Alle jer, der er hoppet ind allerede, vi venter lige tredive sekunder, lige til at give de sidste en chance for at komme helt ind, så går vi i gang. Jeg tror, vi så småt går i gang. Vi skal jo høre lidt fra Bio Gates direktør Jacob Knudsen og CFO Josefine Baum Jørgensen, der vil sætte nogle ord på halvårsrapporten, der blev frigivet i går. Jeg hedder Daniel, og jeg vil være moderator for webinaret. Hvis I har nogle spørgsmål undervejs, så endelig stil dem i chatten, så samler vi op til sidst. Vi forventer ikke, at det tager helt en time. Vi tænker, at præsentationen tager omkring tyve minutter, og så er der tid til spørgsmål bagefter. Nu vil jeg lade Jacob og Josefine gå i gang. Ja tak, og velkommen her til vores webinar, hvor vi skal præsentere halvårsrapporten, og ikke mindst sige velkommen til Josefine Baum Jørgensen, som er startet som CFO for relativt nylig, så det er Josefines ilddåb. Vi har valgt at dele præsentationen op, som vi plejer, så Josefine koncentrerer sig primært om selve halvårsrapporten, og jeg fortæller indledningsvis lidt om driften. Der har været i det første halvår, og vi starter vanen tro, så alle kan være med. Lidt om vores forretning generelt, så vi håber, I vil være tålmodige, jer, der kender den til hudløshed. Vi vil gå det igennem, så forhåbentlig er der et kompromis, som er acceptabelt for alle. Vi har vores sædvanlige forårs looking statements, men generelt er det jo sådan, at vi fokuserer på viden, der er offentligt kendt og så videre. Vario Gates blev jo stiftet tilbage i 2001 og levede i en lang periode som en meget forskningsbaseret virksomhed. Vi er i dag 12 medarbejdere. Vi har et meget intensivt samarbejde med et polsk selskab, Nuto, som varetager vores udviklingsaktiviteter og også dele af vores fremstillingsaktiviteter. Ellers har vi også lagt vores fremstilling af produkter ud til tredjeparter, således at vi ikke selv forestår fremstillingen. Vi er baseret oppe i Birkerød, hvor vi bor til leje i et kontorhotel, og vi blev børsnoteret på First North Vækstbørsen i 2018. Det, der har været kernen i vores forretning, er jo at arbejde med det, der hedder triage, altså at bestemme folks samlede sygdomsbyrde, når man kommer ind i sygehussystemet. Men vi har også med tiltagende styrke kastet os over et andet segment, som vi kommer lidt tilbage til, og det er at teste på almindelige mennesker, om man så må sige. Det skal vi nok underholde lidt nærmere om senere. Det, der er baggrunden for Vario Gates og grunden til, at vi mener, vi har en plads i samfundet, er jo, at vi som samfund er påvirket af, at vores sundhedssektor generelt er presset. Og det er den jo både i kraft af noget demografi, altså at vi bliver ældre og ældre, hvor vi får flere og flere kroniske sygdomme og også infektionssygdomme fra tid til anden. Der er større og større pres på fra medarbejdersiden. Vi oplever dyrere og dyrere sundhedssystemer, dyrere behandlinger og så videre. Det vil sige, at man skal være bedre til at prioritere, hvilke folk der skal ind og behandles i de dyre systemer inde på hospitalerne, og hvilke der med større fordel måske kan håndteres ude i sekundærsektoren eller i primærsektoren. Endelig er der jo også, som vi også ved, det her største issue, der er med at skaffe de varme hænder. Det er jo ikke bare i Danmark. Det gælder jo globalt. Der er nogle metatendenser, der gør, at vi mener, vi har en meget vigtig plads i samfundet. Lidt om Supra. Supra er et protein, som cirkulerer i blodet. Vi har det alle sammen i større eller mindre grad, og det kløves, når inflammation og vores immunsystem bliver udfordret, kløves det fra oversiden af forskellige celletyper og også noget af karvæggen og så videre. Vi måler på den samlede mængde af det her frie cirkulerende protein i blodet. Det gør vi ved, at vi har kreeret nogle produkter, som baserer sig på antistofteknologi. Det er en velkendt teknologi, men basalt set lidt ligesom en magnet, der fanger det her bestemte protein og så giver en form for signal. Så kan man se, hvor meget der er af det pågældende protein i blodet, og det er så det samlede niveau af Supra, der er udslagsgivende