Hej og god formiddag. Så vil jeg gerne på vegne af H.C. Andersen Campus byde velkommen til det her event, hvor vi vil få en gennemgang af regnskabet for tredje kvartal 2023 fra Bank Nordic, som kom ud i går morges. Mit navn Rasmus Køjborg, og jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til Administrerende Bankdirektør i Bank Nordic, Thuy A. Farke, som vil tage os igennem regnskabet og sådan de seneste tendenser. Thuy vil jo også svare på spørgsmål, så til jer der måtte lytte og se med, så selvfølgelig velkommen til jer også i første omgang. Så vil jeg selvfølgelig opfordre jer til at stille nogle spørgsmål i chatten, så skal vi sørge for at tage dem undervejs eller til sidst i præsentationen. Men med det, så vil jeg egentlig sende bolden videre til dig, Thuy. Værsgo. Tak. Ja, lad os prøve at kigge på, hvordan vores tredje kvartals resultat ser ud. De punkter, vi kommer ind på, det er selvfølgelig de overordnede tal her, og så dykker jeg lidt ned i de forskellige poster for ligesom at forklare, hvad driverne er, der ligger bag den udvikling, vi kan konstatere her i tredje kvartal. Så det er cirka de her emner, jeg har tænkt mig at komme ind på. Og så må vi selvfølgelig se, om der er nogle spørgsmål, som vi så skal tage undervejs. Hvis vi tager sådan helt det overordnede billede først, så er det her vores overordnede tal for både tredje kvartal og også de første ni måneder, hvor vi holder det op imod den samme periode i sidste år. Og det, vi kan konstatere, det er, at der er flere faktorer, der alle sammen peger i den rigtige retning i år. Både når vi kigger på vores nettorenteindtægter, når vi kigger på vores forsikringsaktiviteter, når vi kigger på vores nedskrivningsposter, og også når vi kigger på afkastet på vores egen beholdning. Der er egentlig et sammenfald af flere gode elementer, der resulterer i det resultat, vi kan præsentere her for tredje kvartal. Hvis vi kigger overordnet på posterne, så kan vi se, at vores nettorenteindtægter stiger i indeværende kvartal med 11%, og år til dato, sammenlignet med samme periode sidste år, er der en stigning på 32%. Vores forsikringsindtægter er også steget i indeværende kvartal, og vi har også et markant bedre resultat i år, sammenlignet med samme periode sidste år. Det er selvfølgelig drevet af, når vi taler forsikring, så kan der altid komme nogle uventede omkostninger forbundet med storme og andet sæson, så der er en vis usikkerhed forbundet med forsikringsresultatet. Det kan vi komme lidt tilbage til, men indtil videre i år, så ser det jo rigtig fint ud på forsikringssiden. Omkostningerne, de på niveau med sidste kvartal, lidt højere end samme periode sidste år, fordi ligesom alle andre, så kan vi også se, at omkostningerne hos os under pres, og der ligger en opgave i at holde dem i bero. Nedskrivningsposten, der har vi sammenlagt igen, når vi tager de første tre kvartaler, så har vi en tilbageførsel på 15 millioner. Lidt lavere niveau end det, vi så i tilbageførsler af samme periode sidste år. Faktisk det her så det første kvartal, altså Q3, så det første kvartal, hvor vi ikke i indeværende kvartal har tilbageførsler, men vi lander på et pænt nul på nedskrivningsposten. Så det måske de første tegn på, at der er nogle af de her ændrede forudsætninger med højere renter og inflation, der måske begynder at vise sig nu. Vi har nogle ekstraordinære omkostninger forbundet med nogle ledelsesændringer, der var tidligere i år på de her DKK 9 millioner, og det er selvfølgelig ikke noget, vi havde sidste år, så det er kun en engangspost, der påvirker resultatet i år. Samlet set har vi et resultat før skat, der ligger pænt over det niveau, vi havde sidste år, og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med. Vi holder fast i vores udmeldte outlook for året på de her DKK 260 til 290 millioner i net profit. Jeg tænker, at det er de overordnede poster. Hvis vi lige skal vende nogle af de her key metrics, som står længere nede i tabellen, så kan man se, at nettorenteindtægterne ikke kun er drevet af, at der har været en stigning i renterne både på udlån og på indlånsrenterne, men at vi også kan konstatere en både indlåns- og udlånsvækst i perioden, både i indeværende