillede kapitalindskud 99.653 99.453 149.164 148.864 49.711 Egenkapital 1.920.200 1.773.369 1.611.440 1.398.992 1.291.251 Passiver i alt 16.982.220 15.052.006 13.359.785 12.148.114 11.708.057 Ikke-balanceførte poster Eventualforpligtelser 2.533.878 1.886.529 2.142.421 2.047.921 3.284.633 Årsregnskab Årsregnskab Noter 51
Page 52
Noter (1.000 kr) ¹ Beregnet udfra gennemsnitlig egenkapital. ² Beregningsformel fremgår af side 53. ³ Indre værdi beregnes som: egenkapital / (antal aktier - beholdning af egne aktier). Solvens og kapital 2025 2024 2023 2022 2021 Kernekapitalprocent % 21,0 21,4 21,8 22,9 19,2 Kapitalprocent (solvens) % 22,2 22,9 24,1 25,5 20,1 NEP-kapitalprocent¹ % 24,8 25,5 25,3 27,0 21,4 1. Hoved- og nøgletal (fortsat) Markedsrisiko 2025 2024 2023 2022 2021 Renterisiko % 1,8 1,6 1,5 1,6 1,7 Valutaposition - indikator 1 % 0,9 1,1 1,5 1,6 1,7 Valutarisiko - indikator 2 % 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indtjening 2025 2024 2023 2022 2021 Egenkapitalforrentning før skat p.a.¹ % 17,9 19,3 20,9 12,0 11,6 Egenkapitalforrentning efter skat p.a.¹ % 13,5 14,6 15,9 9,7 9,4 Afkastningsgrad % 1,9 2,2 2,4 1,3 1,2 Indtjening pr. omkostningskrone 1,92 1,95 1,92 1,54 1,55 Basisindtjening pr. omkostningskrone ² 1,80 1,81 1,90 1,69 1,47 Likviditet 2025 2024 2023 2022 2021 Udlån plus nedskrivning ifht. indlån % 42,0 45,1 44,8 48,0 44,3 Liquidity Coverage Ratio (LCR) % 404,5 452,3 491,7 414,7 357,2 Kreditrisiko 2025 2024 2023 2022 2021 Summen af store eksponeringer ² % 68,6 67,8 81,7 72,8 74,2 Andel af tilgodehavende med nedsat rente % 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 Akkumuleret nedskrivningsprocent % 3,1 3,6 3,7 3,5 3,1 Årets nedskrivningsprocent % -0,2 -0,1 0,2 0,0 -0,2 Årets udlånsvækst % 6,7 13,4 2,4 11,5 0,0 Udlån i forhold til egenkapitalen 3,0 3,1 3,0 3,3 3,2 Aktieafkast 2025 2024 2023 2022 2021 Årets resultat pr. aktie (á 10 kr.) kr. 92,5 92 89 46 43 Indre værdi pr. aktie ³ kr. 725 661 599 520 480 Udbytte pr. aktie kr. 20,0 30,0 30,0 10,0 8,5 Børskurs/årets resultat pr. aktie 9,9 6,1 5,0 7,3 7,8 Børskurs/indre værdi pr. aktie 1,26 0,85 0,74 0,68 0,70 Børskurs kr. 912 560 446 352 336 Årsregnskab Noter 52
Page 53
¹ Nøgletal indgår ikke i Finanstilsynets vejledning. ² Netto rente- og gebyrindtægter, andre driftsindtægter og kursreguleringer. ³ Omkostninger består af personale- og administrationsudgifter, af- og nedskrivninger på anlægsaktiver, nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. og andre driftsudgifter. ⁴ Netto rente- og gebyrindtægter og andre driftsindtægter. ⁵ Omkostninger består af personale- og administrationsudgifter, af- og nedskrivninger på anlægsaktiver og andre driftsudgifter. Noter (1.000 kr) 1. Hoved- og nøgletal (fortsat) Kernekapitalprocent Kernekapital x 100 Samlet risikoeksponering Kapitalprocent (solvens) Kapitalgrundlag x 100 Samlet risikoeksponering NEP-kapitalprocent NEP-kapitalgrundlag x 100 Samlet risikoeksponering Egenkapitalforrentning før skat Resultat før skat x 100 Egenkapital (gns) Egenkapitalforrentning efter skat Resultat efter skat x 100 Egenkapital (gns) Afkastningsgrad ¹ Resultat før skat x 100 Aktiver i alt Indtjening pr. omkostningskrone Indtægter ² Omkostninger ³ Basisindtjening pr. omkostningskrone ¹ Basisindtjening ⁴ Omkostninger ⁵ Renterisiko Renterisiko x 100 Kernekapital Valutaposition - indikator 1 Valutaindikator 1 x 100 Kernekapital Valutarisiko - indikator 2 Valutaindikator 2 x 100 Kernekapital Udlån plus nedskrivninger ifht. indlån Udlån + nedskrivninger x 100 Samlet indlån (inkl. puljer) LCR (Liquidity Coverage Ratio) Likviditetsbuffer (Likviditetsbeholdning + let realisable aktiver) Betalingsforpligtelser indenfor 30 dage Kernekapitalprocent 20 største eksponeringer x 100 Egentlig kernekapital (CET1) Kapitalprocent (solvens) Tilgodehavender med nedsat rente x 100 Udlån + garantier + nedskrivninger NEP-kapitalprocent Akkumulerede nedskrivninger på udlån x 100 udlån + garantier + nedskrivninger Egenkapitalforrentning før skat Årets nedskrivninger på udlån x 100 udlån + garantier + nedskrivninger Egenkapitalforrentning efter skat (udlån ultimo - udlån primo) x 100 Udlån primo året Afkastningsgrad ¹ Udlån Egenkapital Indtjening pr. omkostningskrone Årets resultat Gennemsnitlig antal aktier (stk.) Basisindtjening pr. omkostningskrone ¹ Egenkapital Antal aktier - beholdning af egne aktier Renterisiko Børskurs ultimo året Årets resultat pr. aktie Valutaposition - indikator 1 Børskurs ultimo året Indre værdi Definitioner Driftsudgifter (2025: 375.433 t.kr.) Udgifter til personale og administration (2025: 366.663 t.kr.) + Af- og nedskrivninger på anlægsaktiver (2026: 8.644 t.kr.) + Andre driftsudgifter (2025: 126 t.kr.) Basisresultat (2025: 301.665 t.kr.) Resultat før skat (2025: 329.205 t.kr.) - Kursreguleringer (2025 : 9.104 t.kr.) + Nedskrivninger (2025: -16.833 t.kr.) - Resultat af kapitalandele i tilknyttede virksomheder (2025: 1.603 t.kr.) Formeloversigt Nøgletal er opgjort efter Finanstilsynets vejledning til indberetning af nøgletal. Årsregnskab Noter 53
Page 54
Noter (1.000 kr) 2. Renteindtægter 2025 2024 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 32.424 50.563 Udlån og andre tilgodehavender 304.036 334.028 Obligationer 97.270 128.515 Afledte finansielle instrumenter i alt 564 1.688 Heraf rentekontrakter 564 1.688 Øvrige renteindtægter 7.080 7.551 Renteindtægter i alt 441.373 522.345 3. Renteudgifter 2025 2024 Kreditinstitutter og centralbanker 89 240 Indlån og anden gæld 52.651 109.297 Udstedte obligationer 9.771 4.448 Efterstillede kapitalindskud 6.591 11.289 Øvrige renteudgifter 1.862 444 Renteudgifter i alt 70.964 125.718 4. Gebyrer og provisionsindtægter 2025 2024 Værdipapirhandel og depoter 60.132 54.130 Betalingsformidling 35.965 31.213 Lånesagsgebyrer 96.626 80.393 Garantiprovision 17.534 18.324 Øvrige gebyrer og provisioner 55.768 48.806 Gebyrer og provisionsindtægter i alt 266.025 232.866 5. Kursreguleringer 2025 2024 Obligationer 11.324 16.413 Aktier -8.387 16.391 Valuta 6.065 5.282 Rente- og aktiekontrakter samt afledte finansielle instrumenter 102 -118 Aktiver tilknyttet puljeordninger 215.752 386.111 Indlån i puljeordninger -215.752 -386.111 Kursreguleringer i alt 9.104 37.968 Årsregnskab Noter 54
Page 55
Noter (1.000 kr) 6. Udgifter til personale og administration 2025 2024 Vederlag til bestyrelse og repræsentantskab 2.666 2.571 Personaleudgifter 215.358 195.080 Øvrige administrationsudgifter 148.639 138.233 Udgifter til personale og administration i alt 366.663 335.883 Personaleudgifter ¹ 2025 2024 Lønninger 152.928 146.678 Pensioner 21.059 17.472 Medarbejderaktieordninger ² 13.476 4.641 Udgifter til social sikring 2.183 1.522 Afgifter 25.712 24.767 Personaleudgifter i alt 215.358 195.080 Udbetalte vederlag modsvarer de optjente vederlag. ¹ Inklusiv direktionen ² Djurslands Bank gangsatte pr. 1. september 2025 en medarbejderaktieordning til samtlige medarbejdere inkl. direktionen, hvor der kunne deltages med op til 20 % af bruttolønnen. Medarbejderaktieordningen løber frem til den 31. august 2026, og aktierne blev tildelt hver 3 måned på basis af lukke- kursen påtildelingsdagen. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret 2025 2024 Omregnet til heltid efter ATP-metoden 250,1 240,6 Omregnet til heltid efter arbejdstidsprocenter 239,6 229,2 Lønninger og vederlag - bestyrelse og repræsentantskab 2025 2024 Fast vederlag - Bestyrelse 2.314 2.185 - Repræsentantskab 352 332 Der er ingen pensionsforpligtelser, og der er ikke ydet variable vederlag. Redegørelse for sammenhængen mellem vederlaget, selskabsstrategi og relevante mål fremgår af bankens lønpolitik. Der ydes ikke honorar fra bankens datterselskab. Grundet GDPR reglerne må direktionens og bestyrelsesmedlemmernes individuelle vederlag ikke længere fremgå af årsrapporten. Disse fremgår nu af bankens årlige vederlagsrapport, der er tilgængelig på bankens hjemmeside: djurslandsbank.dk/ombanken/vederlagsrapport2025. Antal direktions- og bestyrelsesmedlemmer 2025 2024 Direktionsmedlemmer 1,0 1,0 Bestyrelsesmedlemmer 9,0 9,0 Årsregnskab Noter 55
Page 56
Noter (1.000 kr) Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris 2025 2024 Stadie 1 nedskrivninger (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) Nedskrivninger primo 24.200 24.821 Periodens nedskrivninger, netto 27.515 -621 Stadie 1 nedskrivninger ultimo 51.715 24.200 Stadie 2 nedskrivninger (betydelig stigning i kreditrisiko) Nedskrivninger primo 72.838 82.661 Periodens nedskrivninger, netto -30.591 -9.823 Stadie 2 nedskrivninger ultimo 42.247 72.838 Stadie 2 svag nedskrivninger (betydelige økonomiske vanskeligheder) Nedskrivninger primo 48.083 48.004 Periodens nedskrivninger, netto -2.613 79 Stadie 2 nedskrivninger ultimo 45.470 48.083 Stadie 3 nedskrivninger (kreditforringet) Nedskrivninger primo 116.899 101.472 Periodens nedskrivninger -2.529 16.298 Tidligere nedskrevet, nu endeligt tabt -487 -871 Stadie 3 nedskrivninger ultimo 113.883 116.899 Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. Samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris 253.315 262.020 Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn 2025 2024 Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) Hensættelser primo 2.278 2.073 Periodens hensættelser, netto -89 204 Stadie 1 hensættelser ultimo 2.189 2.278 Stadie 2 hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko) Hensættelser primo 483 1.025 Periodens hensættelser, netto 232 -542 Stadie 2 hensættelser ultimo 715 483 Stadie 2 svag hensættelser (betydelige økonomiske vanskeligheder) Hensættelser primo 1.150 1.134 Periodens hensættelser, netto -462 16 Stadie 2 hensættelser ultimo 688 1.150 Samlede akkumulerede hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn 3.592 3.911 7. Nedskrivninger og hensættelser til tab Årsregnskab Noter 56
Page 57