for, hvor meget samlet inflammation man har. Jeg plejer sådan lidt populært at sige, at Supra er lidt summen af alle dårligdomme, og grunden til at vi siger det er, at vi alle i større eller mindre grad har en form for underliggende inflammation i kroppen. Jo ældre vi bliver, jo mere syge vi bliver, jo mere får vi det. Man kan bare se det på, at vores karvægge stivner, og der opstår noget plak og så videre. Det vil give anledning til en vis mængde Supra, og der er det således, at når man måler på Supra, så kan den samle det her inflammatoriske respons, der er i kroppen. Det er egentlig derfor, at vi mener, vi er en lidt unik biomarkør i forhold til mange af de her meget specifikke biomarkører, som måler på en bestemt sygdom og kan diagnosticere sygdomme. Så går vi helt den anden retning og egentlig siger, vi bedømmer den samlede inflammation, der er i kroppen. Supra er overordentligt veldokumenteret, og det er også nogle af de kommentarer, vi får, når vi er ude. Det er, at der er lavet rigtig mange af det, der hedder peer review papers. Det vil sige, at de publikationer, der er lavet, de studier, der er lavet, har været optaget i nogle af de anerkendte journals, som de hedder på fancy dansk, Nature og Science og JAMA og så videre. Vi har nu over 900 publikationer i de her fagfællebedømte publikationer. Så det er vi rigtig stolte af, at vi har en underliggende evidens for det, vi laver. At det ikke bare er små studier, hvor man kan angribe markøren for måske at være, at det er tilfældigt, at den viser noget. Konsistent har vi vist, at Super er prædiktivt for et dårligt udkomme. Jo højere Super man har, jo værre udvikler patienten eller individet sig, og det bliver vi ved med at lave sammen med internationale forskningsgrupper. Det, der er vores hovedforretning, som jeg nævnte, det er triagering, altså risikobedømmelse, når man kommer ind på hospitalet. Det vi har fundet ud af igennem massevis af studier med et stort antal patienter, det er, at et suPAR-niveau under 4 nanogram per milliliter i blodstrømmen kan sortere, at man kan hjemsende patienten med større sikkerhed, og dem er der gudskelov også mange af den slags patienter. Når man kommer ind på en akutmodtagelse, hvor folk er der af en årsag, har de i sagens natur lidt højere suPAR, end hvis man måler på en tilfældig population, der går ned ad gågaden. Men selv der er der ganske mange med et suPAR under 4 nanogram per milliliter, hvor man med større sandsynlighed kan sende hjem. På den anden side er der også patienter, som kommer ind, og som har et super over 6 nanogram per milliliter. Det er altså der, hvor man skal passe på. Det kan sagtens reverseres. Man kan sagtens ved at behandle sygdommen, så få patienterne ned igen, men det er altså en rød advarselslampe, der blinker, og her bør man nok være ekstra opmærksom på den her patient, om man indlægger eller sender hjem. Det kan man se her på næste slide, som måske virker lidt komplekst, men nogle af jer har set den flere gange. Det er et studie, hvor vi på omkring 8.000 patienter kiggede på, hvordan de forholdt sig, hvordan de blev triageret eller risikobaseret i de her tre grupper: den grønne, den gule og den røde. Som I kan se på de øverste bjælker i de to farver, har man mange af de gule patienter, det vil sige dem, man er noget i tvivl om. Det er dem, der er lidt svære, fordi dem tør man ikke rigtigt sende hjem. Man er nødt til at indlægge dem og have dem liggende i en hospitalsseng. Det er nogle af de årlige omkostninger, fordi en hospitalsseng er dyr, og det vil sige, at det gælder om at få nogle af dem over i de andre grupper. Hvis I sidder på den nederste af de farvede bjælker i hver farvekategori, kan I se, at hvis man re-triagerer, altså kategoriserer patienterne ud fra deres superniveauer, så kan man nedbringe de her gule og få flere af de grønne. Tyder på, at man kan hjemsende. Man får også nogle flere af de røde, og det er jo også godt, for man ønsker jo heller ikke at hjemsende en patient, som så kommer igen eller i værste fald måske risikerer at dø derhjemme. I bund og grund resulterer superen i en bedre triage, og i absolutte