periode, altså kvartal til kvartal, men også når vi sammenligner med samme periode sidste år, så har der været en pæn udlånsvækst og også en pæn vækst på vores indlånsside, som selvfølgelig også påvirker den gode udvikling på vores nettorenteindtægter. Jeg tænker, at det i hvert fald er de vigtigste tal i forhold til highlights. Hvis vi dykker lidt længere ned i nogle af de her underliggende poster for at forstå driverne bag dem, så kan man se her, at som jeg var inde på, at stigningen i nettorenteindtægterne også er drevet af, at vi har en stigning i vores udlån, som så giver noget ekstra i forhold til den post. Det, vi også kan se, bare lige for at forklare situationen, så kan vi se, at på Færøerne har vi ikke den samme stigning længere, som vi har set på realkreditfinansiering. Der er en vandring fra realkreditfinansiering over i bankudlån, og det hos privatkunder, og på grund af den renteforskel, der har været på realkreditlån og banklånsrenten. Og det er så med til at ligge som en forklaring til, at der er en stigning i vores udlånsportefølje hos privatkunder på Færøerne. Ja, på gebyrssiden ser vi en faldende tendens, og en del af forklaringen er præcis den her med, at vi ikke ser samme aktivitet på realkreditområdet, som vi har set tidligere. Det ser vi slår igennem i forhold til vores gebyrindtægtspost. Der er også en lavere aktivitet på nogle af de andre områder, som genererer gebyrindtægter i år sammenlignet med sidste år, blandt andet på investeringsområdet. Så det er også en del af forklaringen på, at der er lavere gebyrindtægter i år sammenlignet med sidste år. Der har også været nogle ændringer i forhold til nogle garantier, nogle garantiestillelser, som har resulteret i, at indtægten fra garantierne også er faldet her i år. Så der er flere forklaringer på, hvorfor den udvikling i forhold til faldet eller nedgangen i vores gebyrindtægter. Men sammenfaldende, så det en kombination af et lavere aktivitetsniveau og så det her med, at realkreditfinansiering ikke har været så attraktiv for vores kunder i indeværende år. Hvis vi kigger på TWICT's resultater, så præsenterer TWICT i årets første ni måneder et rigtig flot resultat. Hvis vi kigger på søjlerne, de blå, mørke og lyseblå søjler, så kan I se, at hvis vi sammenligner årets ni måneder med samme periode sidste år, så er der både et fald i skadesomkostninger, og der er også en stigning i præmieindtægter, og de to kombineret giver selvfølgelig det resultat, som I kan se i de mere gule/brune søjler nedenunder, som er markant bedre i år, end det var samme periode sidste år. Som jeg sagde til at starte med, så kan der godt være en, der er en usikkerhedsparameter forbundet med vores forsikringsresultater. Det er sådan, at når man bor på Færøerne midt ude i Det Nordatlantiske Hav, så bliver vi ramt af storme, og stormene rammer os typisk i sæsonen for storme. Det fjerde kvartal og første kvartal. Og det vil sige, at vi står lige nu ved indgangen til den nye sæson, hvor vi kan se, eller hvor der kan komme nogle storme, der kan påvirke vores skadesomkostninger ret markant, alt efter hvordan tingene har det med at udvikle sig. Så jeg vil sige, at årets første ni måneder ikke er en garanti for, at årets resultat bliver lige så flot, fordi vi lige skal igen i fjerde kvartal og se, om der er nogle storme, der kan komme til at påvirke vores resultater markant på forsikringssiden. Men det er altså ikke udtryk for, Thuy, at I har ændret nogle ting underliggende i jeres forsikringsforretning. Det er mere et udtryk for, at ja, at I har været begunstiget af færre af de her større skader på sammenligningsgrundlaget i hvert fald, altså fra Q3 i år og Q3 sidste år? Ja, ja, ja. Nej, der er ikke udtryk for nogle grundlæggende ændringer i forsikringsforretningen. Det er simpelthen den her kombination af, at vi ikke har været ramt af nogle store skader på samme måde indtil videre i år, som vi var sidste år. Og så ser vi også en stigning i indtægterne, både i forhold til tilgang af kunder, men også på de præmier, der bliver reguleret. Og den effekt kommer så ind i takt med, at stigningen får effekt, altså reguleringen på indtægtssiden. Jo. Og hvad er din fornemmelse der i forhold til