Noter (1.000 kr) Hensættelser til tab på garantier 2025 2024 Stadie 1 hensættelser (fravær af betydelig stigning i kreditrisiko) Hensættelser primo 5.014 4.226 Periodens hensættelser, netto 1.259 788 Stadie 1 hensættelser ultimo 6.273 5.014 Stadie 2 hensættelser (betydelig stigning i kreditrisiko) Hensættelser primo 121 590 Periodens hensættelser, netto 61 -469 Stadie 2 hensættelser ultimo 182 121 Stadie 2 svag hensættelser (betydelige økonomiske vanskeligheder) Hensættelser primo 1.172 1.682 Periodens hensættelser, netto -672 -510 Stadie 2 hensættelser ultimo 500 1.172 Stadie 3 hensættelser (kreditforringet) Hensættelser primo 4.049 5.285 Periodens hensættelser, netto -178 -1.236 Stadie 3 hensættelser ultimo 3.871 4.049 Samlede akkumulerede hensættelser til tab på garantier 10.826 10.357 Nedskrivnings- og hensættelsessaldo i alt, ultimo 267.733 276.287 Årets udgiftsførte nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab indregnet i resultatopgørelsen 2025 2024 Årets nedskrivninger på udlån, netto -8.218 5.933 Årets hensættelser til tab på garantier, uudnyttede kreditrammer og lånetilsagn, netto 151 -1.749 Tab uden forudgående nedskrivninger 100 148 Indgået på tidligere afskrevne fordringer -106 -434 Rente på kunder med nedskrivninger -8.762 -8.778 Indregnet i resultatopgørelsen -16.833 -4.881 7. Nedskrivninger og hensættelser til tab (fortsat) Udvikling i nedskrivninger og hensættelser til tab Den samlede akkumulerede nedskrivning på udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris er reduceret fra tkr. 262.020 i 2024 til tkr. 253.315 i 2025, svarende til et fald på tkr. 8.705. Ændringen kan beløbsmæssigt henføres til forskydninger mellem de enkelte stadier. – Stadie 1 er steget fra tkr. 24.200 til tkr. 51.715, svarende til en stigning på tkr. 27.515. Stadie 1 udgør dermed en væsentligt større andel af de samlede nedskrivninger ultimo 2025 end primo året. – Stadie 2 er reduceret fra tkr. 72.838 til tkr. 42.247, svarende til et fald på tkr. 30.591. Dette er den største beløbsmæssige ændring blandt stadierne og bidrager markant til den samlede reduktion. – Stadie 2 – svag er reduceret fra tkr. 48.083 til tkr. 45.470, svarende til et fald på tkr. 2.613. Ændringen er beløbsmæssigt mindre end i stadie 2 og stadie 3, men bidrager fortsat til den samlede nedgang. – Stadie 3 er reduceret fra tkr. 116.899 til tkr. 113.883, svarende til et fald på tkr. 3.016, heraf tkr. 2.529 ved periodens nedskrivninger og tkr. 487 ved tidligere nedskrevne engagementer, der er endeligt tabt Det ledelsesmæssige skøn er forhøjet fra 75 mio. til 94,4 mio. kr. I 2024 var det ledelsesmæssige skøn fordelt på stadie 2 og 2-svag. I 2025 er det fordelt på: – Stadie 1 28,1 mio.kr. – Stadie 2 25,5 mio.kr. – Stadie 2-svag 21,4 mio.kr. – Stadie 3 19,4 mio.kr. Der er ingen nedskrivninger på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko. Årsregnskab Noter 57
Page 58
Noter (1.000 kr) Branchefordeling af udlån med stadie 3 nedskrivninger 2025 Udlån før nedskrivning 2025 Nedskrivning 2024 Udlån før nedskrivning 2024 Nedskrivning Erhverv - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 15.552 6.802 54.895 32.074 Erhverv eksl. Landbrug 72.481 44.081 73.897 41.152 I alt erhverv 88.033 50.883 128.792 73.226 Private 75.667 43.600 68.454 43.673 Total 163.701 94.483 197.246 116.899 8. Stadie 3 nedskrivninger Værdien af sikkerheder på stadie 3 udlån ¹ 2025 2024 Sikkerhed i fast ejendom 55.260 67.204 Sikkerhed i driftsmidler 13.656 12.758 Sikkerhed i værdipapirer og indeståender 302 385 I alt 69.218 80.347 Årsager til stadie 3 nedskrivninger på udlån 2025 Udlån før nedskrivning 2025 Sikkerheder ¹ 2025 Nedskrivning 2024 Udlån før nedskrivning 2024 Sikkerheder ¹ 2024 Nedskrivning Konkurs/rekunstruktion 1.658 1.820 0 9.966 4.761 5.169 Betydelige økonomiske vanskligheder 125.936 75.260 50.558 166.533 67.710 98.306 Krisebetinget omlægning 0 0 0 4.178 0 4.791 Andre årsager 36.107 17.403 18.660 16.569 7.876 8.633 Total 163.701 94.483 69.218 197.246 80.347 116.899 ¹ Værdien af sikkerheder opgøres, som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation. Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed. Årsregnskab Noter 58
Page 59
Noter (1.000 kr) Senior obligation (Tier 3) på nominelt DKK 75 mio. 2025 2024 Senior obligation (Tier 3) på nominelt DKK 75 mio. 0 75.000 Udstedt 23.06.2021 Forfald 23. juni 2026 med mulighed for førtidsindfrielse 4 år efter udstedelsen. Rentesats: Variabel rente svarende til CIBOR 6 + 1,5% p.a. Gældende rentesats 4,2% Heraf indregnet i NEP-grundlaget til afdækning af NEP-tillægget 74.778 Afholdte omkostninger i regnskabsåret: Renteudgifter 1.577 4.070 Periodiseret stiftelsesomkostninger 222 150 I alt 1.799 4.220 Lånekapital (Tier 2) på nominelt DKK 100 mio. 2025 2024 Lånekapital (Tier 2) på nominelt DKK 100 mio. 100.000 100.000 Optaget 26. september 2022 Forfald 26. september 2032 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen. Rentesats: CIBOR 6 + 3,75% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%. Gældende rentesats 5,9% 7,0% Heraf indregnet i kapitalgrundlaget 99.653 99.453 Afholdte omkostninger i regnskabsåret: Renteudgifter 6.391 7.693 Periodiserede stiftelsesomkostninger 200 200 I alt 6.591 7.893 ¹ Efterstillede kapitalindskud er ansvarlig lånekapital som i tilfælde af likvidation eller konkurser efterstillet almindelige kreditorkrav. Senior obligation (Tier 3) på nominelt DKK 100 mio. 2025 2024 Senior obligation (Tier 3) på nominelt DKK 100 mio. 100.000 Udstedt 23.06.2025 Forfald 23. December 2033 med mulighed for førtidsindfrielse 4 år efter udstedelsen. Rentesats: CIBOR 6 + 2,5% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0% Gældende rentesats 4,7% Heraf indregnet i NEP-grundlaget til afdækning af NEP-tillægget 99.757 Afholdte omkostninger i regnskabsåret: Renteudgifter 2.354 Periodiserede stiftelsesomkostninger 32 I alt 2.385 9. Udstedte obligationer 10. Efterstillede kapitalindskud ¹ Lånekapital (Tier 3) på nominelt DKK 100 mio. 2025 2024 Lånekapital (Tier 3) på nominelt DKK 100 mio. 100.000 100.000 Optaget 17. December 2024 Forfald 17. December 2031 med mulighed for førtidsindfrielse 5 år efter udstedelsen. Rentesats: CIBOR 12 + 2,70% p.a., dog således at den samlede rente ikke kan blive mindre end 0%. Gældende rentesats 5,2% 5,4% Heraf indregnet i kapitalgrundlaget 99.630 99.505 Afholdte omkostninger i regnskabsåret: Renteudgifter 5.428 223 Periodiserede stiftelsesomkostninger 125 5 I alt 5.553 228 Årsregnskab Noter 59
Page 60
Noter (1.000 kr) 11. Revisionshonorar 2025 2024 Lovpligtig revision af årsregnskabet (PwC) 893 862 Honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed (PwC) ¹ 159 151 Andre ydelser (PwC) ² 82 0 Samlet revisionshonorar (PwC) 1.135 1.013 12. Skat ¹ 2025 2024 Beregnet skat af årets skattepligtige indkomst 75.334 78.396 Ændring i udskudt skat -290 2.347 Reguleringer vedrørende tidligere år 4.320 -645 Skat af årets resultat 79.364 80.098 Den aktuelle skatteprocent 26,0% 26,0% Ikke-skattepligtige indtægter og ikke-fradragsberettigede udgifter ² -2,8% -1,2% Reguleringer vedrørende tidligere år 1,3% -0,2% Andet -0,4% -0,1% Effektiv skatteprocent 24,1% 24,5% ¹ Andre erklæringer med sikkerhed omfatter erklæringer over for offentlige myndigheder og samarbejdspartnere. ² Andre ydelser vedrører verifikation af løbende indregning af overskud i den egentlige kernekapital og diverse løbende rådgivning. Banken har en intern revisionsafdeling. ¹ Fra skatteåret 2024 øges pengeinstitutters beskatning, da der i 2023 blev indført et Samfundsbidrag, som skal være med til at finansiere at "Arne pensionen" stiger. Dette medfører, at beskatningsgrundlaget øges ved at dividere med 22% og herefter gange med 26% i 2024 og efterfølgende år. ² De ikke-skattepligtige indtægter og fradrag stammer hovedsageligt fra gevinst og udbytte på unoterede anlægsaktier og omkostninger til medarbejderaktieordningen. 13. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 2025 2024 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 55.675 153.244 Fordelt efter restløbetid Til og med 3 måneder 55.675 153.244 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt 55.675 153.244 Årsregnskab Noter 60
Page 61
Noter (1.000 kr) Gruppering af bruttoudlån og eventualforpligtelser på sektorer og brancher (i procent) 2025 2024 Offentlige myndigheder 0,7 0,1 Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 5,1 5,8 - Planteavl 2,6 3,4 - Svinebrug 0,7 0,9 - Kvægbrug 1,1 0,7 - Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug 0,8 0,7 - Fiskeri 0,0 0,0 Industri og råstofindvinding 1,9 2,4 Energiforsyning 0,5 1,3 Bygge- og anlæg 1,4 1,9 Handel 1,8 2,2 Transport, hoteller og restauranter 1,7 1,4 Information og kommunikation 0,9 0,7 Finansiering og forsikring 1,9 1,7 Fast ejendom 8,5 8,1 Øvrige erhverv 7,8 6,5 Erhverv i alt 32,2 32,0 Privat 67,8 68,0 Total 100,0 100,0 14. Udlån og andre tilgodehavender samt eventualforpligtelser 2025 2024 Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ¹ 5.798.711 5.436.092 Udlån og andre tilgodehavender i alt 5.798.711 5.436.092 ¹ Heraf udgør leasing tilgodehavender 121,4 mio. kr. (2024: 103,7 mio. kr.). Fordelt efter restløbetid På anfordring 467.779 347.006 Til og med 3 måneder 361.949 278.122 Over 3 måneder og til og med 1 år 877.590 926.401 Over 1 år og til og med 5 år 1.280.514 1.094.237 Over 5 år 2.810.879 2.790.326 Udlån og andre tilgodehavender i alt 5.798.711 5.436.092 Specifikation af bruttoudlån Udlån og tilgodehavender før nedskrivning 6.052.026 5.698.112 Nedskrivning -253.315 -262.020 Udlån og andre tilgodehavender i alt 5.798.711 5.436.092 Bruttoudlån og eventualforpligtelser Udlån og tilgodehavender før nedskrivning 6.052.026 5.698.112 Eventualforpligtelser jf. note 29 2.544.704 1.896.886 Udlån og eventualforpligtelser i alt 8.596.730 7.594.998 Årsregnskab Noter 61
Page 62
Noter (1.000 kr) 15. Obligationer til dagsværdi 2025 2024 Realkreditobligationer 5.189.646 3.747.669 Kommunekredit obligationer 70.785 71.231 Obligationer i alt 5.260.432 3.818.900 17. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 2025 2024 Djurs-Invest ApS, Grenaa - Ejerandel 100% 100% - Egenkapital 53.939 42.336 - Kapitalforhøjelse 10.000 10.000 Resultat 1.603 747 18. Aktiver tilknyttet puljeordninger 2025 2024 Kontoinvest Rente 1.090 851 Kontoinvest 10 134.744 136.144 Kontoinvest 30 1.410.402 1.371.952 Kontoinvest 55 1.280.466 1.105.838 Kontoinvest 75 667.461 523.716 Kontoinvest Aktie 118.475 62.176 Aktiver i alt 3.612.637 3.200.67816. Aktier til dagsværdi 2025 2024 Børsnoterede på Nasdaq Copenhagen 28.746 27.887 Unoterede aktier 5.737 5.695 Sektoraktier 341.199 345.827 Aktier i alt 375.682 379.409 På grund af selskabets uvæsentlige balance og aktivitet udarbejdes der ikke koncernregnskab. Investeringesforeningerne indeholder aktier og obligationer. Navnet på investeringsforeningerne indikere aktieandelen. 19. Mellemværender med tilknyttede virksomheder m.v. 2025 2024 Indlån i alt 16.276 4.568 20. Investeringsejendomme 2025 2024 Dagsværdi primo 1.927 1.927 Dagsværdi ultimo 1.927 1.927 Årsregnskab Noter 62
Page 63
Noter (1.000 kr) 21. Domicilejendomme 2025 2024 Omvurderet værdi primo 62.561 66.685 Tilgang i årets løb 0 12.986 Afgang i årets løb 0 -10.013 Afskrivning -902 -977 Afgang afskrivning 0 28 Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i anden totalindkomst 300 -775 Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen 0 -5.373 Omvurderet værdi ultimo 61.959 62.561 Leasingaktiver - Domicilejendomme, lejede ¹ 2025 2024 Indregnet leasingaktiv pr. 1. januar 4.456 6.945 Tilgang i året 12.805 0 Afskrivninger -3.119 -2.489 Leasingaktiver i alt 14.142 4.456 24. Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser 2025 2024 Udskudt skatteforpligtelse primo 8.979 11.326 Ændring i årets udskudte skat 291 -2.347 Udskudt skatteaktiver og skatteforpligtelser ultimo 9.270 8.979 22. Øvrige materielle aktiver 2025 2024 Samlet kostpris primo 59.629 52.666 Tilgang 2.142 6.963 Afgang -996 0 Samlet kostpris ultimo 60.774 59.629 Af- og nedskrivninger primo 44.457 39.741 Årets afskrivninger 4.624 4.716 Årets ned- og afskrivninger på afhændede aktiver -332 0 Af- og nedskrivninger ultimo 48.749 44.457 Bogført værdi ultimo 12.025 15.172 Djurslands Bank er leasingtager i en række leasingkontrakter, som indregnes i bankens balance som leasingaktiver under posterne domicilejendomme, lejede og øvrige materielle aktiver, lejede. Den tilhørende leasingforpligtelsen er indregnet under andre passiver. Der er ikke anvendt eksterne vurderingseksperter. 23. Leasingtager Leasingforpligtelser - forfald af leasingforpligtelser 2025 2024 0-1 år 3.055 566 1-5 år 11.198 3.929 Leasingforpligtelser i alt 14.253 4.495 ¹ Bankens leje/leasingaftaler vedrørende bankens domicilejendomme i Risskov og Højbjerg indgår ikke i noten, da aftalerne er indgået med datter- selskabet Djurs-Invest ApS og er derved indregnede i bankens balance via kapitalandele i tilknyttede virksomheder. Årsregnskab Noter 63