tal resulterer den også i færre indlæggelser, hvis man ser på forholdet mellem de røde og de grønne. Det er altså også et parameter, at man har mulighed for at spare nogle penge i sundhedssektoren. Det ved vi jo også er særdeles vigtigt. Vi lavede en del i covid-perioden med selve covid-behandlingen. Jeg har egentlig taget den med primært som illustration af, hvordan Super også kan anvendes i en bestemt type af sygdomme. Ikke så meget fordi vi bruger Super til covid i øjeblikket, selvom der lige er kommet nyheder om en opblomstring af en ny omikron-variant, så er det jo ikke et af vores hovedsægter. Den er et meget godt eksempel på, hvordan Super kan anvendes sammen med et lægemiddel. I korthed lavede vi et studie, hvor vi brugte Super til at finde ud af, om man gav et bestemt lægemiddel, Anna Kindler fra svenske Zovi, til patienterne, som kom ind med svære respiratoriske problemer og en positiv covid-test. Der fandt vi ud af, at vi statistisk signifikant – meget højt statistisk signifikant – kunne nedbringe graden af patienter, som enten døde eller fik svære respiratoriske problemer og endte i en respirator, med 64% i en kombineret score, og det kunne man ikke, hvis man bare brugte lægemidlet. Er rigtig god til at finde ud af, hvilke patienter der skal have det her lægemiddel, og det har også resulteret i, at vi har annonceret et tættere samarbejde med Zovi om at få super bragt ud i USA. Vores samlede value propositions, altså det vi går til kamp for, når vi kommer ud til sygehusene og lægerne og skal præsentere, hvorfor vi kan gøre en forskel. Det er jo, at vi kan hjælpe med at bestemme patienternes udkomme, altså hjælpe til at hjemsende hurtigere og samtidig finde de syge patienter. Vi kan, som vi siger, give noget mere beslutningsdygtighed og sikkerhed til det, som ofte er yngre personale, der står i det vagttunge akutmodtagelse segment. De kan træffe en hurtigere beslutning. Man har sikkert selv set det her med, at man af og til bliver set af en række forskellige læger med tidsintervaller, hvor man bare ligger i sengen. Det er det, vi sikrer, eller prøver at sikre, at vi kan speede lidt op. Samtidig kan vi også reducere nogle omkostninger, og det har vi kigget på i et studie, hvor meget man kunne nedbringe de her studier. Det er cirka 6% af den samlede indlæggelsestid over en kohorte, og det summer til ret store beløb. Jeg lovede også at fortælle lidt om et af de områder, vi er gået lidt stærkere ind i. Det er altså det her med at måle på almindelige mennesker, om man så må sige. Folk, der ikke er i sygehussektoren, bruger faktisk Supra til at bestemme, hvor godt man lever sit liv. Det er noget, vi er begyndt stærkere og stærkere på. Det har egentlig underliggende været forsket i i mere end 10 år, men vi har skullet samle nogle puslespilsbrikker, før vi blev rigtig gode til det. Det, som man kan sige, er, at nogle af de her livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og så videre, som vi alle sammen kender til og hører om, er det, som tager livet af folk i sidste instans. Det er noget, som vi opbygger typisk over tid, og det er super rigtig god til at måle på den her kroniske inflammation. Hvor meget er vores immunsystem aktiveret, og hvor meget holder det for eksempel en kronisk sygdom som type 2-diabetes i skak? Jo mere den har man har det jo, jo dårligere er man også til at klare lidt ekstra vand i vandglasset, om man så må sige. Det kan være en ellers banal infektion, og det kender vi jo også fra ældre mennesker, der af og til dør af urinvejsinfektion for eksempel, hvor man tænker, at det normalt ikke er noget, der tager livet af folk. Men er ens immunsystem udfordret i forvejen, så bliver den også det, der bliver dråben, der får glasset til at flyde over. Grundlæggende kan man bruge Supra til at måle på, om man lever et så sundt liv, som man måske gerne vil leve. Vi skal ikke gøre os til dommer over, hvilke laster man beslutter sig for at kaste sig ud i. Men vi kan vise, hvis man ønsker at leve et sundere liv, nogle af de ting, som man selvfølgelig kan gribe ind over for. Det er ikke overraskende sådan noget som rygning, mere