de prisstigninger, I er kommet igennem med på forsikringen? Er det nok til at kompensere for den inflation, vi har set i samfundet? Også fordi det jo selvfølgelig også er blevet dyrere at få en tømrer ud og reparere nogle ting og få lavet andre ting, når skaderne så kommer. Ja, det er lige præcis det, der er den svære opgave i det her, fordi præmieindtægterne, de bliver nemlig reguleret i forhold til et prisindekstal. Og det vil sige, typisk kommer reguleringen forsinket i forhold til, hvornår prisstigningerne har fået effekt. Men man kan sige, at det er et vilkår, det er sådan, det er, og indtil videre er det den model, vi holder os til, at præmierne bliver reguleret, man kan sige, på bagkant af, at man har set prisstigningerne. Det er lidt svært at gøre det på forkant, fordi vi skal lige have konstateret, hvad det er, vi skal regulere præmierne med. Så der er en tidsforskel i forhold til de to poster. Godt. Meget fint. Ja. Vores omkostningsbase er lidt under pres. Vi lykkedes med at holde niveauet fra kvartal til kvartal, men hvis vi sammenligner med samme periode sidste år, så kan vi se, at vi har stigende omkostninger. Og det er drevet af, at vi har lidt flere medarbejdere nu, end vi havde tidligere. Og så er det også den her generelle prisstigning, der også rammer os på forskellige af de services, vi har behov for, og der er også noget med for eksempel lønreguleringer til medarbejdere, der også slår igennem på omkostningssiden. Så det er jo ikke et velkendt billede, at omkostningerne er under pres generelt i en periode med stigende inflation, men det er et vigtigt fokus, vi har, altså at have det her cost fokus for at sikre, at vi har det under kontrol og gør, hvad vi kan for at holde det på et niveau, som ikke stiger uforholdsmæssigt meget i forhold til de rammer, vi har. Ja, for man kan vel sige lidt til det, Thuy, her, altså man kan sige, at noget af det, som I og som de andre banker ligesom har medvind på i øjeblikket, det er nettorenteindtægterne, og det koster dig jo ikke så meget mere personale, fordi at du justerer renten op på nogle udlånskonti og lignende, hvorimod man kan sige, at det, som I og andre oplever lidt pres på i øjeblikket, det er så på gebyrssiden, og det er jo som regel det, der måske er lidt mere mandskabstungt, kan man sige, når der skal laves nogle lånesager og forskellige andre ting i forhold til den del. Så egentlig så burde I vel egentlig, og nogle af de andre banker, nu taler du jo kun for dig selv, kan man sige, men burde I egentlig ikke i sådan nogle opgangstider her, når det drevet af noget, der ikke så mandskabstungt, eller benytter man måske også muligheden til at sige, at der nogle områder her, hvor vi egentlig godt ville have eller stå lidt stærkere, og nu har vi også noget overskud til at investere lidt i, at vi kan satse lidt mere. Er det sådan, man skal læse det lidt også? Altså tænker du fra medarbejdersiden? Ja, præcis. Ja. Altså nu er det jo ikke voldsomt store stigninger, vi kan få i forhold til antallet af medarbejdere. Så det er jo ikke et udtryk for et periodisk udsving. Vi har en forventning om, at vi skal ikke være mange flere, end dem vi er i dag, og det niveau, hvor vi har ligget på omkring de 200, det er nok det niveau, vi tænker er det rigtige niveau. Så jeg tror ikke, at det her er et udtryk for, at vi generelt kommer til at se, at vi skal være flere ansatte, end dem vi er, men mere et udtryk for en periodisk udvikling, som jeg forventer, på sigt kommer til at falde igen. Ja. Godt. Ja. Så kommer vi til nedskrivningsposten, og der er vi rigtig glade for at se, at vores kunder stadigvæk ser ud til at have det godt, både når vi kigger ind i privatkundeporteføljen og erhvervsporteføljen. Det ser ud til, at de har en stærk og sund, robust økonomi, hvor man kan stå imod de ændrede forudsætninger, der har været med højere renter og højere priser generelt, i hvert fald indtil videre. Det så vi også som et resultat i forhold til vores nedskrivningsposter, og det resulterer jo stadigvæk i, at vi har tilbageførsler netto i årets første ni måneder. Vi ser stadigvæk, at vi har en stærk og sund kreditportefølje, når vi kigger ned i både i forhold til, som sagt, privatkunder, men