Page 64
Noter (1.000 kr) 25. Fordeling af udskudte skatteaktiver og skatteforpligtelser 2025 Udskudte skatteaktiver 2025 Udskudte skatteforpligtelser 2024 Udskudte skatteaktiver 2024 Udskudte skatteforpligtelser Materielle aktiver 9 731 76 678 Periodiserede gebyr- og provisionsindtægter 11.847 0 10.423 0 Hensættelser 0 0 0 0 Øvrige 499 1.339 577 1.418 Udskudt skat i alt 12.354 2.070 11.075 2.096 26. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2025 2024 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt 201 93 Fordelt efter restløbetid Anfordringsgæld 201 93 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt 201 93 27. Indlån og anden gæld 2025 2024 Anfordring 10.100.586 8.861.331 Indlån med opsigelsesvarsel 52.950 56.859 Tidsindskud 200.148 115.908 Særlige indlånsformer 449.198 409.468 Indlån i alt 10.802.882 9.443.566 Fordelt på restløbetid På anfordring 10.186.747 8.943.860 Til og med 3 måneder 165.411 101.246 Over 3 måneder og til og med 1 år 39.879 20.930 Over 1 år og til og med 5 år 73.929 68.446 Over 5 år 336.916 309.084 Indlån i alt 10.802.882 9.443.566 28. Egenkapital - aktier 2025 2024 Aktiernes antal à kr. 10 (Aktiernes pålydende værdi udgør 27 mio. kr) 2.700.000 2.700.000 Antal af egne aktier primo (stk.) 17.881 10.676 Køb 405.774 299.391 Salg -371.046 -292.186 Antal af egne aktier ultimo (stk.) 52.609 17.881 Pålydende værdi af egne aktier primo 179 107 Køb / salg netto 347 72 Pålydende værdi af egne aktier ultimo (t.kr.) 526 179 Egne aktiers andel af aktiekapitalen primo (%) 0,7% 0,4% Køb / salg netto 1,2% 0,3% Egne aktiers andel af aktiekapitalen ultimo (%) 1,9% 0,7% Samlet købssum 182.186 109.473 Samlet salgssum 144.303 102.115 På den ordinære generalforsamling anmoder banken aktionærerne om tilladelse til at måtte erhverve op til 10% af bankens aktiekapital. Banken har efterfølgende ansøgt og fået tilladelse fra Finanstilsynet til en ramme for besiddelse af egne aktier for en markedsværdi op til 50 mio. kr. Hvoraf 35 mio. kr. vedrører et iværksat aktietilbagekøbsprogram med to formål. Henholdsvis op til 25 mio. kr. med henblik på annullering af disse på en senere gene- ralforsamling og op til 10 mio. kr. til brug for en medarbejderaktieordning. Årsregnskab Noter 64
Page 65
Noter (1.000 kr) ¹ Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forret- ninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån. 29. Afledte finansielle instrumenter ¹ 2025 Nominel værdi 2025 Netto markedsværdi 2025 Positiv markedsværdi 2025 Negativ markedsværdi Valutakontrakter, termin salg Til og med 3 måneder 12.366 37 115 77 Over 3 måneder og til og med 1 år 23.057 63 131 68 I alt 35.423 100 246 146 Valutaswaps Til og med 3 måneder 51.563 -104 13 118 Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0 0 0 I alt 51.563 -104 13 118 Valutakontrakter og -swaps i alt 86.986 -4 259 263 Rentekontrakter, termin køb Til og med 3 måneder 210.033 116 826 711 Over 3 måneder og til og med 1 år 11.921 154 157 3 I alt 221.954 269 983 714 Rentekontrakter, termin salg Til og med 3 måneder 210.033 336 909 573 Over 3 måneder og til og med 1 år 11.921 -125 6 130 I alt 221.954 211 915 703 Renteswaps Til og med 3 måneder 16.236 0 41 41 Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0 0 0 Over 1 år og til og med 5 år 78.834 781 2.064 1.282 Over 5 år 32.421 2.525 2.525 0 I alt 127.492 3.307 4.631 1.323 Rentekontrakter og swaps i alt 571.400 3.788 6.528 2.740 29. Afledte finansielle instrumenter ¹ (fortsat) 2025 Nominel værdi 2025 Netto markedsværdi 2025 Positiv markedsværdi 2025 Negativ markedsværdi Uafviklede spotforretninger Valutaforretninger, køb 1.142 -7 0 7 Valutaforretninger, salg 167 1 1 0 Terminer/futures, køb 3.061 7 7 0 Terminer/futures, salg 0 0 0 0 Renteforretninger, køb 8.479 -5 1 6 Renteforretninger, salg 8.984 23 23 0 Aktieforretninger, køb 373 28 79 50 Aktieforretninger, salg 373 -21 51 72 I alt 22.577 27 162 135 Samlet Valutakontrakter og -swaps i alt 86.986 -4 259 263 Rentekontrakter og -swaps i alt 571.400 3.788 6.528 2.740 Aktiekontrakter i alt 0 0 0 0 Spot i alt 22.577 27 162 135 Samlet i alt 680.963 3.810 6.949 3.138 Årsregnskab Noter 65
Page 66
29. Afledte finansielle instrumenter ¹ (fortsat) 2024 Nominel værdi 2024 Netto markedsværdi 2024 Positiv markedsværdi 2024 Negativ markedsværdi Valutakontrakter, termin salg Til og med 3 måneder 23.492 48 527 479 Over 3 måneder og til og med 1 år 36.940 81 840 759 I alt 60.432 129 1.367 1.238 Valutaswaps Til og med 3 måneder 50.005 -61 21 82 Over 3 måneder og til og med 1 år 37.300 -22 0 22 I alt 87.305 -83 21 104 Valutakontrakter og -swaps i alt 147.737 46 1.388 1.342 Rentekontrakter, termin køb Til og med 3 måneder 159.480 353 637 284 Over 3 måneder og til og med 1 år 10.831 26 42 16 I alt 170.311 379 680 300 Rentekontrakter, termin salg Til og med 3 måneder 159.480 -8 406 413 Over 3 måneder og til og med 1 år 10.831 -4 34 38 I alt 170.311 -12 440 452 Renteswaps Til og med 3 måneder 5.000 45 45 0 Over 3 måneder og til og med 1 år 4.700 35 35 0 Over 1 år og til og med 5 år 91.079 125 2.269 2.144 Over 5 år 46.873 3.050 3.994 944 I alt 147.652 3.256 6.344 3.088 Rentekontrakter og swaps i alt 488.274 3.623 7.463 3.839 Noter (1.000 kr) 29. Afledte finansielle instrumenter ¹ (fortsat) 2024 Nominel værdi 2024 Netto markedsværdi 2024 Positiv markedsværdi 2024 Negativ markedsværdi Uafviklede spotforretninger Valutaforretninger, køb 2.450 -5 1 6 Valutaforretninger, salg 100 0 0 0 Terminer/futures, køb 2.983 0 0 0 Terminer/futures, salg 0 0 0 0 Renteforretninger, køb 20.585 -9 1 10 Renteforretninger, salg 23.445 56 56 0 Aktieforretninger, køb 132 -71 18 89 Aktieforretninger, salg 132 66 84 18 I alt 49.827 38 162 123 Samlet Valutakontrakter og -swaps i alt 147.737 46 1.388 1.342 Rentekontrakter og -swaps i alt 488.274 3.624 7.463 3.839 Spot i alt 49.827 38 162 123 Samlet i alt 685.839 3.708 9.012 5.304 ¹ Banken anvender valuta- og renteterminskontrakter, samt rente- og valutaswaps. De finansielle instrumenter er anvendt til afdækning af kundernes forret- ninger i forholdet 1:1, samt til afdækning af bankens porteføjle af fastrentelån. Årsregnskab Noter 66
Page 67
30. Eventualforpligtelser 2025 2024 Finansgarantier 1.224.316 936.069 Tabsgarantier for realkreditudlån 242.551 225.582 Tinglysnings- og konverteringsgarantier 1.004.798 651.666 Øvrige eventualforpligtigelser 73.039 83.569 Hensættelser til tab på garantier -10.826 -10.357 Eventualforpligtigelser i alt 2.533.878 1.886.529 Noter (1.000 kr) Banken deltager i et it-samarbejde med andre banker via it-centralen Bankdata. En udtræden herfra vil medføre betaling af udtrædelsesgodtgørelse på 174 mio. kr. opgjort pr. 31.12.2025. Udtrædelsesgodtgørelsen opgøres ud fra bankens bidrag til Bankdatas fællesskabsomsætning i 2,5 år, samt en beregnet udtræ- delsesgodtgørelse af individuelle udviklingsopgaver med 2 års omsætning. Banken er i lighed med resten af den danske pengeinstitutsektor forpligtet til at foretage indbetalinger til Garantiformuen og Afviklingsformuen. 31. Valutaeksponering 2025 2024 Valutafordeling på hovedvalutaer (netto) EUR 10.254 10.448 GBP 345 828 CHF 683 370 NOK 353 647 USD 1.168 621 SEK 418 424 CAD 119 189 JPY 214 159 Øvrige valutaer 1.648 2.005 Totalt 15.202 15.691 Valutaindikator 1 i procent af kernekapital (valutaposition) ¹ 0,9% 1,1% Valutaindikator 2 i procent af kernekapital (valutarisiko) ² 0,0% 0,0% ¹ Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko. ² Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, der er udtryk for den samlede tabsrisiko. Årsregnskab Noter 67
Page 68
Noter (1.000 kr) 32. Finansielle risici og risikostyring Banken er eksponeret over for følgende finansielle risici: – Kreditrisici – Markedsrisici – Likviditetsrisici Kreditrisici Kreditrisikoen udtrykker risikoen for, at den ene part i et låneforhold eller en finansiel forretning påfører den anden part et tab som følge af manglende overholdelse af en forpligtelse. Styring af kreditrisikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. Bankens kreditorganisation er bygget op for at kunne træffe beslutninger tæt på kunden og dermed i de enkelte filialer. Bevillingsbeføjelser er derfor delegeret til rådgivere og ledere i filialerne, så de fleste kreditbe- slutninger træffes decentralt. Beføjelser til den enkelte rådgiver er tildelt ud fra en vurdering af kompetence og behov. Til at udvikle, styre og overvåge bankens kreditpolitikker og -risici har banken en central kreditafdeling. Herud- over bevilger kreditafdelingen de eksponeringer, der ud fra fastlagte regler overstiger filialernes beføjelser, samt behandler, vurderer og indstiller de eksponeringer, der skal bevilges af direktionen eller bestyrelsen. Kreditafdelingens overvågning af kreditpolitikken og styring af kreditrisici gennemføres ved en tæt løbende og periodisk rapportering samt en løbende ekspone- ringsopfølgning. Kreditafdelingens løbende og perio- diske rapportering til direktion og bestyrelse omfatter bankens samlede kreditrisici, opdelt på sags-, kunde-, segment- og brancheniveau. Herudover rapporteres løbende om udviklingen i overtræk, restancer, nedskrivninger og nødlidende eksponeringer. Banken påtager sig kreditrisici med udgangspunkt i en fastlagt kreditpolitik. I bankens kreditpolitik lægges der afgørende vægt på risikospredning. Spredningen på kunder, segmenter og brancher indgår som en del af kreditstyringen, så ingen enkeltekspo- neringer eller -brancher udgør en risiko for bankens eksistens. I kreditpolitikken indgår følgende: – Banken ønsker som hovedregel ikke eksponeringer, der overstiger 100 mio. kr. Undtagelser herfra sker udelukkende i allerede etablerede kundeforhold inden for bankens overordnede markedsområde, maksimeret til 150 mio. kr. og en blanco andel på 100 mio. kr. pr. konsoliderede engagement, dog undtaget offentlige institutioner uden politisk fastlagt øvre maksimum. – Summen af de 20 største eksponeringer, i henhold til opgørelsen i Finanstilsynets tilsynsdiamant, må sammenlagt maksimalt udgøre 160% af bankens kernekapital (CET1). – Det tilstræbes, at ingen enkeltbrancher udgør mere end 10% af bankens samlede kreditportefølje. For landbrug, fast ejendom og offentlige myndigheder er grænsen 15%. Fundamentet i bankens kreditpolitik er, at kreditgivning sker efter et princip om forretningsmæssig kalkuleret risiko, hvor alle udlånsengagementer skal baseres på et økonomisk sundt grundlag. Kreditbeslutninger baseres på robustheden af kundens aktuelle og fremtidige indtjening, likviditet og kapitalforhold. Der bevilges alene kredit til kunder, hvor det kan sandsynliggøres, at Eksponeringer fordelt på sektorer b Private: 63,1% b Offentlige myndigheder: 0,6% b Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri: 6,4% b Industri og råstofindvinding: 1,9% b Energiforsyning: 0,6% b Bygge- og anlæg: 2,3% b Handel: 2,1% b Transport, hoteller og restauranter: 2,6% b Information og kommunikation: 0,8% b Finansiering og forsikring: 2,0% b Fast ejendom: 9,5% b Øvrige erhverv: 8,1% (Branchefordelingen - se note 35) Årsregnskab Noter 68