motion og det at spise sundere. Men vi har faktisk også evidens for, at det netop kan nedbringe den kroniske inflammation og Supra, og det mange af de her, som måske taler om antiinflammatorisk kost eller at leve sundere, eller hvad det nu måtte være. De har egentlig savnet et parameter for, om man kunne måle på nogle af de her ting, som man måske kaster sig ud i, som kuldeterapi og åndedrætsterapi og så videre. Og der er Supra faktisk den bedste markør til det. Det vi har vist, det er måske lidt komplekst, men i en kohorte, der hedder Dunedin-kohorten, som er en kohorte af mennesker, som har været fulgt meget nøje i mere end 50 år nu. Der har man blandt andet også kigget på Supra, og hvordan deres Supra udvikler sig, og der kan man se, at den her biologiske alder, som man kalder det, som man også kan bestemme ved brug af 19 forskellige organrelaterede biomarkører. Der kunne Supra faktisk bruges alene til at bedømme udviklingen i biologisk alder, og de med de højere Supra ældes hurtigere end gennemsnittet, og vice versa, hvis man havde et lavere Supra. Det samme gik for, at man havde et panel af observatører, som kiggede på, hvor gammel man mente de her individer var, og det kunne også korrelere med Supra. Og også hvor gammel ens hjerne var, om man så må sige. Når man målte med nogle avancerede scanningsinstrumenter, så er Supra rigtig god til at determinere, hvor gammel man er som biologisk alder, om man så må sige. Det er også vist her på den næste slide, hvor vi lavede et studie for mange år siden i det, der hed Monika 10-kohorten, 2.600 patienter i Danmark, eller individer i Danmark, skal jeg sige. De var netop ikke patienter, men ganske almindelige mennesker, og hvor man kiggede på, hvordan de udviklede sygdom og død over 10 år. Det, man kan se på grafen, er, at har man et lavt Supra, illustreret ved den første lodrette bjælke, versus at man har et højt Supra, så kan man sige, at en 60-årig, der har et lavt Supra, er yngre end en med et højt Supra. Det vil sige, at man faktisk kan tale om, at vedkommende med det høje Supra har en biologisk alder, der er op til omkring 15 år ældre end den lave Supra. Det er jo ganske interessant at kunne måle på, hvor meget ens liv belaster en, om man så må sige. Det, der er det gode ved SUPR, hvis vi ser på det i overfor nogle af de her genetiske test, det er jo, at SUPR er ikke et statisk parameter. Man kan gøre noget ved SUPR, og det har vi også vist i igen i et dansk studie, hvor man kiggede på en kohorte af mennesker og så, hvad forskellige interventioner gjorde ved SUPR. Det viste sig, at det at spise sundere nedbragte SUPR, og at lave mere fysisk aktivitet nedbragte SUPR. Det vi har taget med her, kan måske være lidt svært at se, men den blå linje viser faldet for rygere, der holder op med at ryge, og der kan man altså sige, at de falder cirka et nanogram per milliliter blod i deres sukkerniveauer, og dermed kan de reversere deres biologiske alder. De bliver med andre ord sundere, og det absolutte niveau, man falder til, det er så utroligt bestemmende for ens biologiske alder gående videre frem. Der er altså en mulighed for at påvirke det her, hvis man virkelig vil. Det vil sige, vi er også et parameter, der kan eftervise og måske bedre promovere, at man vitterlig har noget ud af de livsstilsforandringer, man foretager sig. Jeg vil overlade ordet til Josefine. Ja, tak for det. Som Jacob nævnte, vil jeg sige lidt kort om vores produkter og markedet og lidt om teamet over de næste par slides. Kort om produkterne: Der er sikkert mange af jer, der har hørt det her før, men alligevel for god ordens skyld vil jeg gennemgå dem. Vi har vores plate-to-latex produkt, som er det produkt, der er integreret, eller kan integreres, på de større maskiner, som der står på hospitalerne, og den har vi jo arbejdet hårdt på at få valideret på de større brands. De her maskiner er Siemens, Abbott, Roche og så videre. Så har vi QT Quick Triage. Det er også et point-of-care produkt. Point of care betyder jo, at det er muligt med det samme og i meget tæt nærhed til patienten eller individet, som man tester, at få resultatet. Det