også i forhold til erhvervssiden og de forskellige brancher og sektorer. Når det så sagt, så når forudsætningerne ændrer så meget, som de har gjort her det sidste års tid, så forventer vi, at når vi kigger fremad, så vil det her komme til at se, det vil ses i vores tal, og vi forventer også, at der vil komme nogle flere nedskrivninger fremadrettet. For et år siden, der tror jeg, at hvis vi fik samme spørgsmål på det tidspunkt, så havde vi forventet, at 2023 ville have været det år, hvor man kom tilbage til mere normaliserede tilstande på nedskrivningsposten. Det har vi så ikke set, men nu er vi kommet tættere på det punkt, hvor vi kan sige, at nu forventer vi at få mere normaliserede vilkår eller forhold omkring det her med nedskrivningsposten. Og det vil sige, det også vores forventninger, når vi kigger ind i 2024, og så vil der komme nogle flere nedskrivninger på grund af de her ændrede forudsætninger. Og vores kapitalposition, jamen vi har et stærkt udgangspunkt og har fokus på at optimere vores kapital i forhold til de målsætninger, der er meldt ud. Vi har en målsætning på vores CET1, som gælder til og med, altså for til og med året 2024, som vi arbejder frem imod. Og man kan sige, detaljer ser her, CET1-tallet, det per tredje kvartal, vi er oppe på de her 21,8%, og årets resultat indtil videre, det er den her lyseblå skraverede søjle, som vi først skal tage med, når vi har den endelige årsrapport i vores tal. Og som et led i vores planer om at optimere vores kapital og også i forhold til de kapitalmålsætninger, der så vi i og har ongoing planer om løbende at udstede både senior non-preferred og preferred lånekapital for at kunne opnå den langsigtede sammensætning på kapitalsiden, som vi ønsker. Så har vi nogle få slides, to slides faktisk med, omkring bare for at sætte det i en kontekst. Nu vi på Færøerne i Grønland, så lige et view på, hvordan den færøske og den grønlandske økonomi ser ud pt., og hvilke udsigter der så man har noget at sætte BankNord ind i den rigtige kontekst. Hvis vi kigger på den færøske økonomi, så den færøske økonomi et godt sted. Man har et stærkt udgangspunkt, man har økonomisk vækst, også når man kigger fremadrettet i forhold til, hvilke forventninger der til den færøske økonomi. Stigende eksport, en meget, meget lav arbejdsløshed, hvor man er afhængig af også at kunne få udenlandsk arbejdskraft ind til Færøerne, fordi der mangler arbejdskraft. Så egentlig på de positive udsigter, så er den færøske økonomi et godt og stærkt sted, men der er også nogle risici, og der er nogle af de her risici, der måske er blevet mere tydelige her på det sidste. Vi er ramt af inflationen på samme måde som i andre lande, altså for eksempel kan man sige i Danmark, men den er også faldet markant på Færøerne, så der ligner billedet også det, man ser i Danmark. Men der, hvor vi har nogle andre risici, det i forhold til vores hovederhverv, som fiskeriet, hvor vi har en, hvor Færøerne har en fiskeriaftale med Rusland, og den bliver forlænget for eller aftalt for et år ad gangen, og det en gammel aftale, der har kørt i mange år siden engang i forrige århundrede. Men man står igen nu på samme måde, som man gjorde sidste år, og i den her situation, hvor man skal beslutte, om man skal ind og genforhandle den her aftale, eller om situationen gør, at man ikke ønsker at forlænge den her aftale eller gå i gang med forhandlingerne. Og det det politiske system, der har eller ejer de her overvejelser. Og det kan selvfølgelig betyde et eller andet i forhold til den færøske økonomi, hvis det viser sig, at den her fiskeriaftale ikke bliver forlænget for 2024. Og så der også været nogle meldinger fra Rusland i forhold til importen fra Færøerne. Rusland et vigtigt importmarked for den færøske erhvervsliv. Vi nede, det russiske marked som marked, vi sælger til. Vi nede på cirka 10% af eksporten, som går til Rusland. Men det nogle fiskearter, som måske kan være lidt sværere at afsætte til andre markeder, til i hvert fald til samme pris. Så hvis det viser sig at ske, at der kommer et importforbud i Rusland for færøske varer, så vil det også have en eller anden betydning i forhold til, at så skal varerne afsættes til andre