Page 69
Noter (1.000 kr) kunden forventeligt kan tilbagebetale kreditten. Det bærende element ved bedømmelsen af erhvervskundernes kreditværdighed er deres evne til at servicere gælden med likviditet fra driften samt tilfredsstillende konsolidering. I kreditbeslutningerne tages derudover højde for de miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici, som kunden måtte være udsat for. For privatkunder er gældsgearing og balancen mellem nettoindkomst, rådighedsbeløb og formue afgørende. Samtidig tillægges forhold hos den enkelte kunde eller i den branche, som kunden agerer i, betydning ved vurdering af kundens kreditværdighed. For erhvervskunder er kreditværdigheden desuden bestemt af kundens forretningsmodel og robusthe- den ved udefrakommende forhold. Til styringen af bankens kreditportefølje anvendes en kreditrating, der fastlægges på grundlag af faktuelle økonomiske oplysninger for den enkelte erhvervs- og privatkunde. Når kreditrisikoen ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for eksponering. Kreditgivning kan dog ikke alene baseres på de stillede sikkerheder. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for enhver art og type af sikkerhed. Heri indgår også omsættelighed, markedsmæssige ændringer og forringelse som følge af alder. Model for nedskrivning for forventede kredittab Der nedskrives for forventede kredittab på alle kreditter, udlån og garantier. Nedskrivningerne fore- tages efter IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler. Nedskrivningsmodellen er baseret på en beregning af et forventet tab, hvor alle udlånene inddeles i følgende stadier, der afhænger af det enkelte udlåns kreditforringelse i forhold til første indregning: – Stadie 1: Udlån med fravær af betydelig stigning i kreditrisikoen. – Stadie 2-normal: Udlån med betydelig stigning i kreditrisikoen. – Stadie 2-svag: Udlån, indplaceret i Finanstilsynets bonitetskategori 2C, og udlån til kunder med betydelige økonomiske vanskeligheder, men hvor der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie. – Stadie 3: Udlån, der er kreditforringet. For udlån i stadie 1 foretages nedskrivning for forventet tab i de kommende 12 måneder. For udlån i stadie 2 og 3 foretages nedskrivning for forventet tab i udlånenes forventede restløbetid. Ved første indregning placeres de enkelte udlån i Finanstilsynets bonitetskategori 3, 2A og 2B i stadie 1, hvorved der foretages nedskrivning for 12 måne- ders forventet tab ved første indregning. Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på Djurslands Banks ratingmodel, der udvikles og vedligeholdes af datacentralen Bankdata, og Djurslands Banks interne kreditstyring. Vurdering af betydelig stigning i kreditrisiko Ved vurdering af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er indtruffet en betydelig stigning i kre- ditrisikoen ved en nedjustering af kundens interne rating i forhold til rating på tidspunktet for første indregning. Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Djurslands Bank betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets bonitetskategorier 3 og 2A. Stadie 3 er sammenfaldende med aktiver, der er kreditforringet. Misligholdelse Fastlæggelsen af, hvornår en låntager har mislig- holdt sine forpligtelser, er afgørende for opgørelsen af det forventede kredittab. Djurslands Bank anser en låntager for at have misligholdt sine forpligtelser ved et eller flere af følgende forhold: – Når låntager er mere end 90 dage i overtræk eller restance på væsentlige dele af sine forpligtelser. – Ved låntagers konkurs, rekonstruktion, gældssanering eller hvor det vurderes sandsynligt, at låntager vil blive underlagt konkursbehandling eller rekonstruktion. – Ved en krisebetinget omlægning af låntagers engagement. – Når banken vurderer, at det er mest sandsynligt, at eksponeringen vil medføre tab. Den definition af misligholdelse, som Djurslands Bank anvender ved målingen af det forventede kredittab, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål. Definitio- nen er ligeledes tilpasset kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse. Kreditforringet (stadie 3) En eksponering kan være kreditforringet (stadie 3), hvis der er indtruffet en eller flere af følgende objektive indikationer på kreditforringelse: – Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, og Djurslands Bank vurderer, at låntager ikke vil kunne honorere sine forpligtelser som aftalt. – Låntager har begået kontraktbrud, eksempelvis i form af manglende betaling af afdrag og renter eller gentagne overtræk. – Djurslands Bank har ydet låntager lempelser i vilkårene, som ikke ville være overvejet, hvis det ikke var på grund af debitors økonomiske vanskeligheder. – Det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller underlagt anden økonomisk rekonstruktion. – Eksponeringen har været i restance eller overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes som væsentlig. – Bortfald af et aktivt marked for det finansielle aktiv på grund af økonomiske vanskeligheder. – Erhvervelse eller oprettelse af et finansielt aktiv til en betragtelig underkurs, som afspejler indtrufne kredittab. Årsregnskab Noter 69
Page 70
Noter (1.000 kr) Finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, fastholdes i stadie 2-svag, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie. I forbindelse med Djurslands Banks implementering af nye retningslinjer om anvendelse af definitionen af misligholdelse i henhold til artikel 178 i kapital- kravsforordningen (EBD/GL/2016/17), der havde effekt fra år 2021, søgte Djurslands Bank at ensrette indtrædelseskriterierne for misligholdelse, stadie 3 og nødlidende eksponeringer (non performing exposures). Der er forskellige karantæneperioder tilknyttet de enkelte begreber, hvorfor der vil være forskelle i udtrædelseskriterierne. Opgørelse af forventet tab Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, bortset fra kunder med betydelige økonomiske vanskeligheder i stadie 2-svag, foreta- ges på baggrund af en porteføljemæssig modelbe- regning, mens nedskrivninger på den resterende del af eksponeringerne foretages ved en manuel, individuel vurdering, baseret på tre scenarier (et basis scenarie med salg/afvikling indenfor max. 1 år, et mere positivt scenarie med fuld servicering og et mere negativt scenarie med ophør/nedbrud) med sandsynlighedsvægte for, at scenarierne indtræffer. I den porteføljemæssige modelberegning opgøres det forventede tab som en funktion af sandsynlig- heden for OIK (objektiv indikation for kreditforrin- gelse), EAD (eksponeringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse) på baggrund af en model, som udvikles og vedligeholdes af bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligehol- des af Lokale Pengeinstitutter (LOPI). Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskriv- ninger indenfor en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variabler. Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variable baseret på pro- gnoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid indenfor de enkelte sektorer og brancher, mens der for løbeti- der udover to år foretages en lineær interpolation mellem nedskrivningsprocenten for år 2 og ned- skrivningsprocenten i år 10, hvor der i modelmæssig henseende antages at indtræffe en langtidsligevægt i form af et normalt niveau. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som langtidsligevægten i år 10. Endelig transformeres de beregnede nedskrivningsprocenter til justerings- faktorer, der korrigerer estimaterne i de enkelte sektorer og brancher. Ledelsesmæssige skøn Det fremgår af både IFRS9 og den danske regn- skabsbekendtgørelse, at banken skal inkludere sine forventninger til fremtiden i beregningen af de forventede tab. Risikobilledet er fortsat præget af geopolitisk usik- kerhed, internationale konflikter og en makroøkono- misk situation med egentlig afmatning hos en række store samhandelspartnere som Tyskland og Sverige. Samtidig er der fortsat potentielle risici ved- rørende klima og krav til klimatilpasning for landbrugssegmentet. Set i lyset af dette risikobillede vurderes der fortsat behov for betydelige ledelsesmæssige skøn. Det ledelsesmæssige skøn udgjorde pr. 31.12.2024 75 mio. kr., men er hævet til 94,4 mio. kr. pr. 31.12.2025. Det er primært den geopolitiske usikkerhed der medfører at det ledelsesmæssige skøn øges. Der er ved fastlæggelsen af det ledelsesmæssige skøn taget højde for sektorspecifikke forhold med en nuancering i forhold til, at forskellige brancher er forskelligt påvirket af de nuværende makroøkonomi- ske forhold og potentielle risici. For kunder, hvor der er konstateret eller forventet økonomiske udfordringer, er der fastlagt individuelle nedskrivningsbehov. Markedsrisici Et andet væsentligt område i risikostyringen er styringen af bankens markedsrisiko. Markedsrisikoen er de ændringer, som en finansiel fordring kan ændres med som følge af renteændrin- ger samt generelle og individuelle kursudsving på værdipapirer. Også på dette område er politikken, at banken ikke påtager sig risici, som kan få væsentlig indflydelse på bankens økonomiske situation. Bankens samlede renterisiko er kvantificeret til at må udgøre mellem -1 og +2,5% af bankens kerneka- pital efter fradrag. Bankens samlede valutarisiko er kvantificeret til maksimalt at udgøre 7,5% af bankens kernekapi- tal efter fradrag opgjort efter valutaindikator 1 (OECD-valutaer), herunder maksimalt 1% for ikke OECD-valutaer - samt 0,1% af bankens kernekapital efter fradrag opgjort efter valutakursindikator 2. Styringen af bankens aktierisiko er kvantificeret ved maksimale procentvise placeringer i forhold til bankens kernekapital efter fradrag. Afhængig af, om der investeres i danske, udenlandske og enkelt-aktier samt i aktier i bankens finansielle samarbejdspart- nere, er der fastsat individuelle grænser herfor. Kreditspændsrisikoen er den væsentligste risiko for bankens obligationsbeholdning. En udvidelse af kre- ditspændet opstår, hvis der kommer en lavere tillid til obligationerne sammenlignet med den risikofrie rente, da det vil øge afkastkravet til obligationerne og presse kurserne nedad. Kreditspændsrisikoen er kvantificeret til maksimalt at udgøre 1,25% af bankens obligationsbeholdning og aldrig mere end 45 mio. kr. Banken anvender udelukkende afledte finansielle instrumenter til afdækning af risici. Ultimo 2025 har banken afdækket fast forrentet udlån for 79,9 mio. kr. Markedsrisici – og udviklingen heri – rapporte- res løbende til direktionen samt månedligt til bestyrelsen. Likviditetsrisici Likviditetsrisici omfatter risiko for tab som følge af, at finansieringsomkostningerne stiger uforholds- mæssigt meget, risikoen for at banken afskæres Årsregnskab Noter 70
Page 71