der dog er med QT, det er, at QT stiller lidt højere krav til, at man har erfaring fra et laboratorie, og at man har nogle remedier i det her laboratorie, som man kan bruge til at tage testen. For eksempel sådan en centrifuge til at centrifugere blodet. Derfor er vi jo også rigtig glade for og stolte af at have præsenteret og nu også kommercielt lanceret her det sidste halve år vores nye point of care produkt, som er vores plus. Det er den oppe i højre øvre hjørne. Det er også point of care, som navnet jo siger, ligesom QT, der baserer sig på, at du tager et fingerprik i fingeren og derigennem får blod. Ligesom nogle af jer måske kender fra, når man er hos lægen og skal have målt sit infektionstal. Og så kan man faktisk uden den store ekstensive erfaring i et laboratorie og uden yderligere remedier få målt sit SUPR med det samme. Det er det, vi er rigtig stolte over og har kunne præsentere den udvikling, som vi har arbejdet på i lang tid og nu også på markedet. Til slut har vi Lisa-produktet, som er det produkt, som primært bliver brugt til forskning. Det gør det, fordi den her ELISA-plade typisk tager mellem 40 og 90 tests ad gangen, og derfor kræver det, at du har en relativt stor mængde data, du skal indsamle, eller en stor mængde individers blod, som du skal teste på. Som det står ovre til venstre, sælger vi vores produkter med en gennemsnitspris per test på cirka €15. Det kommer lidt an på, hvem der sælger det, om det er vores direkte sælgere, eller om det er gennem vores distributører. Vi har en bruttomarge på mellem 75% og 90%, og det er igen afhængigt af dels hvilket produkt det er, men også hvilken salgskanal vi sælger igennem. Lidt om de markeder, vi opererer på, kan I se på oversigten her. Vi Vi har direkte salg i Danmark, i Frankrig, i Spanien og i Benelux, og så har vi indirekte salg, der dækker store dele af resten af Europa gennem etablerede relationer til vores distributører. Vi har også noget salg i resten af verden, særligt i Nordamerika og også nogle i Asien og Mellemøsten. Lidt om teamet. Det her er ikke hele teamet, men det er i hvert fald management-teamet og vores bestyrelse. Der er jeg selv, som Jacob også sagde, nyeste skud på stammen, startede i starten af året og træder ind i en ledelse med lang erfaring, ekstensiv erfaring både i vores gates, men også på området. Og ligesådan i bestyrelsen er der jo mange års erfaring, som man kan spille ind i samarbejdet, så det ser jeg frem til at fortsætte. Hvis vi dykker en smule ned i halvårsrapporten, så det her slide har jeg – der er egentlig blevet sagt lidt om før. Det meste er blevet sagt. Vi har snakket lidt om pop og det her med arbejdet med de her health clinics og inden for longevity, som Jacob lige var inde på. Det her med vores opgørelse af rutinekunder kommer jeg ind på lige om lidt. Det jeg egentlig vil knytte et par ord på her, det er det her samarbejde med Sobi omkring USA, som jo i det seneste halve år er blevet styrket af, at vi har fået indgået en samarbejdsaftale omkring at gøre super tilgængeligt for kommercielt brug i USA. Det er desværre ligesom det eneste, vi kan sige. Vi kan ikke sige så meget mere, andet end at vi selvfølgelig ser frem til, hvad det kan bringe med sig og til samarbejdet med Zoe. Hvis vi så dykker lidt ned i tallene for det første halve år, kan man se — både i rapporterne her — at det på omsætningsplan har været et udfordrende halvår for virket. Vi lander på en omsætning på omkring DKK 2,5 millioner. Det er en nedgang på cirka 60% fra samme periode året forinden. Det skyldes, som vi også har meldt ud i høj grad, at man havde nogle forventninger til Corona, og at Corona ville fortsætte og dermed også salget til de her Corona-kunder, som ville fortsætte ind i det her år, som helt er faldet væk. Men så egentlig også den efterfølgende omkonvertering af de her kunder, der har brugt det super nostalgisk til Corona-brug, til at blive kunder, der bruger det til mere generel triage i deres akutafdelinger, som Jacob var inde på tidligere. Der havde man forventet den her spillover-effekt, at det, at de havde brugt det under covid, nu gjorde, at de