markeder. Historisk set har det ikke vist sig at være en udfordring for det færøske erhverv i det at finde andre markeder, men det jo altid et spørgsmål om, til hvilken pris. Så der er i hvert fald nogle usikkerheder i øjeblikket forbundet med den færøske økonomi, som skal afklares her i nærmeste fremtid. Den grønlandske økonomi er på samme måde et godt sted. Der er også vækst, også når man kigger til forventningerne til i år, også en generelt lav inflation, som også har været lavere end den inflation, man har set både i Danmark og på Færøerne. Så man er ikke blevet ramt på samme måde af de her prisstigninger endnu i Grønland, blandt andet fordi at priserne på energi ikke er steget. Man er i samme situation i Grønland, og der er meget lav, hvad skal man sige, i hvert fald strukturel arbejdsløshed, den er meget lav. Det er svært at få arbejdskraft med de rigtige kompetencer til de forskellige jobs, så arbejdsmarkedet er en flaskehals i forhold til den økonomiske udvikling i øjeblikket i Grønland. Men så generelt er den grønlandske økonomi også et rigtigt fornuftigt sted. Ja, jeg tænker, at det er et overview af, ja, både en status på vores tal og hvor vi er med Q3-tallene, men også i en kontekst set i forhold til den færøske og grønlandske økonomi. Meget fint. Tusind tak for det, Thuy, og lad os så kaste os over lidt spørgsmål, der var kommet ind her undervejs også. Jeg tænker, at jeg lige bladrer tilbage i din slide her til den her med capital position. Der var nemlig et spørgsmål her omkring jeres egentlige kernekapitalprocent eller den her CET1-ratio. Den har I jo en målsætning om skal være på 20% eller et target på den ved udgangen af 2024, som spørgeren også skriver her. Target højt sammenlignet med andre SIFI-institutter, for eksempel Jyske Bank, der har 15% til 17%, Vestjysk på 15,5% og Spar Nord på 13,5%. Hvad baggrunden sådan for det her relativt høje target og går I sådan med overvejelser om at reducere det? Og jeg kunne måske tillade mig at spørge lidt til, jamen der er noget sådan med jeres, hvad hedder det, jeres eksponering til en lidt mindre økonomi, i hvert fald end den danske, som jo så både på godt og ondt, når det går godt, så er man godt eksponeret med. Men det er klart, at når der så engang imellem rammer en krise, så vil man selvfølgelig også blive hårdere ramt af alt andet lige, kan man sige. Er der også nogle overvejelser omkring det med det her mål på de 20%? Så det var et langt indledende spørgsmål, men ja. Ja, altså der jo nu, altså vi har jo nogle kapitalkrav, som vi skal overholde selvfølgelig, og det både nogle generelle og også nogle individuelle krav, der bliver stillet også som bank og som SIFI-institut. Og det lægger selvfølgelig en grænse for, hvor langt nede vi kan komme i forhold til det samlede krav, som vi har på det område. Derudover, og der kommer du måske ind på det her med, at et lille land, en lille økonomi og forholdsvis få aktører, for eksempel på det færøske marked, til at servicere de kunder og de projekter, der måtte være her, så har vi også et hensyn i forhold til, hvor stor en kapital vi skal have, når vi kigger på bankens største kunder og også i forhold til enkeltstående engagementer. Så der også nogle hensyn der, som vi bliver nødt til at tage højde for i forhold til, når CAT1-målsætningen skal fastsættes, så vi sikrer os, at vi stadigvæk kan være med i forhold til det, der sker på det færøske marked som en af de store banker. Derfor vurderer vi, eller det vurderet, at en CAT1-målsætning, som den vi har i dag, den passende i forhold til de her forskellige hensyn, vi bliver nødt til at tage med in mente, når målsætningen skal fastsættes. Godt, meget fint. Og så går jeg lige tilbage til din slide, så hopper vi lige en slide tilbage her også, fordi der er lidt spørgsmål omkring det her med impairments, altså nedskrivninger. Der er en her, der spørger lidt. Nedskrivninger på udlånet ikke længere positivt, altså tilbageførsler, eller i hvert fald i nul, kan man sige. Tidligere har I haft de her tilbageførsler. Begynder I at se lidt udfordringer hos nogle af kunderne, og er det nogle bestemte segmenter, hvis der er lidt udfordringer? Ja, altså det er faktisk sådan, at når vi kigger