Noter (1.000 kr) fra at indgå nye forretninger som følge af manglende finansiering eller ultimativt risikoen for, at banken ikke kan honorere indgåede betalingsforpligtelser ved forfald som følge af manglende finansiering. Bankens likviditetsstyring sikrer, at dette ikke sker. Ud over at likviditetsberedskabet skal overholde gældende love og regler, indgår det også i bankens likviditetspolitik, at banken til enhver tid vil være uafhængig af andre finansielle virksomheder på det likviditetsmæssige område. I banken er der meget stor fokus på at sprede bankens likviditetsfremskaffelse på kilder, typer og løbetider. Bankens primære finansieringskilde er indlån fra bankens kunder, og banken tilstræber derfor også, at indlån som minimum finansierer udlånene. Banken tilstræber at være uafhængig af større aftale- indlån, og bankens indlånsbase indeholder derfor også kun minimale aftaleindskud fra indskydere, der ikke er kunde i banken, med andre forretningsområder. Ud over indlån anvendes kreditfaciliteter hos finan- sielle samarbejdspartnere og Nationalbanken. I likviditetsstyringen anvendes blandt andet stresstest til afdækning af bankens likviditetsrisici, og bankens nødplaner herfor opdateres løbende. Rapporteringen til direktionen foretages dagligt, ligesom der afholdes periodiske møder og opfølgning blandt de ansvarlige herfor i organisationen. Rapporte- ringen foretages endvidere månedligt til bestyrelsen. Årsregnskab Noter 71
Page 72
Noter (1.000 kr) 33. Dagsværdi af finansielle instrumenter Dagsværdi er det beløb, som et finansielt aktiv kan handles til, eller det beløb en finansiel forpligtelse kan indfries til, mellem villige uafhængige parter. For finansielle aktiver og forpligtelser, der prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af observerede markedspriser på balancedagen. For finansielle instrumenter, der ikke prissættes på aktive markeder, opgøres dagsværdien på baggrund af almindeligt anerkendte prisfastsættelsesmetoder. Obligationer, aktier m.v., aktiver tilknyttet pulje- ordninger og afledte finansielle instrumenter er i regnskabet målt til dagsværdi således, at indregnede værdier svarer til dagsværdier. For udlån vurderes nedskrivningerne at svare til dags- værdien af kreditrisikoen. Forskellen til dagsværdier vurderes at være modtagne gebyrer og provisioner, afholdte omkostninger ved udlånsforretninger, tilgodehavende renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt for fastfor- rentede udlån tillige den renteniveau afhængige kursregulering, som udregnes ved at sammenholde den aktuelle markedsrente med udlånenes pålydende rente. Dagsværdien for tilgodehavender hos kreditinstitut- ter og centralbanker fastlægges efter samme metode som for udlån. For fastforrentede finansielle forpligtelser i form af indlån og gæld til kreditinstitutter målt til amortiseret kostpris vurderes forskellen til dagsværdier at være skyldige renter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning samt den renteniveau afhængige kursregulering. Finansielle aktiver 2025 Regnskabsmæssig værdi 2025 Dagsværdi 2024 Regnskabsmæssig værdi 2024 Dagsværdi Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 1.546.781 1.546.781 1.746.080 1.746.080 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 55.675 55.675 153.244 153.244 Udlån og andre tilgodehavender 5.798.711 5.860.270 5.436.092 5.497.651 Obligationer til dagsværdi 5.260.432 5.260.432 3.818.900 3.818.900 Aktiver tilknyttet puljeordninger 3.612.637 3.612.637 3.200.678 3.200.678 Afledte finansielle instrumenter 6.949 6.949 9.012 9.012 Finansielle aktiver i alt 16.656.867 16.718.426 14.743.414 14.804.973 Finansielle forpligtelser 2025 Regnskabsmæssig værdi 2025 Dagsværdi 2024 Regnskabsmæssig værdi 2024 Dagsværdi Indlån og anden gæld 10.802.882 10.794.197 9.443.566 9.434.881 Indlån i puljeordninger 3.612.637 3.612.637 3.200.678 3.200.678 Udstedte obligationer 199.387 199.665 174.283 174.699 Efterstillede kapitalindskud 99.653 98.400 99.453 98.115 Afledte finansielle instrumenter 3.138 3.138 5.304 5.304 Finansielle forpligtelser i alt 14.717.697 14.708.038 12.923.284 12.913.677 Årsregnskab Noter 72
Page 73
Noter (1.000 kr) 34. Renterisiko 2025 2024 Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt 28.991 22.604 Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko DKK 28.982 22.591 EUR 9 13 Øvrige valutaer 0 0 Maksimal kreditrisiko på tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker, obligationer samt andre aktiver 2025 2024 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 55.675 153.244 Obligationer til dagsværdi 5.260.432 3.818.900 Andre aktiver 165.080 173.291 Maksimal kreditrisiko 5.481.187 4.145.434 Kreditstyringen og- risikoen udgør et væsentligt område i bankens risikostyring, idet udlån udgør langt den største del af bankens aktivside. Ud over oplysnin- ger i denne note 34 samt efterfølgende noter 35 og 36 henvises til den generelle beskrivelse af kreditstyringen i ledelsesberetningen side 27 under afsnittet "kreditrisici". 35. Kreditrisiko Maksimal kreditrisiko på udlån, garantier og kredittilsagn uden hensynstagen til sikkerheder 2025 2024 Udlån og tilgodehavender før nedskrivning 6.052.026 5.698.112 Garantier før hensættelser 2.544.704 1.896.886 Kredittilsagn, kreditter ¹ 2.375.828 2.106.549 Kredittilsagn, rammeaftaler ¹ 633.222 513.413 Maksimal kreditrisiko 11.605.779 10.214.959 Total maksimal kreditrisiko før nedskrivninger og hensættelser 17.106.331 14.360.394 Akkumuleret nedskrivninger og hensættelser ultimo -267.733 -276.287 Total maksimal kreditrisiko efter nedskrivninger og hensættelser 16.838.598 14.084.107 ¹ Kredittilsagnene er uncommitted bortset fra 5 mio. kr. på kreditter. Værdien af sikkerheder på udlån og garantier ¹ 2025 2024 Sikkerhed i fast ejendom 4.293.670 4.032.919 Sikkerhed i driftsmidler 1.018.858 964.590 Sikkerhed i fordringer, værdipapirer og indeståender 212.725 219.657 Sikkerhed i pantebreve ² 1.380.410 1.091.355 Sikkerhed i kautioner 15.139 35.680 I alt 6.920.802 6.344.202 ¹ Værdien af sikkerheder opgøres som dagsværdien fratrukket forventede omkostninger ved overtagelse og realisation. Værdien af sikkerheder er opgjort uden overskydende sikkerhed. 2 Indeholder tillige inddirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti overfor realkreditinstituttet. Beskrivelse af sikkerheder Når bankens kreditrisiko ikke er minimal, er det som hovedregel et krav, at kunden stiller hel eller delvis sikkerhed for engagementet. Sikkerhedsstillelsen sker hovedsageligt ved pant i ejendomme, løsøre, fordringer, let realisable værdipapirer og indeståender samt pante- breve. Herudover tages der som hovedregel sikkerhed i kaution samt selskabers aktier/anparter og tilbagetrædelseserklæring. En stor del af disse kautioner er stillet af selskaber eller personer med en koncernrelation til debitor. Af forsigtighedshensyn tillægger banken som hovedregel ikke disse tilbagetrædelseserklæringer og kautioner selvstændig værdi. Værdien af stillede sikkerheder opgøres på baggrund af fastsatte vurderingsprincipper for en sikkerheds selvstændige værdi. Ved opgørelse af værdien af pant i fast ejendom tages hensyn til ejendommens forventede handelspris reduceret med en procentandel til dækning af usikkerhed ved prisfastsættelsen og omkostninger ved realisation. Driftsmidlers værdi opgøres med baggrund i kostpris reduceret med en procentandel til dækning af værdiforringelsen som følge af alder. Værdipapirer opgøres til officielle kurser reduceret med en procentandel til dækning af uventede, pludselig opståede forhold. Indeståender i banken optages til nominel værdi. Pantebreve m.m. udgøres hovedsageligt af indirekte pant i ejendomme, hvor banken for kundens regning hjemtager realkreditlån mod at stille garanti over for realkreditinstituttet. Disse garantier er sikret ved indirekte pant i ejendommen, og værdiansættelsen svarer til garantibeløbet. Årsregnskab Noter 73
Page 74
Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 ¹ 2025 Stadie 1 2025 Stadie 2 2025 Stadie 2 svag 2025 Stadie 3 2025 Total Offentlige myndigheder 74.945 0 0 0 74.945 Erhverv - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 616.288 58.793 41.345 21.196 737.622 - Industri og råstofindvinding 170.838 13.982 36.257 1.624 222.701 - Energiforsyning 61.510 11.115 0 0 72.625 - Bygge- og anlæg 237.439 12.431 5.818 11.758 267.447 - Handel 174.860 23.600 24.218 25.107 247.785 - Transport, hoteller og restauranter 275.492 3.971 5.461 13.264 298.188 - Information og kommunikation 89.823 402 6.361 1.632 98.219 - Finansiering og forsikring 194.928 21.522 4.318 6.278 227.046 - Fast ejendom 996.433 48.240 36.447 17.966 1.099.087 - Øvrige erhverv 802.443 55.201 50.057 30.116 937.817 I alt erhverv 3.620.055 249.259 210.283 128.941 4.208.538 Private 6.943.490 142.934 138.360 102.772 7.327.556 Total 10.638.491 392.193 348.643 231.713 11.611.040 Noter (1.000 kr) 35. Kreditrisiko (fortsat) ¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser. Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter branche og stadier i IFRS 9 ¹ 2024 Stadie 1 2024 Stadie 2 2024 Stadie 2 svag 2024 Stadie 3 2024 Total Offentlige myndigheder 7.275 0 0 0 7.275 Erhverv - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 549.638 31.302 38.650 83.315 702.905 - Industri og råstofindvinding 144.222 2.357 31.268 48.484 226.331 - Energiforsyning 107.966 26.015 11.350 0 145.331 - Bygge- og anlæg 222.626 15.163 7.443 21.342 266.573 - Handel 200.289 27.933 11.435 9.441 249.099 - Transport, hoteller og restauranter 213.404 3.950 913 18.838 237.106 - Information og kommunikation 61.197 673 504 1.710 64.084 - Finansiering og forsikring 175.562 3.471 15.459 15.264 209.756 - Fast ejendom 725.814 23.010 18.454 53.395 820.673 - Øvrige erhverv 642.983 33.946 64.420 14.102 755.451 I alt erhverv 3.043.701 167.820 199.896 265.891 3.677.308 Private 6.030.023 226.428 183.298 90.626 6.530.376 Total 9.080.999 394.248 383.194 356.517 10.214.959 ¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser. Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. Årsregnskab Noter 74
Page 75
Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter ratingklasser og stadier i IFRS 9 ¹ 2025 Stadie 1 2025 Stadie 2 2025 Stadie 2 svag 2025 Stadie 3 2025 Total Høj (karakter 3 og 2A) - Ratingklasse 1 4.106.523 0 0 0 4.106.523 Høj (karakter 3 og 2A) - Ratingklasse 2 2.738.187 0 0 0 2.738.187 Høj (karakter 3 og 2A) - Ratingklasse 3 1.914.601 3.236 0 0 1.917.837 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 4 941.721 17.834 0 0 959.555 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 5 832.451 220.282 0 0 1.052.733 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 6 81.194 50.922 0 0 132.116 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 7 23.814 99.919 0 0 123.733 Lav (karakter 2C) - Ratingklasse 8 0 0 161.917 0 161.917 Lav (karakter 2C) - Ratingklasse 9 0 0 89.965 0 89.965 OIK - Ratingklasse 10 0 0 96.761 231.713 328.474 Total 10.638.491 392.193 348.643 231.713 11.611.040 Noter (1.000 kr) ¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser. Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. ¹ Opgjort før nedskrivninger/hensættelser. Banken har ingen udlån, der var kreditforringet ved første måling. Udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier fordelt efter ratingklasser og stadier i IFRS 9 ¹ 2024 Stadie 1 2024 Stadie 2 2024 Stadie 2 svag 2024 Stadie 3 2024 Total Høj (karakter 3 og 2A) - Ratingklasse 1 3.435.362 253 - - 3.435.615 Høj (karakter 3 og 2A) - Ratingklasse 2 2.221.853 649 - - 2.222.503 Høj (karakter 3 og 2A) - Ratingklasse 3 1.749.028 3.135 - - 1.752.163 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 4 848.228 37.532 - - 885.760 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 5 709.168 269.279 - - 978.447 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 6 94.070 40.818 - - 134.887 Mellem (karakter 2B) - Ratingklasse 7 23.292 42.581 - - 65.872 Lav (karakter 2C) - Ratingklasse 8 - - 273.488 - 273.488 Lav (karakter 2C) - Ratingklasse 9 - - 96.821 - 96.821 OIK - Ratingklasse 10 - - 12.886 356.517 369.403 Total 9.080.999 394.248 383.194 356.517 10.214.959 35. Kreditrisiko (fortsat) Årsregnskab Noter 75