ville have lettere ved at bruge det, og de ville være bekendt med værktøjet og med redskabet. Det er det bestemt også, kan man sige. Det tager bare længere tid og er lidt sværere at omvende de her kunder, end vi havde forventet. Det er noget af det, der ligger bag, at vi går tilbage i omsætning i forhold til sidste år. Vores operating loss kan man sige stiger i sammenhæng med, at vores omsætning er mindre. Vi ender med en cash balance på cirka DKK 8,5 millioner. Det gør vi også, fordi vi har fået udbetalt første tranche af det lån, som vi har fået fra EIF, som er det gamle Vækstfonden, her i løbet af første halvår. I det her halvår har vi også lovet at melde ud, at vi vil finde på et nyt mål for vores tilbagevendende kunder. Lidt om, hvorfor vi har gjort det. Vi har gjort det, fordi vi i flere år har rapporteret på de her rutinekunder, og der har vi kunnet se i løbet af det sidste halve år, at det, vi har rapporteret, kan man sige, niveauet af det, vi har rapporteret til markedet, ikke har været – i hvert fald ifølge hvad vi selv mener, hvad bestyrelsen mener – tilstrækkeligt korreleret med den omsætning, som vi har kunnet præsentere. Derfor har vi gerne villet introducere et nyt mål, som vi synes mere retfærdigt viser, kan man sige, og hænger sammen med den omsætning, som vi kan præsentere. Det er både fordi, at der er en række af vores kliniske rutinekunder, som jeg var inde på før, som ikke har meldt sig på banen, som vi havde forventet, men også fordi vi faktisk ser en øget interesse fra forskningskunder verden rundt. Vi vil også gerne give dem plads i det her mål for tilbagevendende kunder, fordi de faktisk lægger ordrer hos os på en tilbagevendende basis. Et par dyk ned i vores omsætning: Det I kan se på slidet her til venstre, er vores omsætning for halvåret pr. produkt sammenlignet med samme periode sidste år, og der kan man umiddelbart se, at produktmikset ikke har ændret sig betydeligt. Man kan se, måske lidt mod forventning – mod vores forventning – at Eliza har gjort lidt mere indpas. Vores forskningsprodukt har fyldt lidt mere. Vi havde en forventning om, at det ville være latex, der ville fylde lidt mere, men det giver sig sådan set også til udtryk i grafen til højre, hvor vi kan se, at på markeder eller omsætning qua geografisk område, der fylder Nordamerika en del mere, end det gjorde året forinden. Det gør det, fordi det er forskningssalg i Nordamerika, der har drevet en ret stor del af vores omsætning i første halvår. Det tror jeg var min gennemgang. Forhåbentlig ikke alt for hurtigt. Nu er der vist også tid til nogle spørgsmål. Ja, tak for det, Jacob og Josefine. Som Josefine også nævnte, er der mulighed for at stille spørgsmål nu. I skulle alle sammen meget gerne have den lille knap, hvor der står "private chat", som I kan trykke på, og så kan I sende spørgsmål ind. Vi har allerede de første par spørgsmål, som jeg lige vil starte med. Det første er: I har en omsætningsnedgang i første halvår, som I nævner skyldes Covid-19. Kan I sætte lidt flere ord på det nostalgiske og brugen i Corona, og hvad der skal ske nu? På den ene side har covid jo været en fordel i den forstand, at det har bragt os ind på nogle hospitaler, fordi da Corona raserede og var værst, havde man jo rigtig meget behov for at søge rigtig meget efter nogle værktøjer, der kunne hjælpe med at tage det gigantiske pres af akutafdelingerne, som der var. På den måde kan man sige, at det har været måske en lidt nemmere, måske lidt mindre bureaukratisk i perioden, hvor Corona raserede, måde at komme ind på hospitalerne på. Det, der så på den anden side måske lidt har været en ulempe, har været, at SuperGnostik er jo en markør, man kan bruge til så meget ud over Corona, og på den måde har vi nok i højere grad skulle arbejde for at komme ud af den her coronaopfattelse igen. Altså at vi faktisk også kan bruges til mere generel triagering i akutafdelingerne og også godt kan matches med øvrige specialsygdomme, som Jacob også var inde på. Så det har lidt været en fordel og en ulempe, og man kan sige, at det her halvår har vi set det nok mest som en ulempe, fordi de kunder, der