ind i vores porteføljer, både på, uanset om vi kigger på privat eller erhvervskunder, så er der ikke nogen tydelige tegn på, at kunderne har det sværere i dag. Altså vi har en del, hvad skal man sige, parametre, som vi holder øje med og monitorerer for at se, om der sker en udvikling i den forkerte retning, kunne man sige, altså som tyder på, at kunderne får det sværere. Og det er ikke noget, vi kan se på nuværende tidspunkt i vores tal. Men som sagt, når forudsætningerne ændrer så meget, som vi har set her i løbet af det sidste års tid, så kommer vi til at se det ind i forhold til nedskrivningsposten, fordi man al økonomisk teori tilsiger, at det får en effekt, og det forventer vi også, at vi kommer til at se på et eller andet tidspunkt i forhold til vores nedskrivningspost, på trods af at vi har en på nuværende tidspunkt en stærk kreditportefølje. Godt, og et spørgsmål i relation til det her, men som jeg egentlig synes det ser ud som om der faktisk er svaret på på sliden her, det er altså om I har øget de diskretionære hensættelser yderligere i kvartalet? Nej, det har vi ikke. Vi har fastholdt det på de her 75 millioner. Godt. Og så er der en, der spørger her, sådan hvor høj forventes nedskrivningsprocenten, altså defineret som en procent af udlån, at være i et såkaldt normaliseret år? Jeg ved ikke, om man nærmest kan huske tilbage på et normaliseret år, fordi jeg har været begunstiget af, at de fleste har haft en sund økonomi i hvert fald. Men hvor tænker du, Thuy, sådan hvad skal vi sådan se, når tingene måske på et eller andet tidspunkt normaliserer sig? Ja, altså det er jo nogle tal, vi har, og som vi også har regnet os frem til, og som vi bruger som vores interne forudsætninger, men det er ikke nogle tal, vi har meldt ud offentligt, så det kan jeg desværre ikke komme ind på konkret, hvad det betyder i forhold til os. Godt. Og i forhold til det her med kapitalkravet, og som vi var lidt inde på før, så var der også sådan et lille spørgsmål i forhold til det her, sådan i forhold til udbytte og aktietilbagekøb. Er der sådan nogle begrænsninger i form af for eksempel godkendelser fra Finanstilsynet eller lignende? Fordi hvis man sådan kigger ind i både, hvad I kan reducere jeres overskudskapital med, kan man sige, og samtidig også i forhold til, når man kigger på jeres udbyttepolitik i forhold til sådan årets overskud, som jo ser ud til at blive rekordhøjt med de meldinger, der nu kommer, så er der sådan noget niveau, sådan noget maksniveau for udbytte eller lignende, og er der nogle godkendelser, der skal være på plads i forhold til blandt andet aktietilbagekøb fra tilsynets side? Ja, altså et aktietilbagekøb, der ligger der en proces, man skal igennem, hvis man skal igangsætte sådan et program med nogle nødvendige godkendelser. Men der bliver vi ramt af, at på nuværende tidspunkt kan vi slet ikke få lov til at gøre det på grund af færøsk lovgivning på området, som umuliggør et aktietilbagekøbsprogram for os som børsregistreret selskab. Det kræver, at der kommer en lovændring, som gør, at vi bliver fritaget for nogle af de, hvad skal man sige, pligter, man har som selskab i forbindelse med et aktietilbagekøb, og som vi ikke har mulighed for at overholde som et børsregistreret selskab. Og så længe sådan den ændring ikke kommet i færøsk lovgivning, så vil vi ikke kunne igangsætte sådan et program. Og det kunne jeg egentlig bringe mig lidt videre til, fordi den var jeg faktisk ikke klar over, den med i forhold til at der var nogle færøske regler, fordi på nogle områder så I lidt så I reguleret af et Finanstilsyn som hjemhørende her i Danmark, og så kan jeg så høre, altså på andre områder så I har måske faktisk endnu flere lovkrav og restriktioner I skal leve op til i form af de her ting? Ja, du kan sige, vi har på det område situationen lidt mere kompleks for os, end det ville være på et tidspunkt for Dansk Bank, fordi vi skal både forholde os til de generelle regler, og ja, vi er underlagt tilsyn af Finanstilsynet, men så vil der også på nogle områder være færøsk selskabslovgivning og andet, vi skal sikre, at vi overholder, og der vil potentielt også være nogle andre regler, der er gældende for Grønland, som vi også