Page 76
Fordeling af udlån, garantier og uudnyttede kredittilsagn på 2025 2025 2024 2024 Planteavl 374.195 49% 407.516 57% Svinebrug 117.206 16% 132.132 19% Kvægbrug 150.789 20% 81.976 12% Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug 102.832 14% 81.644 12% Fiskeri 3.908 1% 2.656 0% Total 748.931 100% 705.923 100% Stadie 3 nedskrivninger fordelt på Planteavl 5.805 80% 29.779 94% Svinebrug 0 0% 0 0% Kvægbrug 0 0% 0 0% Øvrigt landbrug, jagt og skovbrug 1.481 20% 1.859 6% Fiskeri 0 0% 0 0% Planteavl 0 0% 0 0% Total 7.286 100% 31.638 100% Noter (1.000 kr) Kreditrisiko på enkeltbranche med stor kreditrisici Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri udgør en af de største enkeltbrancher i bankens samlede udlån, garantier og kredittilsagn med 5,1%. 36. Kreditkvaliteten af udlån og andre tilgodehavender som ikke er kreditforringet ¹ 2025 Eksponering 2025 Heraf udlån 2024 Eksponering 2024 Heraf udlån Offentlig Høj (karakter 3 og 2A) 71.070 128 7.275 4.568 Mellem (karakter 2B) 3.875 3.875 0 0 I alt 74.945 4.003 7.275 4.568 Privat Høj (karakter 3 og 2A) 5.587.630 2.874.370 4.900.979 2.658.312 Mellem (karakter 2B) 1.498.729 785.319 1.355.472 731.892 Lav (karakter 2C) 124.600 88.258 180.999 124.888 I alt 7.210.960 3.747.947 6.437.450 3.515.092 Erhverv Høj (karakter 3 og 2A) 3.103.781 1.435.129 2.506.403 1.340.939 Mellem (karakter 2B) 765.533 512.663 705.118 386.841 Lav (karakter 2C) 127.281 87.297 189.309 138.983 I alt 3.996.595 2.035.089 3.400.830 1.866.763 Offentlig, erhverv og privat i alt 11.282.501 5.787.039 9.845.555 5.386.423 ¹ Eksponeringer indeholder udlån til amortiseret kostpris, uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier før nedskrivninger ekskl. OIK engagamenter. Banken overvåger løbende kvaliteten af udlån med tilhørende sikkerheder og foretager på baggrund af risikoanalyser en afdækning af faresignaler og risiko- tegn så tidligt som muligt, herunder ved opfølgning og styring af overtræk. 35. Kreditrisiko (fortsat) Årsregnskab Noter 76
Page 77
Noter (1.000 kr) ¹ Data for fordeling af sikkerhederne er ikke tilgængelige. 37. Udlån i overtræk fordelt på branche ¹ 2025 0-90 dages overtræk 2025 mere end 0-90 dages overtræk 2024 0-90 dages overtræk 2024 mere end 0-90 dages overtræk Offentlige myndigheder 0 0 0 0 Erhverv - Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 1.341 2 403 0 - Industri og råstofindvinding 70 1 483 0 - Energiforsyning 0 0 0 0 - Bygge- og anlæg 2.131 0 845 0 - Handel 527 0 474 114 - Transport, hoteller og restauranter 76 0 55 0 - Information og kommunikation 164 0 710 0 - Finansiering og forsikring 375 0 477 0 - Fast ejendom 2.056 0 1.472 705 - Øvrige erhverv 1.661 8 1.642 2 I alt erhverv 8.402 13 6.561 822 Privat 42.987 125 20.086 530 I alt 51.389 137 26.647 1.352 I forbindelse med bankens overvågning af markedsri- sici og opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag udføres en række følsomhedsberegninger, som inkluderer følgende markedsrisikovariable: Renterisiko Følsomhedsberegningen i relation til bankens rente- risiko tager udgangspunkt i renterisikonøgletallet (se note 34), der indberettes til Finanstilsynet. Dette nøgletal viser effekten, før skat, på kerne- kapitalen efter fradrag ved en renteændring på 1 procentpoint svarende til 100 basispoint. Beregningen viser, at hvis den gennemsnitlige rente pr. 31. december 2025 havde været 100 basispoint højere, så ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 21,5 mio. kr. lavere (2024: 17,1 mio. kr. lavere). Primært som følge af en negativ dagsværdiregulering af bankens beholdning af fastforrentede obligationer. Renterisikoen i 2025 sam- menlignet med 2024 er på et højere niveau grundet en øgede obligationsbeholdning. Valutarisiko Følsomhedsberegningen i relation til bankens valutarisiko tager udgangspunkt i valutakursindikator 1-nøgletallet (se note 31), der indberettes til Finans- tilsynet. Valutakursindikator 1 udtrykker et forenklet mål for omfanget af bankens positioner i fremmed valuta, og beregnes som den største af summen af alle de korte valutapositioner og summen af alle de lange valutapositioner. Hvis banken pr. 31. december 2025 havde oplevet et tab på valutapositionerne på 2,5 pct. af valutaindikator 1, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 0,4 mio. kr. lavere (2024: 0,3 mio. kr. lavere) primært som følge af valutakursregulering. Ændringen er uvæsentlig. Aktierisiko Hvis værdien af bankens aktiebeholdning pr. 31. december 2025 havde været 10 pct. lavere, ville årets resultat efter skat og egenkapital alt andet lige være 37,6 mio. kr. lavere (2024: 37,9 mio. kr. lavere) som følge af en negativ dagsværdiregulering af aktieporte- føljen. Aktierisikoen i 2025 sammenlignet med 2024 vurderes at være på et stortset uændret niveau. Ejendomsrisiko Hvis værdien af bankens ejendomme pr. 31. decem- ber 2025 havde været 10 pct. lavere ville den negative værdiregulering af ejendomme alt andet lige reducere årets resultat efter skat 4,3 mio. kr. og egenkapitalen med 5,9 mio. kr. (2024: Resultat efter skat 4,4 mio. kr. og egenkapital 5,9 mio. kr.) - den altovervejende andel er på domicilejendomme. 38. Følsomhed over for hver type af markedsrisiko Årsregnskab Noter 77
Page 78
Noter (1.000 kr) Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre. Herudover er banken påvirket af risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater kan afvige fra skønnene. De områder hvor skøn har den væsentligste effekt på regnskabet er: – Nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier – Dagsværdi af ejendomme – Dagsværdi af unoterede / illikvide værdipapirer Nedskrivninger på udlån, garantier, uudnyttede kredi- trammer og lånetilsagn foretages ud fra forventnings- baserede nedskrivningsregler, hvilket indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterføl- gende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finan- sielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredit- tab i aktivets restløbetid. Der er skøn forbundet med vurderingen af, om der er indtrådt OIK, fastsættelse af det forventede kredittab samt til fastsættelse af metoder og parametre for modelberegnede nedskrivninger. Forudsætningerne for de anvendte skøn kan være ufuldstændige, unøjagtige og endvidere kan uventede fremtidige begivenheder indtræffe. Som følge af disse usikkerheder kan det være nødvendigt at ændre i tidli- gere foretagne skøn enten på grund af ny information, yderligere erfaringer eller efterfølgende begivenheder. En forværring af eksponeringer vil medføre yderligere nedskrivninger. Afkastmetoden anvendes til måling af dagsværdi på domicilejendomme. I forbindelse med dagsværdimå- lingen foretages der skøn på forventet markedsleje, afkastkrav samt vedligeholdelsesomkostninger. Disse skøn er forbundet med en vis usikkerhed. Markedsleje og afkastkrav afhænger i væsentlig grad af beliggenhed. Markedslejen ligger i intervallet 356 kr. - 900 kr. pr. kvm. og afkastkravet ligger i intervallet 6,0% - 10,0%. For værdipapirer, hvor værdiansættelsen kun i mindre omfang bygger på observerbare markedsdata, er værdi- ansættelsen forbundet med skøn. Dette gælder specielt for de unoterede og illikvide aktier, hvor der ikke er et aktivt marked. For unoterede aktier i form af aktier i sektorejede selska- ber, hvor der sker omfordeling af aktierne, anses omfor- delingen for at udgøre det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes som omfordelingskursen. For øvrige unoterede aktier i sektorselskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part. Følsomhedsberegningen for aktier og ejendomme fremgår af note 38. 39. Regnskabsmæssige skøn Årsregnskab Noter 78
Page 79
Noter (1.000 kr) 40. Nærtstående parter 2025 2024 Transaktioner med nærtstående parter Nærtstående parter omfatter bestyrelse, direktion samt datterselskabet Djurs-Invest ApS. Der er ikke indgået transaktioner med disse udover nedenstående og de i note 6 og 19 nævnte. Alle transaktioner er indgået på markedsvilkår. Lån m.v. til direktion og bestyrelse Størrelsen af lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i bankens: - Direktion 0 0 - Bestyrelse 5.100 39.402 Rentesatserne på lån til direktion og bestyrelse ligger i følgende intervaller - Direktion 2,85% 5,85% - Bestyrelse 2,6-3,25 4,35-5,16 Udsvinget skyldes, at udlånene varierer fra valutalån til lån i DKK. Sikkerhedsstillelse for engagementer med direktion og bestyrelse - Direktion 0 0 - Bestyrelse 24.717 40.019 Der er i år 2025 bevilget engagementer for i alt kr. 29,2 mio. kr. Transaktioner med datterselskab - Banken lejer filialejendommene i Risskov og Højbjerg af Djurs-Invest ApS. Den årlige lejeudgift udgør 2.454 tkr. - Djurs-Invest ApS har en rentesats på 0% af saldoen på indlånskontoen hos Djurslands Bank A/S (saldoen fremgår af note 19). 41. Valg af bestyrelsesmedlemmer Indtrådt i bestyrelsen Senest genvalgt På valg Ejner Søby (formand siden 2021) 2009 2025 2027 Mikael Lykke Sørensen (næstformand siden 2021) 2008 2024 2026 Bente Østergaard Høg 2016 2024 2026 Klaus Skovsen 2021 2025 2027 Peter Kejser 2020 2024 2026 Merete Hoe 2018 2025 2027 Jesper Mielke Schousen (medarbejdervalgt) 2025 2026 Morten Svenningsen (medarbejdervalgt) 2018 2022 2026 Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt) 2017 2022 2026 42. Bestyrelsens og direktionens aktiebeholdninger i banken 2025 2024 Bestyrelse stk. stk. Ejner Søby (formand siden 2021) 2.300 2.300 Mikael Lykke Sørensen (næstformand siden 2021) 4.219 4.219 Bente Østergaard Høg 568 568 Klaus Skovsen 50 50 Peter Kejser 100 100 Merete Hoe 2.709 2.709 Jesper Mielke Schousen 114 - Morten Svenningsen (medarbejdervalgt) 4.042 3.979 Anders Tækker Rasmussen (medarbejdervalgt) 1.254 1.084 Direktion Sigurd Bohlbro Simmelsgaard (tiltrådt 1. marts 2023) 3.603 2.783 Årsregnskab Noter 79
Page 80