før lagde omsætning til Corona, de har ikke længere gemmer sig, fordi Corona jo er for nedadgående. I hvert fald indtil i går eller i dag, eller hvornår den artikel kom. De har så heller ikke været lige så nemme, som vi havde forventet, at omvende til generelle træningskunder, så den her spillover-effekt har taget længere tid. Tak for det. Jeg har et andet spørgsmål. I nævner et nyt forretningsområde, nemlig det at teste folk uden for hospitalerne. Hvornår er det kommet til, og hvad tænker I, der konkret skal ske? Ja, det kan jeg adressere. Som jeg nævnte, er det jo ikke noget, vi sådan lige har hevet op af hatten det sidste halve år. Det ene studie, Monika 10, er jo efterhånden omkring 15, 16 år gammelt, så det er noget, der egentlig har været bygget op over længere tid. Det, der gør, at vi mener, vi har en langt bedre pakke nu, er der flere forhold, der gør. Men én af dem er, at vi har fået de her relevante produkter til segmentet. Blandt andet nogle af de her analyser, som kan køres hurtigere på de større laboratorier, så man ligesom kan skalere denne her markedsmulighed. Jeg tror også, at Corona på den positive front har gjort, at vi er mere åbne for at blive testet som personer. Vi oplever en større og større interesse fra – man kan sige både de, der går meget ekstremt til det, som biohackere, men også almenbefolkningen – at vi efter Corona prioriterer vores helbred og gerne vil vide, hvor sunde vi er, om man så må sige. Der er opstået en lang række klinikker, både faktisk i Danmark, som ellers inden for bloddiagnostik er et ret vanskeligt marked, men også internationalt, hvor man har private kunder, som ønsker større indsigt i, hvad man kan gøre for at blive – måske ikke nødvendigvis bare leve længere, men leve et bedre liv, indtil vi skal herfra engang. Det er nogle af de trends, som har gjort, at vi efterhånden er blevet en bedre spiller. Vi har også udviklet det her sammen med et dansk selskab, Aetas, hvor man måler super for raske kunder, der kommer op og kan se en stor værdi i at være sådan en mere generel parameter, inden man måske går til mere specialiserede DNA-tests og den boldgade. Det er noget, vi har bygget op over ganske længe, og vi har heldigvis rigtig god evidens. Som jeg også nævnte, de her interventionsstudier, hvor man kan se, hvad betyder det at lægge livsstilen om? Der kan man faktisk måle i en population, at man statistisk signifikant har en værdi af at se på super løb. Det er noget, vi tror, vi kommer til at skifte over til. Nu var Josefine også inde på det her med konverteringen af covid. Vi ser også, at tiden til at opnå en ordre er væsentligt forkortet i det her segment, fordi man har et publikum, som efterspørger og vil betale for ydelsen. Der må man sige, at hospitalssektoren er noget mere bureaukratisk, fordi man har flere interessenter, der skal ind. Både en hospitalsledelse, et laboratorium, der typisk har omkostningen, og så de læger, der egentlig har brug for resultatet. Så der foregår ofte en intern kamp om det her med implementeringen, og den er vi i større grad ude over i det her sundhedssegment. Så det er noget, vi absolut forventer kommer til at fylde en større del i vores forretning gående videre frem. Ja, tak for det, Jacob. Så har jeg et andet spørgsmål. I fastholder en guidance på DKK 8-11 millioner i omsætning. Umiddelbart ser det svært ud baseret på de første halvårs omsætning. Ja, det vil jeg gerne svare på. Det er jo helt rigtigt, og som jeg præsenterede før, at omsætningen i første halvår har været skuffende for os og bestemt ikke, hvad vi håbede på eller forventede for året. Som vi også har været inde på og egentlig også skrevet i rapporten, så bevæger vi os jo heldigvis ind i, kan man sige, andre segmenter. Samtidig med at vi dyrker den her fortsatte omkonvertering af covid-kunder og opsøgning af nye akutmodtagelses-kunder, så prøver vi at søge lidt mere ind imod det segment, som Jacob lige berørte. Altså testen af sunde og raske mennesker i X hospitalsregi og på baggrund af de aktiviteter, som vi jo har igangsat i løbet af det her halvår, og som vi forventer bærer frugt i løbet af det