skal sikre, at vi holder styr på og overholder. Så ja, vi har lidt flere hensyn eller lidt flere juridiske emner eller områder, vi skal sikre, at vi overholder i forhold til driften af BankNordic som koncern på to forskellige markeder. Men hvordan i forhold til udbyttet, er der nogle begrænsninger der? Det er klart, der er en bestyrelse, der skal indstille det, og så er der en generalforsamling, der skal godkende det og så sige, at det er det. Men er der ellers noget i forhold til udbyttet, hvor der er nogle begrænsninger? Ja, altså jeg vil sige, vi har jo meldt vores udbyttepolitik ud, som i sig selv også er en begrænsning i forhold til, hvor meget der kommer ud løbende, og hvis man så ønsker noget mere end det, så skal man ind og forholde sig til, om man skal ændre den udbyttepolitik. Men ellers vil der selvfølgelig også være nogle begrænsninger i forhold til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden, der gør, at man ikke bare kan udbetale meget mere end det, der er taget højde for eller taget hensyn til i forhold til vores planlægning. Godt. Og noget af det, vi var inde på, og som du også var inde på i gennemgangen, det var omkring det her med jeres udlån, der var steget en lille bitte smule, kan man sige, kvartal til kvartal, men jo ganske pænt, hvis vi kiggede hele perioden, de ni måneder i år sammenholdt med de ni måneder sidste år, var det omkring 10%. Og når man sådan dykkede lidt mere ned i det, så kunne man faktisk se, at Grønland havde der været en 20% stigning på udlånet i den periode. Er det sådan til, at det er sådan en ekspansiv strategi, I har på Grønland med udlån, eller er det sådan, det lige har været i forhold til de kunder, der har efterspurgt lånet siden? Ja, altså vi har en vækststrategi i Grønland, og det gør så, at hvis vi skal realisere den, så skal vi have nogle flere kunder i bøgerne, og det skal gerne også kunne ses i en stigning i vores både udlån og indlån. Så jeg vil sige, det her er ikke, det er ikke fordi vi har lagt nogle nye strategier eller en ny retning for, hvad vi vil med Grønland. Det er egentlig bare et resultat af det fokus, der har været igennem en længere periode, hvor vi gerne vil blive lidt større i forhold til det grønlandske marked og få en lidt større andel af det grønlandske marked. Og det sammenholdt med, at det jo er en økonomi, som har det godt, hvor der er god gang i økonomien og en masse projekter, jamen så får vi jo også vores andel af de her projekter, der kører i Grønland, og som så ses her i tallene for de første ni måneder. Godt. Og et sidste spørgsmål her lige fra min side, og nu bladrer jeg lige tilbage til din indledende slide, hvor vi havde med de her key metrics i boksen dernede i nederste højre hjørne. Og som man kan se, så er du jo kommet rigtig godt foran, både på din cost income ratio og også din egenkapitalforrentning, altså din ROE. Giver det sådan anledning til, at de her mål måske sådan relativt kort efter, I jo har udstukket dem, måske skal revideres, eller er det ligesom en periode her, hvor man kan sige, I har sådan medvind på de fleste fronter, og måske er det en ekstraordinær periode i forhold til det, vi måske kigger ind i til næste år? Ja, altså man kan sige, vi har meldt de her målsætninger ud, og dem holder vi fast i, fordi som du er inde på, så er der flere, der har medvind på flere områder i øjeblikket, og det forventer vi som sagt ikke skal fortsætte, når vi kigger lidt længere frem. Nedskrivningsposten er jo en af de poster, hvor vi forventer at se en anden udvikling, og afkast på egenbeholdning, det kan også være noget, som kan ændres uden, altså som kan komme med nogle andre forudsætninger. Jeg vil sige, at det resultat, vi har nu, der forventer vi i hvert fald, at der vil være nogle andre forudsætninger for flere af posterne, når vi kigger ind i fremtiden. Meget fint. Jeg tror, vi ved at være igennem alle spørgsmål så, Thuy. Så tusind tak til dig. Det var en fornøjelse som altid, og tusind tak til jer, der lyttede og så med og stillede spørgsmål også. Med det runder vi af for i dag, og så vil jeg bare ønske jer en god dag og god weekend senere også, når I kommer dertil. Jo tak. God weekend. Tak for det. Tak i lige måde.