Noter (1.000 kr) 43. Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder Lov om finansiel virksomhed, samt bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen). Årsregnskabet er aflagt i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr. Bankens datterselskab er uvæsentligt set i forhold til banken, hvorfor der ikke udarbejdes et koncernregnskab. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til anvendt regnskabspraksis i årsrapporten for 2024. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde banken, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtigelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtel- ser til dagsværdi. Dog måles materielle aktiver på tidspunktet for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsige- lige risici og tab, der fremkommer, inden årsrappor- ten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der vedrører regnskabsåret. Dog indreg- nes værdistigninger i domicilejendomme i anden totalindkomst. Finansielle instrumenter indregnes på handelstidspunktet. Fremmed valuta Indtægter og udgifter i fremmed valuta er omregnet til danske kroner efter kursen på transaktionstidspunktet. Mellemværender i og beholdninger af valuta er opgjort til de af Danmarks Nationalbank fastsatte valutakurser ultimo året. Resultatopgørelsen Renter, gebyrer og provisioner Renteindtægter og renteudgifter indregnes i resulta- topgørelsen i den periode, de vedrører. Gebyr og provisionsindtægter, som udgør en integreret del af et udlåns effektive forrentning, indregnes med den effektive rente for det pågæl- dende udlån. Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i resultatopgørelsen på transaktionsdagen. Bankens netto rente- og gebyrindtægter samt kurs- reguleringer kan alene henføres til én aktivitet samt ét geografisk område. Udgifter til personale og administration Udgifter til personale omfatter løn, gager, sociale udgifter og pensioner mv. til bankens personale. Der er mulighed for at få en del af lønnen udbetalt som aktier i en bruttolønsordning Skat Årets skat, som består af aktuel skat og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og i anden totalindkomst med den del, der kan henføres til posteringer i anden totalindkomst. Aktuelle skatteforpligtelser, henholdsvis tilgode- havende aktuel skat, indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalt aconto skat. Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige vær- dier af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres. Djurslands Bank A/S er sambeskattet med det 100 % ejede datterselskab Djurs-Invest ApS. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem selskaberne i forhold til disses skattepligtige indkomster. Balancen Kassebeholdning og anfordringstilgodehaven- der hos centralbanker Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker måles ved første indregning til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og cen- tralbanker omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Gælden består af kreditinstitut- ters anfordrings- og tidsindskud i Djurslands Bank. Tilgodehavender og gæld hos kreditinstitutter og centralbanker måles til amortiseret kostpris. Klassifikation og måling finansielle instrumenter Efter de IFRS 9-forenelige regnskabsregler foretages klassifikation og måling af finansielle aktiver på baggrund af forretningsmodellen for de finansielle aktiver og de kontraktmæssige betalingsstrømme, som knytter sig til de finansielle aktiver. Dette indebærer, at finansielle aktiver skal klassificeres i en af følgende tre kategorier: – Finansielle aktiver, som holdes for at generere Årsregnskab Noter 80
Page 81
Noter (1.000 kr) de kontraktmæssige betalinger, og hvor de kontraktlige betalinger udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til amortiseret kostpris. – Finansielle aktiver, som holdes i en blandet forretnings- model, hvor nogle finansielle aktiver holdes for at generere de kontraktmæssige betalinger og andre finansielle aktiver sælges, og hvor de kontraktlige betalinger på de finansielle aktiver i den blandede forretningsmodel udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem anden totalindkomst. – Finansielle aktiver, som ikke opfylder de ovennævnte kriterier for forretningsmodel, eller hvor de kontraktmæssige pengestrømme ikke udelukkende udgøres af rente og afdrag på det udestående beløb, måles efter tidspunktet for første indregning til dagsværdi gennem resultatopgørelsen. Banken har ikke finansielle aktiver, der omfattes af målingskategorien med indregning af finansielle aktiver til dagsværdi gennem anden totalindkomst. I stedet måles bankens beholdning af obligati- oner til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, enten fordi de indgår i en handelsbeholdning eller fordi, de indgår i et risikostyringssystem eller en investeringsstrategi, der baserer sig på dagsvær- dier og indgår på dette grundlag i bankens interne ledelsesrapportering. Model for nedskrivning for forventede kredittab Med de IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler ned- skrives for forventede kredittab på alle finansielle aktiver, der indregnes til amortiseret kostpris, og der hensættes efter samme regler til forventede kredittab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier. Nedskrivningsreglerne er baseret på en forventningsbaseret model. For finansielle aktiver indregnet til amortiseret kostpris indregnes nedskrivningerne for forventede kredittab i resultatopgørelsen og reducerer værdien af aktivet i balancen. Hensættelser til tab på uudnyttede kreditrammer, lånetilsagn og garantier indregnes som en forpligtelse. De forventningsbaserede nedskrivningsregler indebærer, at et finansielt aktiv m.v. på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede kredittab i 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for første indregning, nedskrives det finansielle aktiv med et beløb, der svarer til det forventede kredittab i aktivets restløbetid (stadie 2). Konstateres instrumentet kreditforringet (stadie 3), nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede kredittab i aktivets restløbetid, og renteindtægter indregnes i resul- tatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb. Det forventede tab er beregnet som en funktion af PD (sandsynligheden for misligholdelse), EAD (eks- poneringsværdi ved misligholdelse) og LGD (tab ved misligholdelse), hvor der er indarbejdet fremad- skuende informationer, der repræsenterer ledelsens forventninger til den fremadrettede udvikling. Placeringen i stadier og opgørelse af det forventede tab er baseret på bankens ratingmodeller, der er udviklet af datacentralen Bankdata og Djurslands Banks interne kreditstyring. Ved vurderingen af udviklingen i kreditrisiko antages det, at der er ind- truffet en betydelig stigning i kreditrisikoen i forhold til tidspunktet for førstegangsindregning baseret på nedjustering i bankens interne rating af debitor. Hvis kreditrisikoen på det finansielle aktiv betragtes som lav på balancetidspunktet, fastholdes aktivet dog i stadie 1, som er karakteriseret ved fravær af en betydelig stigning i kreditrisikoen. Banken betragter kreditrisikoen som lav, når bankens interne rating af kunden svarer til Finanstilsynets bonitetskategori 2A eller bedre. Kategorien af aktiver med lav kreditrisiko omfatter udover udlån og tilgodehavender, der opfylder rating-kriteriet, tillige danske stats- og realkredi- tobligationer samt tilgodehavender hos danske kreditinstitutter. En eksponering defineres som værende kreditfor- ringet (stadie 3) samt misligholdt, såfremt den opfylder mindst ét af følgende kriterier: – Banken vurderer, at låntager ikke vil kunne honorere sine forpligtelser som aftalt. – Låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder, låntager har begået kontraktbrud, banken har ydet låntager lempelser i vilkårene som følge af låntagers økonomiske vanskeligheder, eller det er sandsynligt, at låntager vil gå konkurs eller blive underlagt anden økonomisk rekonstruktion. – Eksponeringen har været i restance/ overtræk i mere end 90 dage med en beløbsstørrelse, som vurderes væsentlig. Dog gælder det, at finansielle aktiver, hvor kunden har betydelige økonomiske vanskeligheder, eller hvor pengeinstituttet har ydet lempeligere vilkår på grund af kundens økonomiske vanskeligheder, ind- placeres i stadie 2-svag, såfremt der ikke forventes tab i det mest sandsynlige scenarie. Den definition af kreditforringelse og misligholdelse, som banken anvender ved målingen af det forven- tede kredittab og ved overgang til stadie 3, stemmer overens med den definition, der anvendes til interne risikostyringsformål, ligesom definitionen er tilpas- set kapitalkravsforordningens (CRR) definition på misligholdelse. Dette indebærer, at en eksponering, som anses for at være misligholdt til regulatoriske formål, altid placeres i stadie 3. Beregningen af nedskrivninger på eksponeringer i stadie 1 og 2, foretages på baggrund af en porteføl- jemæssig modelberegning, mens nedskrivningerne på den resterende del af eksponeringerne foretages Årsregnskab Noter 81
Page 82
Noter (1.000 kr) ved en manuel, individuel vurdering baseret på tre scenarier (basis scenarie, et mere positivt scenarie og et mere negativt scenarie) med tilhørende sandsynlighed for, at scenarierne indtræffer. Alle nedskrivninger betragtes som individuelle nedskrivninger. Den porteføljemæssige modelberegning foretages på baggrund af en model, som tager udgangspunkt i bankens inddeling af kunderne i brancher og rating- klasser samt en vurdering af risikoen for de enkelte ratingklasser. Beregningen sker i et setup, som udvikles og vedligeholdes på bankens datacentral, suppleret med et fremadskuende, makroøkonomisk modul, der udvikles og vedligeholdes af LOPI, og som danner udgangspunkt for indarbejdelsen af ledelsens forventninger til fremtiden. Det makroøkonomiske modul er bygget op om en række regressionsmodeller, der fastlægger den historiske sammenhæng mellem årets nedskrivnin- ger inden for en række sektorer og brancher og en række forklarende makroøkonomiske variable. Regressionsmodellerne tilføres herefter estimater for de makroøkonomiske variable baseret på pro- gnoser fra konsistente kilder som Det Økonomiske Råd, Nationalbanken m.fl., hvor prognoserne i almindelighed rækker to år frem i tid og omfatter variabler som stigning i offentligt forbrug, stigning i BNP, rente etc. Det fremadskuende, makroøkono- miske modul genererer en række justeringsfaktorer, der multipliceres på de ”rå” estimater for PD, som derved justeres i forhold til udgangspunktet. Derved beregnes de forventede nedskrivninger i op til to år frem i tid inden for de enkelte sektorer og brancher. For løbetider udover to år og frem til år 10 foreta- ges en fremskrivning af nedskrivningsprocenten, således at denne konvergerer mod et normalt niveau i år 10. Løbetider udover 10 år tildeles samme nedskrivningsprocent som i år 10. Praksis for fjernelse af finansielle aktiver fra balancen Finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris, tabsafskrives helt eller delvist fra balancen, hvis banken ikke længere har en rimelig forventning om hel eller delvis dækning af det udestående beløb. Indregningen ophører på baggrund af en konkret, individuel vurdering af de enkelte eksponeringer. For privat- og erhvervskunder vil banken typisk tabsaf- skrive, når de stillede sikkerheder er realiseret og restfordringen er uerholdelig. Når et finansielt aktiv tabsafskrives helt eller delvist fra balancen, udgår nedskrivningen på det finansielle aktiv samtidig i opgørelsen af de akkumulerede nedskrivninger, jf. note 7. Banken fortsætter inddrivelsesbestræbelserne efter, at aktiverne er tabsafskrevet, hvor tiltagene afhængeraf den konkrete situation. Banken søger som udgangspunkt at indgå en frivillig aftale med kunden, herunder genforhandling af vilkår eller rekonstruktion af en virksomhed, således at inkasso eller konkursbegæring først bringes i anvendelse, når andre tiltag er afprøvet. Obligationer Obligationer, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdien. Dagsværdien opgøres efter lukke- kursen på balancedagen. Aktier Aktier, der handles på aktive markeder, måles til dagsværdi. Dagsværdien opgøres efter lukkekursen på balancedagen. Illikvide og unoterede kapitalandele måles som hovedregel ligeledes til dagsværdi. Dagsværdi opgøres ved anvendelse af modeller og tilgængelige data, som kun i mindre omfang er observerbare markedsdata, herunder f.eks. oplys- ninger om handler m.v. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel af virksomhedernes resultat efter skat. Nettoop- skrivning af kapitalandele overføres til lovpligtig reserve i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Puljeaktiviteter Samtlige puljeaktiver og -indlån indregnes i separate balanceposter. Afkast af puljeaktiver og udlodning til puljedeltagere føres under posten ”Kursreguleringer”. Grunde og bygninger Grunde og bygninger omfatter de tre poster ”Inve- steringsejendomme”, ”domicilejendomme, ejede” og ”domicilejendomme, lejede”. De ejendomme, hvori der er bankdrift, er kategoriseret som domicil- ejendomme, mens øvrige ejendomme er betragtet som investeringsejendomme. Investeringsejendomme måles efter første indreg- ning til dagsværdi opgjort ud fra afkastmetoden jf. bilag 9 i regnskabsbekendtgørelsen. Løbende værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen. Domicilejendomme, ejede måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle nedskrivninger. Afkast og afkastprocent er afhængig af beliggenhed og stand mv. Omvurderinger gennemføres med tilstrækkelig regelmæssighed, så den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra den værdi, som ville blive fastsat ved anvendelse af dagsværdien på balancedagen. Afskrivninger beregnes ud fra en forventet brugstid, som er sat til 50 år. Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi fratruk- ket en scrapværdi. Afskrivninger og nedskrivninger ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen, mens stigninger i den omvurderede værdi indregnes i anden totalindkomst og bindes på posten ”opskriv- ningshenlæggelser” i egenkapitalen, medmindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidli- gere er indregnet i resultatopgørelsen. I året er der ikke anvendt eksterne vurderingseks- perter på bankens ejendomme. Årsregnskab Noter 82
Page 83
Noter (1.000 kr) Domicilejendomme, lejede vedrører de lejede ejen- domme, hvorfra banken driver bankvirksomhed. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos leasingtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkost- ninger og eventuelle forudbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi. I vurderingen af den forventede lejeperiode for lejekontrakter af ejendomme til domicilformål er den forventede lejeperiode sat til op til 5 år. Lea- singaktiverne afskrives lineært over de forventede forbrugsperioder på op til 5 år, og leasingforpligtel- serne afvikles som en annuitet og måles til amortise- ret kostpris. Ved opgørelse af ejendommenes værdi er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente på 0-1 %. Øvrige materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger omfatter de to poster ”Øvrige materielle anlægsaktiver, ejede” og ” Øvrige materi- elle anlægsaktiver, lejede”. Øvrige materielle aktiver, ejede består materielle aktiver og indretning af lejede lokaler måles til kost- pris med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv- ninger. Der foretages lineære afskrivninger over en forventet levetid på 3-8 år. Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen fratrukket en scrapværdi. Øvrige materielle aktiver, lejede vedrører lejede biler. Alle leasingkontrakter skal indregnes hos lea- singtager i form af et leasingaktiv, der repræsenterer værdien af brugsretten. Ved første indregning måles aktivet til nutidsværdien af leasingforpligtelsen inkl. omkostninger og eventuelle forudbetalinger. Samtidig indregnes nutidsværdien af de aftalte leasingbetalinger som en forpligtelse. Undtaget fra kravet om indregning af et leasingaktiv er aktiver leaset på kontrakter af kort varighed og leasede aktiver med lav værdi. Leasingaktiverne afskrives lineært over forbrugsperi- oden på op til 3 år, og leasingforpligtelserne afvikles som en annuitet og måles til amortiseret kostpris. Ved opgørelse af bilernes værdi er der anvendt en gennemsnitlig alternativ lånerente på 0 %. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi, der som udgangspunkt er baseret på observerede markedspriser på balancedagen. Afledte finansielle instrumenter indregnes under andre aktiver, henholdsvis andre passiver. Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter ind- regnes i resultatopgø- relsen under kursreguleringer. Finansielle forpligtelser Indlån, udstedte obligationer og efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter ”Hensættelser til tab på garantier” og ”Andre hensatte forpligtelser”. Der indregnes en hensættelse vedrørende finansielle garantier og uudnyttede kredittilsagn i overens- stemmelse med de IFRS 9-kompatible nedskriv- ningsregler, jf. afsnittet ”Model for nedskrivning for forventede kredittab” på side 85. Desuden foretages hensættelser på øvrige garantier, hvis det er sandsynligt, at garantien vil blive effektueret, og forpligtelsens størrelse kan opgøres pålideligt. Efterstillede kapitalindskud Efterstillede kapitalindskud måles til amortiseret kostpris. Omkostninger, herunder stiftelsesprovision som er direkte forbundet med efterstillede kapital- indskud, fradrages i den initiale dagsværdi og rentes metode, således at forskellen mellem nettoprovenu og nominel værdi indregnes i resultatopgørelsen under ”Renteudgifter” over låneperioden. Egenkapital Opskrivningshenlæggelser vedrører opskrivning af domicilejendomme med fradrag af udskudt skat på opskrivningen. Reserven opløses, når aktiverne sælges eller udgår. Udbytte indregnes som en gældsforpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Det foreslåede udbytte for regnskabsåret vises som en særskilt post under egenkapitalen. Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte fra egne aktier indregnes direkte i overført overskud under egenkapitalen. Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er opstillet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav, samt i henhold til Den Danske Finansanalytikerforenings vejledninger. Årsregnskab Noter 83
Page 85
Ledelse og revision Repræsentantskabet Alf Sørensen Direktør Grenaa Anders Hedeager Petersen Sælger Randers Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro Christian Gjandrup Møller Udviklingschef Aarhus Christina Grejs Praktiserende læge Risskov Connie Rasmussen Senior consultant/CFO Risskov Daniel H. Zacher Kirkegaard CFO og økonomidirektør Skødstrup Désirée Iuel Konsulent Glesborg Ejner Søby Vice President, Treasury & Risk Vivild Else Brask Sørensen Kommunikationsmedarbejder Grenaa Finn Damgaard Selvstændig Skanderborg Gert Jakobsen Vognmand Rodskov Gert Rygaard Adm. Direktør Grenaa Hans Gæmelke Proprietær Ørsted Helene Lindholm COO og partner Hinnerup Henrik Hedeager Selvstændig tømrer Ørum Djurs Jakob Tolstrup Kristensen Partner Risskov Jens Blach Proprietær Trustrup Jens Mikkelsen Partner og COO Ryomgaard Jesper Lyngesen Direktør Grenaa Jørn Schmidt Lagermedarbejder Kolind Keld Hasle Jakobsen Statsaut. Revisor Tranbjerg Kasper Smith Direktør Galten Kathrine Fisker Selvstændig ejendomsmægler Randers NV Kira Leth Laursen Skattechef Hornslet Kirstine Bille Faglærer Balle Kirstine Dyekjær Advokat og partner Søften Klaus Skovsen Adm. direktør Silkeborg Kristian Juul Thorsen Direktør Nimtofte Lars Horst Petersen Direktør Skanderborg Lars Sundtoft Madsen Advokat Skødstrup Lars Østergaard Ledende overlæge Risskov Line Meldgaard-Heilesen Advokat Åbyhøj Louise Hou Kragh Chef for strategisk udvikling Randers Majken Lundsteen Helt CFO Skovby Merete Hoe Director of Global Diagnostic Hornslet Morten Therkildsen Direktør Grenaa Niels Ole Birk Bygningsansvalig Allingåbro Ole Pedersen Direktør Egå Peter Kejser Gårdejer og direktør Grenaa Peter V. Belden Senior key account manager Sabro Peter Zacher Sørensen Advokat Gjerrild Poul Dalsgaard Nielsen Direktør Risskov Stine Kalsmose Jakobsen Advokat Højbjerg Sussi L. Heide E-Commerce Manager Åbyhøj Trine Grejsen Kulturchef Grenaa Uffe Vithen Økonomichef Egå Werner Kaihøj Afdelingschef Højbjerg Formand Niels Ejnar Rytter Gårdejer Allelev Næstformand Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft Ledelse og revision 85
Page 86
Ledelse og revision Bestyrelse, direktion og revision Formand Ejner Søby Vice President, Treasury & Risk Vivild Næstformand Mikael Lykke Sørensen Ejendomsmægler, MDE Ebeltoft Merete Hoe Director of Global Diagnostic Hornslet Peter Kejser Gårdejer og direktør Grenaa Klaus Skovsen Adm. direktør Silkeborg Bente Østergaard Høg Vice President Allingåbro Medarbejderrepræsentanter Anders Tækker Rasmussen Landbrugschef Vivild Morten Svenningsen Finanschef Hadsten Jesper Schousen Erhvervschef Egå Direktion Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Adm. direktør, CEO Revision PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Herning Ledelse og revision 86
Page 87
Auning Grenaa Kolind Ryomgård Rønde Hornslet Randers Hinnerup Risskov Lystrup Skanderborg T ranbjerg Aarhus Ebeltoft Løgten-Skødstrup Højbjerg Bankens afdelinger Hovedkontor Grenaa Administrerende direktør, CEO Sigurd Bohlbro Simmelsgaard Vicedirektør Jesper Vernegaard Direktionssekretariat PA/Sekretariatsdirektør Jacob Hoelgaard Kredit Kreditdirektør Alexander Brund Haarløv IT & Projekter IT-direktør Thomas Møller Økonomi Økonomichef Martin Dybdal Madsen Finans Finanschef Morten Svenningsen Forretningsudvikling Teamleder Lina Toft Petersen Forretningssupport Kommunikationsansvarlig Karin Rask Marketingansvarlig Louise Ringsted HR-ansvarlig Pia Melsen Braüner Ejd.serviceansvarlig Per V. Klemmensen Revision, risiko og compliance Intern revisionschef Jørn Haagensen Complianceansvarlig Bo Bødker Sørensen Risikoansvarlig Anne-Mette Hedegaard Lossin Område Aarhus Områdedirektør Peter Bredal Fungerende erhvervsdirektør Peter Bredal Risskov Privatdirektør Louise M. Helmer Larsen Højbjerg Filialdirektør Klaus Madsen Aarhus Filialdirektør Rasmus Bernth Brinch Lystrup og Hinnerup Filialdirektør Jan Labich Tranbjerg Filialdirektør Søren T. G. Sørensen Hornslet og Løgten-Skødstrup Filialdirektør Jimmi Skov Skanderborg Filialdirektør Jacob Carstensen UngBank Teamleder Jesper Sørensen Område Djursland Områdedirektør Peter Møller Erhvervsdirektør Ronnie Kristensen Randers Privatdirektør Martin Schultz Bürger Grenaa Filialdirektør Søren Mandrup Wellejus Ebeltoft og Rønde Filialdirektør Jacob Skovgaard Auning, Kolind og Ryomgård Filialdirektør Carsten Bjerregaard Rådgiversupport Afdelingsleder Claus Lindgaard Bankens afdelinger 87