kommende halvår, så fastholder vi den guidance. Den seneste guidance, som vi var ude med i april, og det bygger selvfølgelig også på, at vi typisk eller i hvert fald historisk har sluttet året bedre, end vi har begyndt det. Så det har vi gode forventninger om, at vi ikke gør igen i år. Tak for det. Hvad er de nærmere planer for samarbejdet med Zobel, og hvilke nyheder kan vi se frem til der? Den kan jeg godt tage. Som Josefine lige kort præsenterede, så er det sådan, at det er nok kursfølsomt. Det er et emne, der er lidt svært at adressere i sådan et kort som det her, fordi vi sådan set er nødt til at melde det ud ad den respekterede vej. Det man kan sige, som er offentligt tilgængelig viden, det er, at Zobel i deres amerikanske registrering af produktet brugte et studie som støtte for det. Et studie vi lavede sammen med Zubi og en græsk opinionsleder, og der bad FDA, de amerikanske lægemiddelmyndigheder, om at Zubi medvirkede til at gøre det hele super. Men konkret tilgængeligt i det amerikanske marked, så det bad de specifikt om, og det er også baggrunden for, at vi så har formaliseret et samarbejde, og det, som samarbejdet går ud på, som vi har annonceret. Det er, at Zubi bidrager i en periode til at betale for nogle af de udviklingsomkostninger, som vi kommer til at få i relation til at gøre Zupa tilgængeligt i det amerikanske marked. Og så har vi en aftale om tilbagebetaling via en royalty-model. Når vi måtte komme på markedet, og det er vi sådan set også glade og tilfredse med, fordi i den forstand er Zubi også interesseret i, at diagnostikken kommer egentlig i anvendelse i det amerikanske marked og ikke bare bliver registreret sådan på papiret. Det er et samarbejde, vi har lavet en aftale om, og vi er også godt i gang med de møder, der kommer til at finde sted. Det er som med alle, der har haft med FDA at gøre, og ved også en noget længere proces, hvor vi løbende kommer til at melde ud, når vi har vigtige tidspunkter. Det kunne være, at man havde udkommet af et høringsmøde med FDA om, hvad deres krav ville være. Det er sådan, at man har mulighed for at adressere FDA og spørge om ens udviklingsplaner og de data, man forventer at kunne præsentere til FDA og høre om deres mening om det. Det vil vi formentlig også gøre, og det vil sige, vi skal nok melde ud, når vi har noget håndgribeligt, vi kan sige om samarbejdet. Men vi er i hvert fald godt i gang. Jakob: Jeg har et spørgsmål mere her. I H1 præsenterer I et underskud på cirka DKK 7 millioner og har DKK 8 millioner på bogen lige nu. Hvordan sikrer I, at I ikke skal ud og hente mere kapital inden 2025, som I meldte ud i forbindelse med jeres Q1-rapport? Skal jeg starte? Ja. Som jeg sagde, som jeg var inde på før, så kan man sige, at vi sikrer det dels gennem en begrundet forventning om, at vores omsætning vil se betydeligt bedre ud i andet halvår, så vi ikke i lige så høj grad spiser vores cash. Dertil kommer også, at vi i rigtig mange år har investeret stort i udvikling, senest med vores nyeste produkt, altså plus, og har en forventning om ikke at behøve at investere lige så store midler i vores udvikling, som vi tidligere har gjort. Vi følger selvfølgelig den omkostningsbase rigtig tæt. Vi har også nok på grund af den omsætningsnedgang i første halvår. Et relativt stort lager af produkter, som vi kan sælge ud af over det sidste år. Det næste halvår behøver vi dermed ikke at gøre store investeringer i at forøge vores lager i løbet af det næste halvår. Vi har bestemt stadig en forventning om, at vi kan blive positive i 2025 med existing cash. Tak, det er fint. Der ser det ud som om, der ikke er så mange flere spørgsmål. Hvis der er nogen, der lige sidder med noget, så er det nu. Skriv ind, så kan vi stadig godt lige nå det. Skriv endelig. Ellers vil jeg bare takke jer alle sammen for at lytte med og for at deltage aktivt med spørgsmål. Også tak til Jacob og Josefine for at stille op. Tak! Der var ikke flere spørgsmål her. I kan selvfølgelig altid skrive til os, hvis der er noget. Ellers vil I også få sendt optagelsen fra det her webinar ud inden alt for længe. Mange tak for i dag. Ha en god dag!